Antikkens mest beskidte våben

Giftpile skulle standse Alexander den Store

Perserne og skytherne dyppede deres pile i slangegift og skarntyde, inden de lod dem hagle ned over fjenden.

Da perserne i 325 f.Kr blev angrebet af Alexander den Store, brugte de persiske bueskytter en giftig forsvarsteknik. Inden slag dyppede de omhyggeligt deres pilespidser i slangegift. Og da kampen brød løs, lod de tusindvis af de giftige pile hagle ned over Alexanders tropper.

Metoden var ikke ny, for pile med gift var et udbredt kemisk våben i antikken. Med buer kunne skytter fremføre giften over lange afstande, og foruden slangegift kunne bueskytterne finde på at dyppe deres pile i skarntyde, bulmeurt eller nyserod. Giftene var nøje udvalgt til ikke straks at dræbe fjenden. De skulle blot invalidere ham eller påføre ham en langsom og smertefuld død.

Alene rygter om giftpile kunne skræmme hære bort. Vidste potentielle fjender på forhånd, at de risikerede en grusom død fra gift-befængte pile, overvejede de gerne deres næste træk en ekstra gang eller angreb med knap så stor entusiasme – selv om end ikke giftpile i sidste ende kunne stoppe Alexander den Stores erobringstogter i Asien. Blandt de mest frygtede bueskytter med giftige pile var skytherne, et rytterfolk fra sletterne nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav. De var drevne skytter med dødelig præcision, og hver kriger kunne medbringe mere end 200 pile, når han drog i kamp.

Effektivitet: 2 ud af 5