Hvem opfandt kaffefilteret?

Hvornår fik vi kaffefiltre af papir?

Kaffefilteret af papir blev opfundet af tyskeren Amalie Melitta Bentz i 1908. Som så mange andre var den hjemmegående Bentz træt af det kaffegrums, som uvægerligt fulgte med en kop kaffe, selv om hun filtrerede den med et stykke stof. En dag fik hun imidlertid den ide i stedet at bruge papir til filtreringen.

Bentz perforerede bunden på en messing-kedel og forede den med et stykke papir fra sin søns notesbog. Perfekt filtreret kaffe uden grums og bitter smag dryppede ud af bunden. I 1908 tog hun patent på både kaffefilterholderen og selve filteret. Kort efter oprettede hun firmaet Melitta, opkaldt efter hende selv. Firmaet har i dag over 3000 ansatte med afdelinger i hele verden og ejes af Melitta Bentz' børnebørn.

Måske er du interesseret i...

Læs også