Triumfbuen var oprindeligt kejser Napoleons idé, men monumentet blev først opført efter hans død.
I 1806 ønskede Napoleon at markere den franske hærs triumfer. Gennem mere end ti års krige havde Frankrig kæmpet sig ud af revolutionens kaos og var nu Europas dominerende stormagt. Napoleon besluttede at hylde tropperne og sig selv med en triumfbue ligesom i antikkens Rom. Valget var oplagt, for i Frankrig rasede en retro-bølge, hvor romerske skikke blev ivrigt kopieret.
Arkitekten Jean Chalgrin tegnede en stor bue, hvis yderside skulle smykkes med klassiske figurer, som alle symboliserede højdepunkter fra krigene. Navne på sejre og helte ville dække triumfbuens hvælvinger.
Navnene på 660 franske helte er indgraveret på indersiden.
Ved Napoleons fald i 1815 var buen endnu langt fra at være færdig. De hjemvendte franske konger stoppede byggeriet, og først da de atter blev væltet 15 år senere, kunne arbejdet genoptages.
Triumfbuen stod færdig i 1836, og Napoleons lig blev ført gennem monumentet på vejen til sit nuværende hvilested i Invalide-kirken.
Nyt blad: Læs om Einstein, der blev hånet af kolleger og forfulgt af nazister. Få historien om verdens første søgemaskine og om Stalins krigsfotograf.
Abonnement: Hold varmen - og bliv samtidig klogere. Spar 689,40 kroner.
Historie: Det lille plus på Histories hjemmeside viser vej til særlig værdifuldt indhold.
Abonnement: Giv en historisk gave på en historisk dag - 7 numre af Historie for 299 kroner
Quiz og test: Quiz Battle er nemt at lære, men svært at mestre.