Under 1. verdenskrig blev lommeure båret i læderhylstre på armen.

Hvornår fik vi armbåndsure?

Hvor længe har vi gået med ur på armen?

8. februar 2012

Armbåndsuret var en gammel opfindelse, som først fik sit gennembrud under 1. verdenskrig.

Da kanontordnen begyndte i 1914, gik noble herrer med lommeur, og det krævede god tid og mindst én fri hånd at se klokken. Manøvren var for besværlig i kamp, men officererne kunne ikke undvære deres ur. For under 1. verdenskrig byggede alle planer på klokkeslæt.

Radioer var endnu for store og klodsede til, at de kunne tages med under angreb. Tropper under fremrykning kunne ikke sende budskaber hurtigt tilbage til generalerne bag fronten, og derfor måtte alle omhyggeligt følge de tidspunkter, som var skrevet ned i angrebsplanen.

For let og ubesværet at kunne se klokken fandt nogle officerer på at bære deres lommeur i et læderhylster på armen, og snart blev ure til at bære på armen masseproduceret.

Efter krigen blev armbåndsure en del af herregarderoben.

Måske er du interesseret i...

Læs også