Herons kugle er den første kendte dampmaskine i historien.

Heron skabte dampmaskinen for 2000 år siden

Den græske opfinder Heron var den første til at udnytte vanddampens potentiale som energikilde. Han skabte en primitiv dampmotor i Alexandria i det 1. årh. f.Kr.

Heron var oldtidens største opfinder

Historiebøgerne kan ikke fortælle meget om personen Heron fra Alexandria. Det meste af hans liv er omgærdet af mystik, og hverken hans fødsels- eller dødsår er kendt. Men de fleste historiske kilder er enige om, at den græske matematiker underviste ved Alexandrias universitet i det første århundrede e.Kr. Og at han var oldtidens største opfinder.

Dampmaskinen blev opfundet af Heron

Blandt Herons mest berømte opfindelse er den såkaldte "aeolipile", der var en art primitiv dampmotor. Maskinen var lavet af metal og udformet som en kugle med to dyser, der var sat på to bøjede rør. Under kuglen var placeret en gryde med vand.

Når vandet blev bragt i kog, blev dampen via de to rør ført ind i kuglen. På grund af det stigende tryk inde i kuglen blev dampen presset ud gennem dyserne, hvilket fik kuglen til at rotere.

1700-tallets opfindere brugte samme princip som Heron

For Heron var kuglen blot et stykke underholdende mekanik, som viste, at damp udvider og trækker sig ved opvarmning og afkøling. Selvom hans opfindelse ikke fik praktisk betydning i oldtiden, dannede princippet grundlag for 1700-tallets dampmaskiner udviklet af folk som englænderen Thomas Newcomen og skotten James Watts på tærsklen af den industrielle revolution.

Men Heron var ikke blot dampmaskinens fader. Download hele artiklen fra Historie nr. 05/2014 og læs om vindmøllen, møntautomaten og injektionssprøjten, der også blev opfundet af Heron.

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Læs også