Foto: De Beers Group

Eureka!

14-årig drengs fund startede jagten på Sydafrikas diamanter.

25. maj 2012 af Hans Henrik Fafner

Et heldigt fund

Den 14 årige Erasmus Jacobs tog sig et hvil under et træ, mens han en dag i 1867 hjalp sin far på farmen, nær den lille by Hopetown i den sydafrikanske Kapprovins. Han så en sten blinke i sollyset, og tog den op. Den blinkede virkelig og han puttede den i lommen. Drengen brugte stenen i et spil, han selv fandt på, og ellers gemte han den i en cigaræske.

En dag fik familien besøg af en nabo, Schalk van Niekerk, som havde hørt om stenen. Erasmus’ mor sagde, at han da bare kunne tage den med sig, hvis han ville have den.

van Niekerk sendte stenen til eksperter, som bekræftede, at der var tale om en diamant på 21,25 karat. Eureka, som den kom til at hedde, kom på udstilling i Paris i 1867, og går for at være den første diamant, der blev fundet i Sydafrika, der har nogle af verdens rigeste diamantforekomster.

Måske er du interesseret i...

Læs også