Riller og mønstre på håndgranaten gjorde den lettere at holde fast i under kamp. © A. Gorzalczany/IAA

Håndgranat fra riddertiden fundet

En håndgranat, der blev brugt mod kristne korsriddere, er dukket op i Israel.

13. december 2016 af Jannik Petersen
En velbevaret håndgranat fra 1100-tallet er blevet afleveret til de israelske myndigheder. Den smukt dekorerede lerkrukke med hul til væge havde tilhørt en afdød våbensamler.

Granater af denne type blev kastet med håndkraft eller slynget af kastemaskiner mod kristne korsriddere. 

Fyldt med ild

Våbnet omtales i den muslimske hærfører Saladins krigsmanual fra 1187. 

Det blev fyldt med græsk ild, nafta og andre brændbare væsker, som blussede op, når granaten gik i stykker.

Måske er du interesseret i...

Læs også