I slutningen af 1700-tallet blev krigsskibene til veritable kanonplatforme med op til fire dæk spækket med tunge kanoner.

Hvor bred er et krigsskibs bredside?

Hvor stor en ildkraft havde et linjeskibs bredside?

En bredside er skibets ud-vendige sider mellem stævn og agterstavn. Men en bredside er også et mål for det maksimale antal kanoner, et krigsskib kan affyre fra én side. 1700-tallets linjeskibe med 100 kanoner var fx i stand til at affyre en bredside på ca. 600 kg kanonkugler.

Da de første sejlskibe i midten af 1300-tallet blev udstyret med kanoner, blev kanonerne surret fast, så de ikke rykkede sig i søgang. Det betød, at de kun kunne skyde i en retning. Skibene lagde sig derfor side mod side, når de kæmpede.

Affyring af alle kanoner i samme side af skibet blev hurtigt døbt en bredside. Det første skib, der kunne give en slagkraftig bredside, var det engelske Henri Grâce à Dieu, der blev søsat i 1514. Skibet var udstyret med 43 tunge kanoner og 141 små. På trods af skibenes mange kanoner måtte de tæt på hinanden for at gennemtrænge skrogets tykke egetræsplanker. På et par hundrede meters afstand blev de mindste kanoner affyret mod master og sejl.

Når skibene var ca. 100 m fra hinanden, skød de tungeste kanoner mod modstanderens kanondæk. I nærkamp sigtede kanonerne ofte under vandlinjen. Tit slog kuglerne smut på vandet, men lykkedes det at ramme, sank det ramte skib som regel.

Med sine 94 tunge kanoner havde det spanske krigsskib Santissima Trinidad fra 1769 historiens slagkraftigste bredside.

Måske er du interesseret i...

Læs også