Homoseksualiteten blev Turings skæbne. Da han blev dømt til kastration, valgte matematikeren at tage sit eget liv med et forgiftet æble.

© Polfoto

Homofobi og kastration drev geni i døden

Matematik-geniet Alan Turing udviklede de første computere og knækkede Nazi-tysklands koder. Men efter krigen blev han afsløret som homoseksuel og kastreret.

26. marts 2018 af Ulla Skovsbøl

Om morgenen den 8. juni 1954 gør hushjælpen Eliza Clayton en gruopvækkende opdagelse. 

På ryggen i sin seng ligger den 41-årige matematiker Alan Turing med fråde om munden. Hun rører forsigtigt hans hånd, som er stiv og kold. Chokeret løber hun over til en nabo og ringer efter politiet.

Efterforskerne finder en halvspist skive æble ved siden af Alan Turings lig, og da retsmedicineren under obduktionen bemærker, at Turings organer lugter af bitre mandler, bekræfter det deres teori: Æblet er forgiftet med cyanid. 

Obduktions-rapporten konkluderer, at Alan Turing, forsker ved Manchester University, har begået selvmord. Alan Turings død satte punktum for en lysende videnskabelig karriere. 

Matematikerens teoretiske arbejde var afgørende for udviklingen af computervidenskaben, og det britiske geni fik efterhånden også den anerkendelse, han fortjente, for sin dybt hemmelige helterolle under 2. verdenskrig. 

Men på grund af sin seksualitet blev Alan Turing drevet i døden.

Den indadvendte ener

Alan Turing blev født i 1912 og viste allerede som barn et særligt talent for matematik. Han kunne regne, før han lærte at læse, og allerede inden Turing kom i skole, var han usædvanligt skrap til tal og logisk tænkning. 

Det gjorde ham til lidt af en ener, men de logiske evner var ikke altid ubetinget en fordel. Den unge Turing opfattede nemlig alting helt bogstaveligt, hvilket fik ham til at virke sær. 

Derfor havde han livet igennem svært ved at begå sig socialt uden for en snæver kreds af nære venner og fagfæller.

Som teenager følte Alan sig dog ikke specielt hæmmet i sit sociale liv. Lige- som mange andre britiske børn blev han sendt på kostskole, Sherborne School i Dorset, hvor han trivedes. 

På skolens hjemmeside bliver Turing i dag fremhævet som den mest berømte elev nogensinde, men i skoletiden blev hans matematiske evner ikke vurderet som noget særligt. 

Han skulkede fra den almindelige slaveregning og brugte i stedet tiden på avancerede ligninger, som matematiklæreren ikke kunne se nogen mening med. Det gav ikke gode karakterer.

Alligevel var Alan glad for kostskolen. For her mødte han sit livs første store kærlighed, den jævnaldrende Christopher Morcom. 

Selv om de to drenge mest snakkede om Einsteins relativitetsteori og beregning af decimalerne til den matematiske konstant pi, var for-holdet fantastisk for den kejtede Alan. 

Venskabet var formentligt den mest romantiske forbindelse i hele hans liv.

Men bekendtskabet blev kort. Christopher døde af tuberkulose kun 18 år gammel. Efter begravelsen fik Alan foræret en række af Christophers personlige ejendele. Stjernekortet og skriveredskaberne blev til små klenodier for ham.

“Han pusler som en kvinde om de ting, du har sendt ham”, skrev Alans mor i et brev til Christophers mor. 

Alan var knust, men forbindelsen havde gjort ham sikker i sin sag – han var nu fuldstændig klar over, at han var homo-seksuel. 

Turing skammede sig aldrig over sin seksualitet og fortalte åbent om den til sine nærmeste venner og kolleger senere i livet. 

Åbenheden havde dog sine begrænsninger, for indtil 1967 havde Storbritannien en lov, som forbød og straffede homoseksuelle forhold.

Briterne samlede landets bedste hjerner på landstedet Bletchley Park. 

© Polfoto

Banede vej for datalogien

Med studentereksamen i hånden fortsatte Alan direkte fra kostskolen til Cambridge University. Her blev han hurtigt kendt som et matematisk geni. 

22 år gammel tog han kandidateksamen og fik straks job som underviser. Samtidig arbejdede han med sin egen forskning, og i 1936 var han klar med den banebrydende videnskabelige afhandling “Om Beregnelige Tal.” 

I den beskrev han principperne for en maskine, der kunne udføre samtlige matematiske og logiske beregninger ved hjælp af binære tal – nuller og ettaller – i stedet for det almindelige titalssystem. 

Alan Turing var opslugt af ideen om at skabe en tænkende maskine, men han havde endnu ikke nogen forestilling om, at den nogen-sinde kunne blive til virkelighed.

Alan havde sin afhandling med i kufferten, da han i 1937 ankom til Princeton University i USA for at af-slutte sit ph.d.-studium hos den berømte matematiker John Neumann. 

“On Computable Numbers” fyldte ikke meget i bagagen, men indholdet var tungtvejende. 

I dag bliver den anset for at være en væsentlig del af det teoretiske grundlag for selve datalogien. Men på Alan Turings tid blev afhandlingen stort set ignoreret. 

Selv om mange lyse hoveder på Princeton havde forudsætningerne for at forstå “Om Beregnelige Tal”, var interessen yderst begrænset.

“Jeg har fået to bestillinger på kopier”, skrev den unge Turing skuffet til sin mor, da hans arbejde blev trykt i et videnskabeligt tidsskrift i januar 1937.

Ikke engang Alans lærer, John Neumann, ofrede værket nogen videre opmærksomhed. Han var ellers en meget fremtrædende videnskabsmand og blev senere dybt involveret i udviklingen af den første amerikanske computer. 

Op gennem 1930'erne arbejdede han med sine egne ideer, som mindede meget om Turings, og derfor har Neumann muligvis haft et privat motiv til at ignorere sin fremmelige elev.

Skarpe hjerner i mystisk jagtselskab

Andre fik dog snart øjnene op for Alan Turing og hans enestående matematiske evner. 

Den 4. september 1939 inviterede den britiske efterretningstjeneste i al diskretion Turing til at deltage i “kaptajn Ridleys jagtselskab” på Bletchley Park, et landsted cirka 100 kilometer nordvest for London.

På dette tidspunkt var 2. verdenskrig netop brudt ud. Det var derfor hverken ræve eller råvildt, som skulle jages på godset, men i stedet militære hemmeligheder, som tyskerne havde gjort ulæselige med krypteringsmaskinen Enigma. 

“Jægerne”, som arbejdede på Bletchley Park, var derfor en særligt udvalgt skare af skarpe hjerner, som omfattede talentfulde matematikere og kryptoanalytikere, skakmesteren Hugh Alexander og vinderne af en ekstremt svær krydsordskonkurrence i avisen Daily Telegraph.

Fælles for dem var, at de alle var mere end almindeligt skrappe til at knække koder.

Turing troede i starten, at udflugten ville vare et par måneder, men den kom til at strække sig over hele krigen. På Bletchley Park stod han i spidsen for den teoretiske del af afkodningen. 

Meget hurtigt forstod han, at Enigma-koden var skabt af en maskine og derfor måtte knækkes med en maskine. Til det formål skabte han “The Bomb”, bomben. 

Maskinen var en forløber for computeren, skønt den overhovedet ikke lignede de computere, vi kender i dag.

“The Bomb” var to meter høj, lige så bred og vejede omkring et ton. Med den fik Turing opfyldt sin gamle drøm om at kombinere abstrakte matematiske teorier med en helt håndgribelig maskine. 

Og endda en meget temperamentsfuld én af slagsen: Den gav stød, klemte fingre, lækkede olie og gik til tider i stå. Men den fungerede, og med tiden kom flere “bomber” til, døbt Victory, Otto, Eureka og Agnus Dei. 

I løbet af krigen oversatte de støt og roligt volapyk-tekster til forståeligt sprog og hjalp de allierede til sejr.

Efter sin død førte Turings forarbejde til skabelsen af DEUCE – verdens første kommercielt producerede digitale computer. 

© Getty Images

Den tænkende maskine

“Jagtselskabet” havde også et kvindeligt medlem, Joan Clarke. Hun og Alan Turing kom godt ud af det med hinanden og forlovede sig, mens de arbejdede på Bletchley Park. 

Det slog ikke Joan ud, da Alan fortalte, at han i virkeligheden var bøsse. Hun ville gerne gifte sig med ham alligevel, men han fik kolde fødder og afbrød forbindelsen, før et bryllup for alvor kom på tale.

I stedet fortsatte han sit ungkarleliv efter krigen, og i 1948 flyttede han alene ind i et hus på Adlington Road i Wimslow uden for Manchester. 

Indtil da havde han bare boet på kollegieværelser, og mens han arbejdede på Bletchley Park, var han indkvarteret i et lokalt gæstgiveri. Nu fik han et mere almindeligt forstadsliv. 

Naboerne kunne lide den stilfærdige videnskabsmand, og det kunne hans hushjælp, Eliza Clayton, også. Han var måske lidt sær og excentrisk, men yderst sympatisk, syntes de.

Arbejdet fyldte meget i Turings liv. Han fik job på Manchester University, hvor han kunne dyrke sin store passion: ideen om at skabe en tænkende maskine. 

Sammen med en sin gamle lærer fra Cambridge, M.A.H. Newman, satte han alle kræfter ind på at gøre sine ideer til virkelighed med et nyt maskineri: computeren “The Manchester Baby”. 

Set med nutidens øjne var den umådelig primitiv, men Turing og hans kolleger havde en klar fornemmelse af, at de var på vej med en revolution:

“Det her er kun en forsmag på det, som kommer, og kun en skygge af, hvad det bliver til engang”, sagde Turing til avisen Times i juni 1949.

“Det kan meget vel tage år, før vi kan udnytte alle mulighederne, men jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne klare det samme som det menneskelige intellekt og i sidste ende konkurrere på lige fod”, forudså han.

Tvunget til kastration

Computerens store gennembrud kom ikke i Turings tid. Hans skæbne blev beseglet en januardag i 1952. 

Efter en biograftur mødte han den 19-årige Arnold uden for Regal Cinema i Manchester. 

Arnold var arbejdsløs og befandt sig i udkanten af et småkriminelt miljø. Han var ikke trækkerdreng, men hang ud med andre unge fyre, som forstod at udnytte modne mænd til deres egen vinding.

Alan og Arnold indledte et forhold, men kort efter Arnolds første besøg fik Turing indbrud i sit hus. Tyven slap væk med noget tøj, fiskeknive, en barber-maskine, et kompas og andre ting til en samlet værdi af ca. 50 pund.

Turing var overbevist om, at tyven måtte være Arnold eller en af hans venner, og anmeldte tyveriet. Det skulle han aldrig have gjort.

I stedet for at efterforske indbruddet sigtede politiet ham for et ulovligt homoseksuelt forhold. 

Han blev trukket gennem en ydmygende retssag og endte med at blive dømt til kemisk kastration med kvindelige kønshormoner, så han kunne blive “helbredt” for sin homoseksualitet.

“Jeg er nu havnet i noget, jeg altid har forestillet mig kunne ske, selv om jeg normalt har vurderet sandsynligheden som 1:10”, skrev Turing på vanlig matematisk vis til en ven, mens sagen rullede, og fortsatte:

“Jeg kommer ud på den anden side som en helt anden mand. Men hvem han er, ved jeg ikke endnu.”

Den nye mand viste sig at være en komplet fremmed.

De tvungne indsprøjtninger med østrogen gjorde den før så slanke og atletiske mand fed. 

Han fik bryster, og hormonerne påvirkede ham psykisk – muligvis i en sådan grad, at han valgte at begå selvmord med det cyanidforgiftede æble, som obduktionsrapporten fastslog.

Ikke alle stolede dog på rapporten. Turings nærmeste venner, hans mor og selv den psykiater, han gik til behandling hos efter dommen, nægtede at tro, han virkelig havde taget sit eget liv.

Forfatteren David Leavitt, som har skrevet Turing-biografien “The Man Who Knew Too Much”, antyder, at den britiske efterretningstjeneste havde interesse i at komme af med Turing.

Kodebryderne fra Bletchley Park lå inde med oplysninger, som Storbritannien for alt i verden ville holde hemmelige – selv efter krigen.

 At efterretningstjenesten skulle have noget med Turings død at gøre, er dog stadig ren spekulation.

Inden sin kemiske kastration var Turing slank og atletisk. 

© Polfoto

Premierministeren sagde undskyld

Briternes holdning til homoseksualitet ændrede sig markant efter Turings død. Dog skulle et halvt århundrede gå, før den britiske regering i 2009 officielt undskyldte for forfølgelser af homo-
seksuelle. 

Premierminister Gordon Brown kaldte det i medierne for “skrækindjagende” og “totalt uretfærdigt”, at den berømte matematiker blev dømt til kemisk kastration på grund af et
seksuelt forhold til en anden mand.

“Turing var en strålende matematiker, og det er ingen overdrivelse, når jeg siger, at uden hans indsats for at bryde tyskernes Enigma-kode ville 2. verdenskrigs historie have set meget anderledes ud. Hans enestående indsats var med til at vinde krigen. Vi skylder ham stor tak, og det er forfærdeligt, at han blev så umenneskeligt behandlet”, udtalte han.

Turings tidlige død var et stort tab for den videnskabelige verden og særligt datalogien. Allerede i 1930'erne havde han været stærkt optaget af kunstig intelligens. 

Han opfandt en af verdens første computere, “The Manchester Baby”, og hans teoretiske arbejde er en væsentlig del af grundlaget for den moderne datalogi. 

For at markere hundredåret for hans fødsel er 2012 blevet udråbt til Alan Turing Year, hvor en af datalogiens største pionerer vil blive fejret af  computerentusiaster verden over.

Læs mere

David Leavitt: The Man Who Knew Too Much, Atlas, 2006. Andrew Hodges: Alan Turing: The Enigma, Walker & Company, 2000. B. Jack Copeland (red.): The Essential Turing, Oxford University Press, 2004. 

Måske er du interesseret i...

Læs også