I 1802 ankom Hans Jonatan til den islandske havn Djupivogur. Desværre findes der ingen malerier af Hans Jonatan – det tætteste vi kommer, er et fotografi af hans barnebarn Ludvik Ludviksson.

Gennembrud: Forskere har genskabt frihedshelts DNA

For første gang nogensinde har forskere været i stand til at rekonstruere en død persons DNA uden adgang til personens jordiske rester.

31. januar 2018 af Pernille Mogensen

Det er ikke småting det islandske frihedsikon Hans Jonatan i dag huskes for.

Han blev født som slave på den caribiske ø Sankt Croix i 1784, blev senere krigshelt i Danmark og måtte til sidst flygte til Island, hvor han som øens første afrikanske indbygger endelig kunne leve som en fri mand.

I fremtiden vil han også huskes for at være den første person i verden, der har fået kortlagt en stor del af sit arvemateriale, uden at forskere har haft adgang til hans jordiske rester.

Hans Jonatan grundlagde en stor slægt

Hans Jonatan ankom i 1802 fra København til den lille havneby Djupivogur på Island.

Med sine afrikanske rødder var han et særsyn på den vindblæste ø – og han var sandsynligvis den første afrikanskudseende mand, der nogensinde har slået sig ned på øen.

På Island tog indbyggerne i mod ham med åbne arme, og sammen med sin islandske hustru Katrin lagde han grundstammen til en slægt, der i dag tæller over 1.000 efterkommere.

Nulevende slægtninge bærer hans arv

Det er hans nulevende efterkommere, der i dag har gjort det muligt for forskere fra University of Iceland at genskabe 38 % af Hans Jonatans DNA – på trods af, at hans lig er gået til for længe siden.

Det skriver forskerne i en artikel, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.

Takket været islændingenes mange slægtsoplysninger har det været muligt for forskerne at finde frem til 788 af Hans Jonatans nulevende efterkommere.

Mens hans Jonatans far var hvid, var hans mor sort – og ved at isolere og undersøge det afrikanske arvemateriale, som hans efterkommere alle er bærer af, har forskerne kunnet opnå helt ny viden om hans Jonatan og hans mor. 

Antagelsen er nemlig, at efterkommernes afrikanske arv, som ikke længere kan ses med øjet, men som er kodet i deres gener, kun kan stamme fra Hans Jonatan, som følge af Islands geografiske isolation og meget få genudvekslinger med Afrika.

Fragmenter er puslespilsbrikker

Hos hans nulevende efterkommere har forskerne fundet 593 kromosomfragmenter – der sammenholdt med slægtsoplysninger – alle stammer fra den tidligere slave.

Fragmenterne kan ifølge forskerne betragtes som små puslespilsbrikker, og når de lægges sammen, så dækker de 38 % af Hans Jonatans DNA.

Moren var fra Vestafrika

De mange kromosomfragmenter har forskerne sammenholdt med en række store internationale databaser, der forbinder genetiske egenskaber med bestemte regioner i verden.

Det har afsløret, at Hans Jonatans mor – slaven Emilia Regina – stammer fra Vestafrika.

Hans Jonatans unikke rødder og Islands mange slægtsoplysninger har gjort det muligt for forskerne at kortlægge arvematerialet ud fra hans nulevende slægtninge, men i princippet vil det i fremtiden være muligt at kortlægge DNA overalt i verden uden adgang til nogen jordiske rester.

Hans Jonatan blev fri på Island

På Island kendes Hans Jonatan idag, som manden, der stjal sig selv.

Han blev født som slave i 1784 af en afrikansk mor og en europæisk far på den caribiske ø Sankt Croix, der dengang var en dansk koloni.

Som lille blev han sendt til København, hvor han gjorde tjeneste som slave for familien Schimmelmann – der netop var flyttet til byen fra St. Croix.

I 1801 meldte hand sig som soldat til den danske flåde og deltog i et af Danmarkshistoriens mest berømte søslag: Slaget på Reden.

Hans indsats var så heltemodig, at den danske kronprins derefter erklærede Hans Jonatan for en fri mand.

Men det passede ikke hans herskab, og i en retssag fik fru Schimmelmann dommerens ord for, at Hans Jonatan fortsat var hendes ejendom.

Det resulterede i, at Hans Jonatan med hjælp fra sine venner i København stak af til Island, hvor han endelig kunne leve som en fri mand.

Måske er du interesseret i...

Læs også