Dykkere har fundet to skibsvrag, som de håber vil kunne føre til de jordiske rester af Francis Drake, en af Englands største søhelte.
Vragene ligger ud for Portobelo i nutidens Panama. Undersøgelser tyder på, at de meget vel kan være resterne af skibene Elizabeth og Delight, som Drake brugte under sin sidste rejse til Den Nye Verden i slutningen af 1500-tallet.
Historikerne ved, at de to fartøjer i 1596 blev brændt og sænket af briterne selv, fordi skibene var ved at falde i spaniernes hænder. Umiddelbart forinden havde mandskabet givet Drake, som var død af dysenteri, en søbegravelse.
Det britiske dykkerfirma Deeptrek, der står bag opdagelsen, håber derfor, at det kan finde Drakes blyforede kiste på havbunden, hvis de entydigt kan identificere de to nyfundne skibe som Drakes.
Analyser viser, at vragene er forkullede, og potter og nagler fra skibene stammer fra netop sidst i 1500-tallet. Yderligere undersøgelser skal nu bekræfte eller fælde teorien.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.