Britisk tropper betragter i 1944 med forbløffelse tre tysk mini-tanks, som de netop har erobret. 

© Public domaine

Mini-tanks var i virkeligheden fjernstyrede miner

Umiddelbart lød Goliath som en genial idé - et af Hitlers "wunderwaffen", der kunne ændre krigens gang - men den fjernstyrede mine havde store problemer og var let at sætte ud af spillet.

19. maj 2016 af Jannik Petersen

Tyskerne stjal idéen til den fjernstyrede mine Goliath fra en fransk prototype, som tyske tropper erobrede under invasionen af Frankrig i 1940. To år senere var Hitlers våbenindustri klar med en lydsvag videreudvikling, der blev drevet af en elmotor. Den var dog for dyr at masseproducere, så året efter begyndte Nazityskland i stedet at fremstille tusindvis af Goliath 303a, der kørte på benzin.

7.000 mini-tanks nåede Hitler at producere

Over 7.000 fjernstyrede miner nåede tyskerne at producere. En soldat fjernstyrede Goliath fra sit skjul ved hjælp af et primitivt joystick og 650 meter kabel. I kamp fik Goliath størst succes under kampene ved Anzio i januar 1944, hvor den blev indsat mod allierede invasionsstyrker. Også under opstanden i Warszawa i efteråret 1944 viste Goliath sig brugbar, når bygninger med polske frihedskæmpere skulle sprænges i luften.

Problemer gjorde mini-tanks ineffektive

Den selvkørende mine var dog relativt let at sætte ud af spillet, da den kun kørte 10 km/t og derfor let blev opdaget. Selv lette håndvåben kunne skyde hul i dens lette panser og ødelægge motoren. Goliath kørte også tit fast, fordi dens bund blod sad 16 cm over jorden og medbragte en tung last af 75 kg sprængstof.

Måske er du interesseret i...

Læs også