Afsporede tog kostede briterne store tab under boerkrigen.

Hvor gammel er vejsidebomben?

Hvem var de første til at lave fælder med sprængstof - de såkaldte vejsidebomber?

Stor risiko ved skjulte sprængladninger

For guerilla-soldater udgør skjulte sprængladninger på fjendens marchruter et effektivt våben. Men udløsningen af bomberne er et dilemma. Guerillaerne kan sprænge vejen eller jernbanen i luften og stikke af. Den metode skaber forsinkelse, men fjenden lider som regel ingen tab. Alternativt kan sabotører udløse ladningen i det øjeblik, bombemålet passerer, men så er de nødt til selv at være tæt på, og de risikerer at blive dræbt eller fanget.

Boerne opfandt de selvudløsende vejsidebomber

Boerne i Sydafrika fandt på en helt tredje metode, hvor sprængstof blev brugt i fælder, som deres modstandere selv udløste. Det skete under de hollandsktalende kolonisters krig mod det mægtige britiske imperium fra 1899 til 1902. Militært var boerne underlegne, men de slog igen med effektiv guerilla-taktik.

Boer-hæren delte sig op i såkaldte kommandoer, der skjulte sig i den afrikanske bush og angreb sårbare britiske mål. Det var her, ordet "kommando-soldater" blev betegnelse for tropper, der kæmper bag fjendens linjer.

Jernbaner blev et yndet må for selvudløsende vejsidebomber

Aktionerne gik især ud over jernbanerne, som briterne brugte til at holde deres styrker forsynede. Boere lagde sprængladninger under skinnerne, og når forbipasserende tog udløste fælderne, var kommandoerne selv langt væk. Det krævede tre år og hele 250.000 britiske soldater, før de få tusinde boer-guerillaer endelig opgav kampen.

Måske er du interesseret i...

Læs også