George Mallory var dybt rutineret og havde besteget bjerge i over 15 år, da han døde. Mallorys tredje forsøg på at bestige Everest blev hans sidste.

Briter døde for Mount Everest

Mount Everest blev officielt først besteget i 1953. To briter kan dog have erobret bjerget næsten 30 år tidligere - men levede ikke længe nok til at fortælle om deres store bedrift.

Mount Everest var i briternes kikkert

George Mallory regner med, at dette er hans sidste chance for at nå toppen af Mount Everest. Han er 37 år gammel og har forgæves forsøgt to gange tidligere. Året er 1924, og Mallory og 11 andre bjergbestigere er udpeget af den britiske regering til at bestige verdens højeste bjerg som de første.

To skikkelser observeres nær toppen af Everest

Den 4. juni 1924 drager Mallory af sted sammen med 22-årige Andrew Irvine. Fire dage senere får ekspeditionens geolog, Noel Odell, øje på omridset af to skikkelser gennem skyerne. Mallory og Irvine befinder sig blot 300 meter fra toppen. Det er sidste gang, at nogen ser de to bjergbestigere i live.

Mount Everest gemmer stadig på mysteriet

Da Odell når Mallorys telt i 8.170 meters højde, kan han ikke se spor af de to mænd. Efter flere timers søgen opgiver Odell at finde dem, og den britiske ekspedition begynder nedstigningen.

Adskillige senere ekspeditioner har forsøgt at finde spor, der kan opklare, om Mallory nåede toppen. I 1999 fandt en ekspedition hans lig i 8.159 meters højde. Hverken Irvines lig eller parrets kamera er endnu fundet.

Læs hele artiklen om tragiske bjergbestignings-ulykker i Historie nr. 9/2014.

NB! Du skal have en profil på Historie for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i...

Indholdet fortsætter efter annoncen

Læs også

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen