Håndgranaten har fået sit navn efter det franske navn for granatæble (pomegranate).

© Shutterstock

Kinesiske soldater opfandt håndgranaten

Håndgranaten blev opfundet i Kina for næsten 1000 år siden, men blev først populær i Europa under 1. verdenskrig.

4. maj 2017 af Emrah Sütcü

De kinesiske soldater i Song-dynastiet (960-1279) var de første til at bruge primitive håndgranater. 

De fyldte små beholdere af keramik eller metal med krudt, hvorefter en lunte blev antændt og “granaten” smidt mod fjenden. 

Europæiske granater var af dårlig kvalitet

Senere fandt kineserne på at producere små, hule kugler af støbejern, der kunne fyldes med krudt.

Disse jerngranater nåede Europa i 1400-tallet, men blev ikke populære blandt soldaterne – bl.a. fordi de europæiske granater var af så dårlig kvalitet, at kuglerne skulle ramme en fjende direkte for at gå af.

Gennembruddet kom under 1. verdenskrig

Populariteten steg derimod midt i 1800-tallet, hvor granater viste sig at være effektive i skyttegravsslag i bl.a. krimkrigen og den amerikanske borgerkrig.

Det helt store gennembrud kom under 1. verdenskrig, hvor udviklingen af en række nye håndgranater gjorde dem både mere effektive og sikre.

Måske er du interesseret i...

Læs også