Mortérens granater ødelagde voldene om Antwerpens kastel og tvang hollænderne til at overgive sig. 

© Bridgeman

Hvem byggede verdens største mortér?

Hvor stor var den største mortér, der er blevet brugt i krig?

5. maj 2016 af Trine Roslev

Under belejringen af Antwerpen i 1832 brugte franske tropper verdens største mortér til at beskyde hollandske oprørere med.

Mortéren hed Mortier-monsteret og blev opfundet af den franske artilleriofficer Henri-Joseph Paixhans. Allerede i december samme år affyrede mortéren sit første skud.

Regnede med granater

Franske tropper havde drevet hollænderne ud af Belgien i 1831, men hollandske tropper besatte stadig kastellet i Antwerpen. Herfra bombarderede soldaterne byen, satte ild til hundredvis af huse og sårede civile.

Ved hjælp af heste fik de franske tropper slæbt den 7.750 kg tunge mortér frem til byen, og så begyndte granaterne at regne ned over fjenden. 

Historiens største mortérer blev aldrig brugt i krig 

Sammen med franske kanoner tvang mortéren hollænderne væk på belejringens sidste dage den 21. og 22. december.

Mortier-monsteret er den største mortér, som er brugt i krig. Historiens største mortérer er Mallet’s Mortar og Lille David, der havde en kaliber på 914 mm. Men de blev kun testet i henholdsvis 1857 og 1945 og aldrig brugt i krig.

Montier-monsteret

  • Udviklet: 1832
  • Vægt: 7.750 kg
  • Kanonløb: 6,7 m
  • Kaliber: 610 mm
  • Granat: Maks. 500 kg.

 

Måske er du interesseret i...

Læs også