Hævningen af Vasa tog fire år

Da ideen om at hæve Vasa opstår, har ingen tidligere bjærget et så gammelt intakt vrag. Marinens dykkere og et privatejet bjærgningsselskab går sammen om det ambitiøse projekt.

4. november 2015 af Ebbe Rasch

Dykkerne starter med løsdele

På havbunden rundt om vraget ligger tusindvis af genstande fra skibet. Dem bjærger dykkere, før selve arbejdet med at hæve Vasa begynder.

Vraget spules fri

På 30 meters dybde og i buldermørke begynder bjærgningsmandskabet i 1957 at gøre Vasa klar til at blive løftet. Dykkere udstyret med højtryksslanger spuler seks tunneller under skroget. Derefter maver de sig gennem tunnelerne medbringende stålwirer, der forbindes til pontonkraner på overfladen.

Arbejdet er ikke for de sarte. Over dykkerne ligger tonsvis af ballaststen, der hvert øjeblik kan bryde gennem det mørnede skrog og knuse alt under sig.

Vasa hæves

Efter to års arbejde med at føre wirer under skroget er Vasa klar til at blive hævet fra bunden. Pontonkranerne på overfladen tømmes for vand, wirene strammes, og ganske langsomt hæver Vasa sig. De følgende 27 dage føres skroget i en uendelig langsom 18-punkts manøvre ind på 16 meters dybde i den rolige Kastelholmsvig.

Skroget tætnes

Mens Vasa hænger i wirer under vandet, arbejder dykkere på at gøre skroget nogenlunde tæt. Alle kanonluger tømres til, og den ødelagte agterstavn forstærkes og tætnes. Mest arbejdskrævende er det at slå nye pløkke ind i de tusindvis af huller, som bortrustede jernbolte har efterladt i skroget.

Det ­gamle skib bryder omsider overfladen den 24. april 1961 – 333 år efter skibskatastrofen.

Få hele historien om byggeriet af Vasa og den katastrofale jomfrufærd

Måske er du interesseret i...

Læs også