Bedre hygiejne og medicinske landvindinger har i de seneste 150 år fået dødeligheden blandt børn til at falde. Resultatet er en langstrakt befolkningseksplosion.

Hvor stor har Jordens befolkning været?

Befolkning: Er det rigtigt, at halvdelen af samtlige mennesker gennem historien lever i dag?

18. april 2012

Verdens befolkningstal stormer i vejret, men de nulevende mennesker udgør dog kun en lille procentdel af den samlede menneskehed.

Population Reference Bureau (PRB) i USA har regnet sig frem til, at vi indtil nu har været mere end 107 mia. på Jorden. Holder dette tal stik, lever 6,5 pct. af alle mennesker gennem historien lige nu.

PRB antog, at menneskeracen homo sapiens opstod omkring 50.000 år f.Kr. Frem til år 0 voksede verdens befolkning kun langsomt som følge af en meget høj børnedødelighed. Herefter faldt væksten endda, mens bølger af morderiske epidemier hærgede i Asien og Europa.

Først i 1600-tallet begyndte Jordens befolkning af vokse hurtigere, og fra år 1900 gik det rigtig stærkt.

Væksten i verdens befolkning er i øvrigt faldende. I 1963 var tallet på 2,2 pct. om året, mens vi nu “kun” bliver omkring 1,2 pct. flere hvert år. FN-beregninger peger på, at vi runder otte mia. omkring 2027.

Måske er du interesseret i...

Læs også