Besætningen skulle undgå at komme i vejen for hinanden under ladningen.

Hvordan blev en kanon ladt?

Hvor svært var det at gøre en gammel forlade-kanon klar til skud?

En kanon krævede op til 15 kanonérer


Ladning og affyring af kanoner var en højt specialiseret del af krigsførelsen. Selv små kanoner på land krævede en besætning på mindst fem mand, og store skibskanoner blev bemandet af omkring 15 kanonérer samt endnu flere søfolk, der trak skytset på plads, når det var blevet ladt.

Artilleriofficeren skulle kende til fysikkens love, kemiske processer og have et præcist blik for afstand og niveauforskelle. Samtidig var han afhængig af, at mandskabet kunne handle uden konstant at blive instrueret. Hver mand måtte kende både sine egne og resten af besætningens pligter, så han altid var parat, når det blev hans tur til at udføre sin del af ladeprocessen.

Amatører kunne få skudhastigheden til at styrtdykke – eller i værste fald udløse en eksplosion, der fik kanonen til at splintre og slå hele besætningen ihjel.

En kanons skudhastighed afhang af, hvor øvet besætningen var. Nybegyndere gik nemt i vejen for hinanden, mens de ladede.

Klar kanon trin for trin:

1. Løbet gennemvædes med en svamp. Vandet skal slukke gnister og fjerne krudtslam og urenheder fra løbet.

2. Krudtladningen føres ned i løbet. Herefter følger en forladning af vat, uld eller reb, der holder krudtet på plads.

3. Kuglen drives på plads med en ladestok. Endnu en forladning trykkes ned foran kuglen, og det hele stampes sammen.

4. En såkaldt rømnål presses ned i fænghullet for at sikre fri passage til krudtladningen. Derpå hældes krudt i hullet.

5. En luntestok bruges til at antænde fængkrudtet, der får krudtladningen til at gå af. Gasser slynger kuglen fremad.

Måske er du interesseret i...

Læs også