Inkaerne murede uden mørtel

Inkaerne var fremragende bygmestre, som formåede at udhugge store granitblokke så præcist, at de kunne “låses sammen”. De behøvede derfor ikke at bruge mørtel. Arkæologer har fx fundet en tilhugget sten, som har hele 12 sider og alligevel passer perfekt ind i muren. Murene stod desuden stabilt under jordskælv.

I løbet af et skælv “dansede” stenene i nærheden af deres normale position og lagde sig til rette igen, når rystelserne var ovre. Inkaerne trak på erfaringer, som tidligere kulturer havde gjort sig i området.
Mange af byggeteknikerne overtog de således fra folk, de havde underlagt sig.

Adelige arkitekter tegnede bygninger og byplaner, mens arbejdere udhuggede granitten i store stenbrud, der som regel lå tæt på byggepladsen. Inkaerne kendte nemlig ikke til hjulet og måtte
i stedet bruge rå muskelkraft og runde træstammer til at skubbe stenene til byggepladsen.