10 vanvittige våben

Få et godt tilbud på Historie-magasinet: Klik her - særtilbud

1. Den flyvende jeep
Ved at sætte haleror og rotor på en almindelig Willys jeep mente britiske ingeniører at have skabt et nyt, effektivt våben. I modsætning til en helikopter var rotoren ikke motoriseret, men holdt jeepen flyvende, når det blev trukket efter et konventionelt fly. Når linen blev kappet sørgede rotoren for, at ”Rotabuggy’en” kunne svæve ned på landjorden og straks give stor mobilitet som en jeep.

I 1943 stod prototypen klar. Den fløj, men når hastigheden oversteg 60 km/t blev vibrationerne i køretøjet meget voldsomme, og den viste sig at være meget vanskelig at lande. Udviklingsarbejdet fortsatte, men den flyvende jeep kom aldrig i praktisk brug.

2. Duer skulle udløse missiler
I 1944 udviklede den amerikanske adfærdspsykolog Burrhus F. Skinner en teori om, at duer kunne styre missiler. Han overbeviste det amerikanske forsvar, som satte 25.000 dollar af til Projekt Due. For disse penge udviklede Buurhus en særlig kapsel, som skulle sidde i spidsen af et missil. Kapslen indeholdt tre kamre med hver sin due og et lille vindue. Ideen var, at den enkelte due skulle prikke på vinduet med næbbet, når den så angrebsmålet i vinduet. Vinduet var forbundet til et styresystem, som sikrede at missilet ramte plet.

”Vores problem var, at ingen ville tage os alvorligt,” sagde Skinner, da forsvaret efter nogen tid kasserede projektet som ”upraktisk”.

3. Et usårligt hangarskib af is
Når man blander træspåner med vand og derefter fryser det til is, får man et meget hårdt materiale. Det fandt den britiske ingeniør Geoffrey Pyke ud af, og han kaldte stoffet pykekret. Han foreslog det anvendt til konstruktion af skibe med skrog af is, der på grund af tykkelsen ikke ville kunne gennembrydes af tyske torpedoer under sejlads i Atlanten.

Han drømte om at bygge hangarskibet Habakkuk, som ifølge hans beregninger kunne måle op til 4.000 fod i længden – det er næsten fire gange så langt som verdens største hangarskib i dag: USS Nimitz. Premierminister Winston Churchill var begejstret for planen, men det lykkedes ikke at skaffe nødvendig amerikansk støtte til projektet, der derfor blev skrinlagt.