Et hurtigt træk i ladehåndtaget, ind med patronen, og geværet var klar til affyring. Våbenmageren Nikolaus Dreyse skabte i 1836 et våben, som kunne lades bagfra på få sekunder. Med hans nye gevær kunne den preussiske soldat ligge i dækning og sende en byge af skud mod sine fjender, mens de stod op for at fylde krudt og kugler ned i løbet på deres gamle forladere.
1836: Bagladerne sættes i masseproduktion – men de bliver ikke udleveret til de preussiske soldater. Generalerne viI holde det nye supervåben hemmeligt indtil næste storkrig i Europa, så det kan overraske fjenden. 60.000 eksemplarer af Dreyses gevær oplagres bag lås og slå i hærens arsenal i Berlin.
Dreyses kugle var lavet af bly.Han forsøgte at udvikle en ny type af jern, som gav større slagkraft, men den rustede og satte sig fast i geværet. I stedet fandt schweizeren Eduard Rubin i 1882 på at dække blykuglen med kobber.
Før bagladeren skulle soldater have mindst to tænder i munden. Papirpatronerne til forladere blev nemlig åbnet med tænderne, før soldaten hældte krudt og kugle ned i løbet. Dreyses gevær kunne betjenes af helt tandløse skytter.
Mange generaler frygtede, at soldater med hurtigt-skydende bagladere ville ødsle patronerne bort. Når våbnene kunne lades på ingen tid, var fristelsen til at skyde løs uden at sigte stor, mente de. Og så risikerede hæren at løbe tør for ammunition efter kort tid, for al transport af forsyninger til fronten skete stadig med hestevogn.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.