Rudolf Diesel

Rudolf Diesels slid resulterede i et patent på dieselmotoren. Men arbejdet sled hans skrøbelige psyke i stykker.

© Getty Images & Akg-Images

Rudolf Diesel gik i døden for sin dieselmotor

Rudolf Diesel revolutionerede industrien og transporten, da han opfandt sin berømte dieselmotor. Men fejlslagne investeringer og beskyldninger om tyveri sled hårdt på den tyske ingeniør, der forsvandt under mystiske omstændigheder.

17. maj 2016 af Lasse Telling

De tre mænd er utålmodige. Foran dem står en imponerende motor, der er næsten tre m høj. Efter beregningen skal maskineriet kunne yde fem hestekræfter, og både chefingeniør Rudolf Diesel og hans to assistenter er efter mange dages finjusteringer klar til at starte motoren. 

I dag skal den stå sin prøve. På maskinfabrikken Augsburg i Tyskland viser kalenderen den 10. august 1893.

Rudolf Diesel træder frem og drejer på brændstofhanen, der lader den lette lampeolie flyde ned i motoren. Men i det samme den antændes, river trykket motoren fra hinanden. Diesel og hans kollegaer bliver blæst omkuld, mens skarpe splinter af metal fyger om deres hoveder.

Til alt held slipper de tre mænd fra den voldsomme eksplosion med livet i behold. Og trods uheldet er opfinderen Diesel stadig fuld af gåpåmod. For nu ved han, at hans teorier om at antænde brændstof uden en gnist virker. Han er overbevist om, at han ved hjælp af tryk kan skabe en motor med en hidtil uset kraft.

De næste uger fortsætter eksperimenterne dag og nat, og ved deres slutning skriver Diesel en note til sig selv:

“Det er blevet bevist, selv med denne ufuldkomne motor, at processen kan gennemføres”.

Rudolf Diesel var et teknisk Wunderkind

Rudolf Christian Karl Diesel blev født den 18. marts 1858 i Paris af tyske forældre. Allerede fra en tidlig alder interesserede han sig for teknik og morede sig bl.a. med at skille familiens kukur ad for at studere de mange fjedre, tandhjul og drejeskiver.

Andre gange var nysgerrigheden ved at gå for vidt, når lille Rudolf fx foretog eksperimenter med husets gasinstallationer og var tæt på at sprænge boligen i stumper.

I skolen var Rudolfs talenter tydelige for lærerne, og især inden for naturvidenskaberne var han foran kammeraterne. Uden for skolen brugte drengen en stor del af sin tid på at opsøge de utallige ingeniørmæssige nyskabelser, som Paris kunne tilbyde i de år.

Især motorer fangede Rudolf Diesels interesse, og da hans forældre tog ham med til verdensudstillingen i Paris i 1867, var den talentfulde skoledreng som i drømmeland. Her måbede han bl.a. over Nicolaus August Ottos benzinmotor, der blev betragtet som det første alternativ til dampmaskinen.

Rudolf begyndte også at komme på Paris’ tekniske museer, hvor han i timevis analyserede damp- og gasmotorer. Især én genstand fangede den videbegærlige drengs opmærksomhed: verdens ældste selvkørende køretøj – en trehjulet damptraktor fra 1769. Med stor omhu tegnede den 12-årige Rudolf Diesel en skitse af traktoren i sin notesbog. Tankerne om at revolutionere verdens transport var allerede begyndt at slå rødder.

Diesel blev inspireret af stempel

Men Diesel fik ikke mulighed for at gå videre med sine studier i Paris. I 1870 brød den fransk-preussiske krig ud, og som tyske indvandrere i Frankrig stod familien Diesel pludselig fanget mellem de to krigsførende nationer. I september 1870 tog familien et af de mange toge for flygtninge til byen Rouen og steg på en overfyldt kanalbåd mod England.

Opholdet i London blev dog ikke langt for Rudolf Diesel. Efter kun to måneder besluttede forældrene, at deres søn skulle rejse til Tyskland for at bo hos sin fars kusine og lære tysk.

Også i sin nye skole steg Rudolf Diesel straks til tops i sin klasse. Han var nu stensikker på, hvad hans mål var: Han ville være ingeniør og skabe den perfekte motor. I oktober 1873 begyndte han derfor på Augsburgs industrielle skole for at læse til mekanisk ingeniør.

Under sine studier blev Diesel yderst fascineret af en moderne version af et “ildstempel”. Instrumentet ligner en cykelpumpe af glas, og når stemplet skubbes kraftigt ned i cylinderen, gløder en svamp i bunden. Processen viser, at lufts temperatur stiger voldsomt, når den komprimeres. Den unge ingeniørstuderende var dybt betaget og funderede længe over, hvordan opdagelsen kunne udnyttes i praksis.

To år inde i sit studium indskrev Rudolf Diesel sig på Münchens tekniske universitet og afsluttede som 21-årig sit studium med de højeste karakterer nogensinde i skolens historie.

Efter utallige forsøg – og en enkel eksplosion – var Rudolf Diesels nye motor klar i 1897.

© Scanpix/Spl

Hovedpine plagede Diesel

Straks efter sine eksaminer fik Diesel job i Paris, hvor han skulle forske i køleteknikker på en fabrik. Den unge ingeniør kastede sig ivrigt ud i arbejdet med kølemaskiner, pumper og kedler og begyndte at arbejde på en motor drevet af ammoniak. I september 1881 fik den talentfulde ingeniør sit første patent for en maskine, der kunne lave krystalklar is.

Men idyllen havde også sprækker. Diesel var begyndt at få kraftige hovedpiner og spirende økonomiske problemer – begge dele skulle plage ham resten af livet.

Trods problemerne eksperimenterede Diesel intenst med sin ammoniakmotor. Tanken var, at overophedet ammoniakgas en dag skulle erstatte dampen i en dampmotor. Det ville i teorien tillade meget højere tryk i motoren og udnytte varmeenergien langt bedre. Men ammoniakken er svær at kontrollere, og Diesel måtte hele tiden eksperimentere sig frem gennem ukendt land.

Som noget nyt begyndte Diesel at arbejde med en forbrændingsmotor, der brugte flydende brændstof. I 1893 publicerede Diesel en tekst om sine nye ideer, og i februar 1893 fik han patent på en “ny, rationel varmekraftsmaskine”. Dieselmotoren var i sigte.

Diesel gør op med forældede teorier

Rudolf Diesel ville designe en kompakt motor, der udnyttede brændstoffet maksimalt. Men teori og praksis hang ikke sammen for opfinderen. Forsøg med nogle af de grundlæggende teorier, han havde lært under sin uddannelse, overbeviste ham om, at teorierne var forældede. Der skulle nye til.

“Både teori og praksis har allerede fået mig til at overveje overophedning af dampe, og den lille motor, jeg byggede, gav et overraskende bevis på fordelene, der kan opnås ved overophedning”, noterede Diesel om udviklingen i sine opdagelser.

“Det blev åbenbart, at alt det videnskabelige materiale, vi har om, hvordan dampe opfører sig, er utilstrækkeligt til at viderebehandle problemet”.

Diesel forsøgte derfor at tænke i nye baner. Og ved at forfølge sine ideer udviklede han en banebrydende teori, som gik ud på ekstremt hurtigt at hæve temperaturen i en motor ved hjælp af meget højt tryk.

Diesel havde dog svært ved at føre sine ideer ud i livet. Investorerne troede ikke på, at en motor kunne håndtere et så stort tryk, som Diesel regnede med, og de pengestærke mænd havde derfor ikke tillid til Diesels projekt. 

Igen og igen fik han afslag eller blev mødt med tavshed. Til sidst fik han dog kontakt til maskinfabrikken Augsburg, og i februar 1893 skrev de to parter under på en kontrakt. Byggeriet af verdens første dieselmotor kunne gå i gang. 

Professor var imponeret over Diesel

Det første forsøg endte med en eksplosion i august 1893, men efter de efterfølgende småjusteringer var Rudolf Diesel overbevist om, at han endelig var på rette vej. Små fem måneder efter den første test kørte motoren for første gang i et helt minut. 

Sejren var dog ikke i hus endnu, for motoren kunne stadig ikke køre jævnt og regelmæssigt, og Diesel blev mere og mere deprimeret over det langtrukne arbejde og sin stadig skrantende privatøkonomi.

Trods problemerne sled opfinderen videre, og i maj 1895 fungerede motoren pålideligt og producerede hele 23 hestekræfter. De sidste forsøg sluttede i januar 1897. Rudolf Diesel havde nu udviklet en motor, der var dobbelt så kraftig som alle andre forbrændingsmotorer og hele fire gange stærkede end samtidens dampmotorer.

For at få kvalitetsstemplet sin motor lod Diesel en professor fra universitetet i München foretage de afsluttende forsøg. Professoren var imponeret og kaldte Diesels opfindelse for både den mest økonomiske motor i verden og fremtidens motor.

Rudolf Diesels slid resulterede i et patent på dieselmotoren. 

© Getty Images & AKG-images & Polfoto/Corbis

Diesel beskyldt for plagiat

Næsten fra den ene dag til den anden blev Rudolf Diesel og hans opfindelse verdensberømt. Endelig begyndte pengene at strømme ind, og Diesel og hans familie flyttede ind i en luksuslejlighed i München. Men bag facaden var Diesel ved at gå op i sømmene.

Ingeniøren led stadig af svære hovedpiner og depressioner, og trods store indtægter var den private økonomi stadig et stort rod. Selvom han fik stor anerkendelse for sin opfindelse, anklagede konkurrenter ham for at have stjålet ideen til motoren. Det gav utallige juridiske søgsmål, som Diesel måtte slås med resten af sit liv.

Dieselmotoren var dog allerede en succes, og efterspørgslen stor. Salget af licenser til produktion af den revolutionerede maskine gik forrygende, og snart indgik den første dieselmotor i en kommerciel produktion på en tysk fabrik, hvor den blev brugt til at lave tændstikker.

I oktober 1898 besluttede Diesel at tage på et kurophold for at komme sig over sin depression. Umiddelbart virkede den friske luft godt på hans tilstand, men straks efter hjemkomsten til München indgik Diesel flere katastrofale ejendomshandler, der kostede en stor del af hans formue. En del af den restenrende formue ødslede han væk på bl.a. en stor villa fyldt med overflødig luksus – bl.a. en indendørs cykelkorridor til børnene.

10 mio. blev spildt

End ikke den enorme succes kunne længere rette op på Rudolf Diesels skrøbelige sind. Han begyndte at se sig selv som en mand, der havde tabt til depressionen.

Diesel blev stadig anklaget af ingeniører fra hele verden for at have plagieret dieselmotoren, og hans finansielle spekulationer var så katastrofale, at hele hans formue var ved at forsvinde.

I 1913 var Rudolf Diesel en knækket mand. Han havde tabt over 10 mio. rigsmark gennem de seneste 20 års fejlslagne investeringer. Depression, søvnløshed, den evige hovedpine og nu også voldsom gigt gjorde alle hans vågne timer til et mareridt.

Samtidig gav udsigten til en verdensomspændende krig pacifisten Diesel flere bekymringer. Opfinderen havde drømt om, at hans motor skulle være en gave til menneskeheden, men frygtede nu, at den ville blive brugt til død og ødelæggelse i den kommende krig.

I august 1913 takkede Diesel ja til at rejse til England, hvor en ny dieselmotorfabrik skulle bygges. Håbet var, at rejsen ville være et lille afbræk fra bekymringerne.

Rudolf Diesel fandt tryghed i familiens favn, men end ikke den kunne tæmme hans snigende depression. I 1913 begik han – efter alt at dømme – selvmord.

© Getty Images

Familien: Diesel begik selvmord

Diesel købte en elegant weekendtaske til hustruen Martha i afrejsegave og insisterede på, at hun ikke måtte åbne den før ugen efter.

Inden sin afrejse lavede Diesel flere aftaler med sine engelske forretningsforbindelser, og den 29. september 1913 steg han om bord på passagerskibet Dresden i den belgiske havneby Antwerpen.

Efter middagen gik Rudolf Diesel til køjs. Klokken 22 fortalte han besætningen, at han gerne ville vækkes klokken 6.15 næste morgen. Men da stewarden bankede på næste morgen, var Diesels kahyt mennesketom. Sengen stod urørt, og mandskabet fandt Diesels hat og hans sirligt sammenfoldede frakke på agterdækket. Rudolf Diesel selv var – trods en omfattende eftersøgning – ingen steder at finde.

Ti dage senere sejlede en lodsbåd ved den hollandske kyst, da lodsen fandt et lig i vandet. Sømændene fjernede ligets identifikationspapirer, inden de smed den døde ud i havet. Papirerne viste sig at tilhøre Rudolf Christian Karl Diesel.

Da Martha Diesel ugen efter sin mands afrejse åbnede den weekendtaske, som han havde givet hende, fandt hun 20.000 mark i kontanter og en revision af Rudolf Diesels finanser: Den viste, at alle konti var tomme, og at gælden var overvældende.

Familien var ikke i tvivl om, at dieselmotorens fader havde taget sit liv.

Måske er du interesseret i...

Læs også