His nr. 14/2011 s. 60-63.
Europæerne troede, at det værste var overstået, da middelalderens Sorte Død ebbede ud. Men pesten fik en lige så morderisk makker i 1500-tallet, hvor plettyfus gav tusinder febervildelse, ildrøde pletter på kroppen og en kvalfuld død.
His nr. 12/2011 s. 62-63.
I 1848 fik den 25-årige Phineas Gage en jernstang tværs gennem hjernen og forandrede personlighed radikalt. Hans sygehistorie var med til at sætte skub i neurologien og gav Sigmund Freud en idé.
His nr. 3/2011 s. 22-25.
I 1916 slog den første store polio-epidemi over 7.000 mennesker ihjel i USA – de fleste børn. Nu begyndte et desperat, men resultatløst kapløb mod den uhyggelige sygdom, indtil en ung forsker tog kampen op.
19.01.2011.
Kræft var så godt som ikke-eksisterende i oldtiden, viser undersøgelser af gamle medicinske tekster og mumier fra Egypten og Sydamerika.
His nr. 10/2010 s. 58-63.
Kemikeren Louis Pasteur blev en helt, da han for 125 år siden fandt en vaccine mod den dødbringende sygdom hundegalskab. Men allerede inden da havde hans forskning lagt den vigtigste grundsten for den moderne lægevidenskab: hygiejne.
His nr. 7/2009 s. 04.
Den nazistiske krigsforbryder Josef Mengele står bag et usædvanligt højt antal tvillinger i en lille brasiliansk by, påstår argentinsk historiker.
His nr. 11/2007 s. 40-45.
Krig og skibsforlis var langtfra den største risiko ved at være sømand på sejlskibenes tid. Sygdommen skørbug var den helt store dræber
på havet. Allerede i 1600-tallet vidste man, at
saft fra citroner kunne kurere sygdommen, men på grund af inkompetence og snobberi i den engelske flåde skulle der gå mere end 200 år,
før saften blev brugt til at redde søfolkenes liv.
His nr. 17/2009 s. 46-53.
Slut med kriminalitet og fattigdom. I begyndelsen af 1900-tallet tog magthaverne drastiske midler i brug for et bedre samfund. Gode borgere skulle føde mange børn, mens “uegnede” i tusindtal blev steriliseret mod deres vilje. Ideen om racehygiejne bredte sig snart i USA, til Tyskland og Danmark.
His nr. 12/2008 s. 26-31.
Betændelse, sindsyge og en yderst smertefuld død – Europa blev i 1500-tallet ramt af en sygdom, som på få år spredte sig til hele kontinentet og dræbte hundred- tusinder. Da det stod klart, at sygdommen – syfilis – smittede gennem sex, rasede kirken mod den seksuelle løssluppenhed og gjorde europæerne til puritanere.
His nr. 12/2007 s. 54-57.
Operationen varer kun seks minutter, og issylens vrik i hjernen er “ikke værre end en tandudtrækning”, skriver en avis. Men tusinder af psykisk syge får ændret deres liv for altid.
His nr. 6/2007 s. 58-63.
Tusinder af korsfarere blev dræbt, og endnu flere såret under middelalderens blodige korstog til Mellemøsten. De kristne læger kæmpede en tilsyneladende håbløs kamp mod alt fra voldsomme krigssår til nye, ukendte sygdomme. Alligevel kom korstogene til at revolutionere den europæiske lægekunst.
His nr. 5/2010 s. 24-31.
I 1377 tog Bethlehem i London som det første hospital i verden imod psykisk syge. Nøgne og i lænker blev patienterne i årevis spærret inde i små celler i galehuset, der med tiden udviklede sig til en folke-forlystelse – tusinder valfartede årligt til stedet for at more sig over de indsatte.
His nr. 1/2009 s. 44-47.
Svulster, deforme knogler og hudknuder. Joseph Merrick blev født med en sygdom, som gjorde ham til et misfoster. Han blev hånet, ydmygetog udstillet i cirkus – indtil en læge gjorde ham til en berømthed.
His nr. 17/2010 s. 58-61.
Brandsår, smerter i maven eller en brækket arm. Lægerne i faraonernes
Egypten kunne kurere næsten alle lidelser, og deres ry kendte ingen grænser.
Bag egypternes succes stod mumier og skriftsprog – og magi.
His nr. 16/2010 s. 38-39.
En engelsk historiker har fremlagt uhyggelige beviser for, at
nogle af fødselsvidenskabens største gennembrud måske
blev gjort ved hjælp af mord på gravide kvinder.
His nr. 10/2006 s. 28-29.
I perioden 1880 til 1920 behandlede lægerne kvindesygdommen “hysteria” med kontante midler. Med specialudviklede, eldrevne apparater hjalp de kvinderne til seksuel tilfredsstillelse. Det helbredte ikke nødvendigvis dårligdommen, men hjalp patienten for en tid.
His nr. 9/2008 s. 50-57.
Siden oldtiden har menneskene frygtet spedalskheden. De syge blev anbragt
på øer eller i anstalter, for ingen turde nærme sig de smittede. Først i 1873 kom en læge fra Bergen på sporet af den bakterie, der i er skyld i den vansirende sygdom. Men der skulle gå 130 år, før Norden var fri for spedalskhed.
Nyt blad: Nyt Historie på gaden. Læs bl.a. om millioner af tyske børn i Hitlerjugend, der blev hjernevasket til krig.
Historie: Fantastisk bogserie tager dig på strejftog gennem historiens store begivenheder. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Quiz og test: Hvilket rige var Machu Picchu en vigtig del af?
Abonnement: Få DVD boksen 'Apocalypse' når du bestiller 2 nr. af Historie – betal KUN 69,-
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
Ideer: For den ivrige spilopmager er der intet, der overgår aprilsnar.