Den perfekte ridderborg

Livsfarlige fælder, tykke dobbeltmure og stærke løgplanter til at skjule smagen af rådden mad. En belejring kunne trække ud i årevis, så middelalderborgens garnison skulle have tænkt på alt. Historie guider dig gennem kravene til det perfekte forsvar - og vi kårer verdens bedste ridderborg.

All Over Press

Borgens placering på toppen af en 650 m høj bakke var et stærkt forsvar i sig selv, men de to ringmure gjorde borgen uindtagelig.

Af Jesper Rovsing & Jeppe Nybye, 28.11.2011

Krav nummer 1: Uindtagelig indgang

Forsvarerne vidste, at hovedporten var borgens akilleshæl. De havde derfor konstrueret porten, så selv den mest beslutsomme fjende ville tænke sig om to gange, før han gik til direkte angreb. Indgangen var som regel flankeret af to tårne, hvorfra soldater kunne beskyde fjenden med sten og pile.

Krav nummer 2: Ingen svage punkter

Bygmesteren sørgede for at udnytte vand og bjerge som naturlige forsvarsværker, så de belejrede kun skulle bekymre sig om angreb fra én side. De mest avancerede borge blev med inspiration fra Mellemøsten bygget som såkaldt koncentriske borge: De var forsynet med en ekstra mur. Den yderste mur var altid lavere end den inderste, så borgens soldater kunne beskyde fjenden fra begge positioner.

Krav nummer 3: Friske forsyninger

Stærke mure og mandsmod var ikke nok for de belejrede. Fjenden blev overvundet af størrelsen på borgens forrådskamre og brøndens dybde. Selv den mest intelligent byggede borg ville nemlig falde, hvis forsvarerne faldt om af sult og tørst.