Forløberen for duplikatoren var en elektrisk pen, der var beregnet til at kopiere håndskrevne dokumenter – men så fik en tatovør en idé.

© Granger/Polfoto

Mislykkede projekter blev til opsigtsvækkende opfindelser

Sprængstof som livseliksir, LSD som hovedpinepille og morgenmadsprodukt som masturbationshæmmer. Historien er rig på opfindelser, der startede tilværelsen som mislykkede projekter i værkstedet.

4. maj 2016 af Andreas Ebbesen Jensen

Elektrisk pen skrev på huden

Den ikoniske amerikanske opfinder Thomas Alva Edison så helt sikkert ikke perspektiverne i sin opfindelse, da han i 1876 patenterede den elektriske pen. Hans pen var tænkt som et værktøj, der kunne hjælpe med til at duplikere håndskrevne dokumenter.

Men i New York øjnede Samuel O’Reilly helt andre muligheder i Edisons opfindelse. O’Reilly, en kendt og entreprenant tatoveringskunstner, kom forbi en butik, der solgte Edisons elektriske pen, og fik en demonstration. 

Det satte straks tankerne i gang hos tatovøren. I 1891 afleverede han derfor en patentansøgning på verdens første elektriske tatoveringsmaskine – bygget oven på teknologien fra Edisons pen.

Den nye maskine revolutionerede tatoveringsbranchen, hvor den hurtigt blev udbredt og erstattede de gamle, traditionelle metoder, hvor tatoveringer blev påført ved at skrabe og prikke tatoveringsblækket ned i huden.

Sæbe var for krads til kvinder

Lysol må i dag ikke komme i hudkontakt og er stærkt brandfarligt.

© Shutterstock

Hvad gør en producent, når myndighederne forbyder firmaets “medicinske” intimsæbe, der gennem mere end 30 år er blevet markedsført som midlet, der redder kvinders sexliv? 

Lysol var ikke i tvivl. Uden at gøre sig den umage at ændre navnet sendte de i stedet for deres produkt på gaden – nu som et kraftfuldt desinficerende rengøringsmiddel. Meget passende, da hovedingrediensen er et desinfektionsmiddel – oprindeligt brugt til at bekæmpe kolera.

Studenterdille blev til kastelegetøj

I slutningen af 1800-tallet fik nogle universitetsstuderende en sjov idé. Den cirkelformede tinform, som Frisbie Pie Companys tærter ankom i, viste sig at være perfekt at kaste med, og snart kunne man se de sølvfarvede tinforme glimte på himlen. 

Legetøjsfirmaet Wham-O relancerede det flyvende legetøj i 1957 og døbte det “Frisbee”, fordi direktøren for Wham-O havde hørt historien om de flyvende tærteforme på de amerikanske universiteter.

Modellervoks reddede firmaet

Salget af Kutols tapetrensemiddel var en katastrofe. Redningen fra den truende konkurs kom, da firmaet opdagede, at børn brugte produktet til at lege med. De sadlede om og solgte nu tapetfjerneren som – modellervoks.

Glemt gryde førte til verdens største morgenmadssucces

Onani var ifølge de meget religiøse Kellogg-brødre den største synd. Og de var overbevist om, at sund og simpel mad ville afhjælpe folks seksuelle lyster. 

Kellogg-brødrene arbejdede derfor konstant på at forbedre deres vegetariske morgenmad, blandt andet ved at putte kogt hvededej gennem en valse, så der kom tynde plader af hvede ud af det. 

En dag i 1894 kogte hveden over, og da brødrene valsede dejen, blev resultatet små flager. Lillebroren videreudviklede flagen ved at koge majskerner med malt, salt og sukker og skabte dermed de cornflakes, vi kender i dag.

Mavekur erobrede verden

Den tophemmelige ingrediens i Coca Cola indeholder mindst seks forskellige olier.

© Shutterstock

Apotekeren John Stith Pemberton brugte alle sine vågne timer på at udvikle en medicin mod alskens sygdomme fra sit primitive laboratorium i sydstatsbyen Atlanta i Georgia.

Det store gennembrud kom i 1885, da Pemberton sammenrørte en række hemmelige ingredienser, kendt som “merchandise 7X”, i en trebenet messinggryde. 

Indholdet var en velsmagende sirup, der havde til formål at modvirke svære hovedpiner, og for at sætte gang i salget henvendte Pemberton sig året efter hos apoteket Jacobs’ Pharmacy for at distribuere sin nye tonic derfra. 

Apoteket var i besiddelse af en sodavandsmaskine, og det gik hurtigt op for dem, at medicinen ville glide lettere ned, hvis de tilførte lidt kuldioxid til miksturen. Dermed var vejen banet for den Coca-Cola, vi kender i dag.

I 1886 solgte Jacobs’ Pharmacy 13 glas Coca-Cola om dagen. I dag er læskedrikken verdens bredest distribuerede produkt.

Snigskytteforsøg gav os superlimen

Harry Coovers forsøg på at få flydende akryl til at forbedre soldaternes kikkertsigte under 2. verdenskrig mislykkedes. Det gjorde ikke noget godt for geværernes præcision, så Coover skrinlagde hurtigt sin opfindelse.

 Det var først i 1951, at han blev klar over superlimens potentiale. Efter at have limet to kameralinser sammen med den klæbrige masse bad han to teknikere om at adskille de to fra hinanden igen. 

Det viste sig at være umuligt. I de næste år arbejdede han på at forbedre sin formel, og i 1958 udkom superlimen på det amerikanske marked.

Fugtisolerende tape blev hvermandseje

Gaffatapen startede sit liv i militærets hemmelige korridorer i 1942. Opgaven var at udvikle et stærkt klæbebånd til at forsegle ammunitionskasser og holde fugt ude.

Opfindelsen viste sig hurtigt at have mange andre anvendelsesmuligheder – fx reparation af fly, køretøjer og våben.

Legetøj skulle beskytte krigsskibe 

Børnene i nabolaget var de første til at teste fjederen Slinky.

© PDX Retro

Oprindeligt var fjederen beregnet til stabilisering af de skrøbeligste instrumenter ombord på de amerikanske krigsskibe under anden verdenskrig. 

Men da ingeniøren Richard James ved et uheld kom til at vælte fjederen ned fra sit arbejdsbord, fik han en idé. Han ville omdanne sin nye opfindelse til et stykke legetøj.

I 1947 var Slinky landets mest populære legetøj, og millionerne rullede ind på Richard James' bankbog.

Syrehoved ved et tilfælde

Egentlig ville den schweiziske kemiker Albert Hofmann bare finde et middel mod migræne. I stedet endte han med at lave et stof, der fik folks hoveder til at eksplodere i et orgie af farver og mærkværdige figurer. 

Albert Hofmann var manden bag det hallucinerende stof LSD, der i den grad satte kulør på de farverige 1960’ere. Hans arbejde med LSD begyndte i 1938, men stoffet virkede ikke og blev derfor skrinlagt indtil 1943, hvor kemikeren ved en fejl kom til at indtage den mislykkede hovedpinetablet.

“Jeg så en uafbrudt strøm af fantastiske billeder med ekstraordinære former og et kalejdoskopisk farvespil”, fortalte Albert Hofmann senere om verdens første syretrip. 

På et tidspunkt blev hallucinationerne angiveligt så intense, at han troede, at han var besat af en dæmon, og at selveste Albert Einstein forfulgte ham med en køkkenkniv. 

Trods sine vrangforestillinger kaldte Hofmann senere sin opfindelse en “medicin for sjælen”. Han var overbevist om, at LSD kunne have en gavnlig effekt til brug ved psykoanalyse.

Mikrobølger blev hvermandseje

I 1945 arbejdede ingeniøren Percy Spencer for den amerikanske elektronikvirksomhed Raytheon, der primært arbejdede for det amerikanske forsvar. Firmaet lavede radarsystemer, som udsender mikrobølger med en frekvens på 2,5 gigahertz.

En dag, da Spencer traskede forbi et af virksomhedens radarsystemer, opdagede han, at den chokoladebar, der lå i hans lomme, begyndte at smelte. Percy Spencers nysgerrighed blev straks vakt. Og det gik op for ham, at vand, fedt og kulhydrater reagerer på mikrobølger med frekvenser lige omkring 2,5 gigahertz.

Så fik han en idé og begyndte at eksperimentere, indtil han var sikker på sammenhængen. Det førte til, at Raytheon udviklede den første mikrobølgeovn og tog patent på opfindelsen. Modellen “RadaRange” var vandkølet, vejede 340 kg, var 1,7 m høj og blev i starten kun brugt i storkøkkener.

Fejlslagne forsøg blev mændenes redning

Viagra kan også hjælpe med til at kurere prostatakræft.

© Shutterstock

Siden 1998 har den potenshjælpende lille blå pille Viagra skabt mirakler i soveværelset.

Men det var faktisk slet ikke meningen, at opfindelsen skulle bruges til at kickstarte kærlighedsakten hos mænd med ondt i potensen. Virksomheden bag pillen, Pfizer, forsøgte i virkeligheden at finde en behandling mod for højt blodtryk. 

Under de fejlende kliniske forsøg opdagede selskabet dog, at medicinen var yderst egnet til at skabe rejsninger.

Derfor blev Viagra i 1996 patenteret som et middel mod mænds rejsningsproblemer, og to år senere blev den blå pille lanceret på markedet som et potensmiddel.

I dag omsætter den potensplejende vidunderpille for omkring 12 milliarder kroner om året.

Fra atombomber til cykelkæder

Opfinderen Norm Larsen satte sig i 1953 for at udvikle et stof, der skulle forhindre atombomber i at ruste. 

Det tog 40 forsøg at gøre WD-40 klar. Norm Larsens nye rustfjerner var i starten forbeholdt den amerikanske våben- og rumfartsindustri, men i 1958 kom WD-40 på butikshylderne. I dag bliver sprayen brugt til alt fra knirkende cykelkæder til pletter på komfuret.

Vammel drik endte som krudt

Krudt blev oprindeligt opfundet til at forlænge livet. Men miksturen eksploderede bogstavelig talt i hovedet på de kinesiske alkymister omkring år 850. Ikke overraskende fangede den drabelige opfindelse hurtigt den kinesiske hærs interesse.

I år 1160 producerede kineserne 3,2 millioner sprængfarlige våben om året.

Fejl gav hjertet dets elektroniske rytmeboks

I 1956 arbejdede Wilson Greatbatch på et apparat, der skulle optage hjerterytmer. Men da han ved et uheld havde installeret en forkert elektronisk komponent, producerede pacemakeren elektriske impulser frem for at optage dem. 

Med Wilson Greatbatchs egne ord stirrede han “vantro på opfindelsen”, før det gik op for ham, at han havde fundet en måde at stimulere hjertets slag på.

De efterfølgende to år knoklede den amerikanske opfinder på at minimere sit banebrydende apparat, og i 1960 blev pacemakeren for første gang implanteret i et menneske. Den 77-årige mand, der fik indopereret pacemakeren, levede i yderligere 18 måneder.

I dag forlænger den elektroniske pacemaker tusinder af menneskeliv verden over.

Måske er du interesseret i...

Læs også