Verden fik Kon-Tiki-feber

Kon-Tiki-ekspeditionen gjorde Thor Heyerdahl verdensberømt. USA's præsident Truman hyldede ham som en af de få mænd, der endnu “ejer hårdhed til at gennemføre en videnskabelig ekspedition”, og den ranke, blonde nordmand, der trodsede elementerne på en tømmerflåde, blev et lyspunkt i efterkrigstiden.

Chokolade, parfumer og andre produkter fik navn efter flåden og opnåede svimlende salgstal. En os-carbelønnet dokumentarfilm fik al tvivl om ekspeditionens rigtighed til at fordufte, og Heyerdahls bog om ekspeditionen blev oversat til 70 sprog.

Postyret rokkede ikke Heyerdahl. Han knoklede videre – ofte 16 timer om dagen – med sine videnskabelige arbejder om folkevandringer i Stillehavsregionen.

Evnen til at fokusere og interessen for fjerne folkeslag havde fulgt Heyerdahl livet igennem. Som barn brugte han timer på at drømme sig til fremmede himmelstrøg. Senere studerede han zoologi, men sprang fra for at opleve naturen på egen krop.

Den selvlærte Heyerdahl blev gennem hele sin karriere udsat for kritik fra det akademiske parnas. Både for hans Kon-Tiki-ekspedition og hans sejladser med papyrusbåden Ra i 1969-70 og sivbåden Tigris i 1977-78, der som Kon-Tiki skulle bevise folkevandringer.

På trods af manglende akademiske titler blev Heyerdahl æresdoktor ved 11 europæiske universiteter – herunder Oslos universitet. Da han i 2002 døde af en hjernesvulst, 87 år gammel, fik han en statsbegravelse.