Max Rose og Carl Benz på tur med verdens første motoriserede bil.

Hvem opfandt verdens første bil?

Carl Benz var først i kapløbet om at skabe verdens første bil - og skabte en noget utraditionel model med tre hjul.

6. oktober 2015 af [email protected]

Carl Benz' opfindelse ser dagens lys og får patent i 1886

Den tyske ingeniør Carl Benz var et mulehår foran konkurrenterne Gottlieb Daimler og Wilhelm Maybach, da han 29. januar 1886 patenterede den første motoriserede bil, Benz Patent-Motorwagen.

Bilen var lidt kuriøst konstrueret med tre hjul – mod de fire hjul, der siden er blevet standarden. Den var drevet af en lille firetaktsbenzinmotor, der med sin ene cylinder kunne yde hele 0,75 hestekræfter.

Verdens første bil bliver produceret i 25 eksemplarer

Motoren var udviklet af Carl Benz, men finansieret af hans kone, Bertha, der dog som gift kvinde ikke kunne gøre krav på patentet. I alt blev Benz Patent-Motorwagen produceret i 25 eksemplarer, før modellen blev pensioneret.

Faktisk var det Bertha Benz, der fik overbevist verden om mulighederne i den nye bilteknologi. Hun kørte i 1888 – angiveligt uden Carl Benz’ vidende – alene en berømt køretur på 194 kilometer i Benz Patent-Motorwagen no. 3. Bilen var kommet­ for at blive.

Læs historien om, hvordan Berta Benz, i al hemmelighed testede sin mands teknik, inden bilen blev offentliggjort.

 

Måske er du interesseret i...

Læs også