Magasinet TIME kårede i 1999 Fleming til en af de mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede.

Alexander Fleming: Rod førte til opdagelsen af penicillin

En pludselig sommerferie og et voldsomt rodet laboratorium førte lægen Alexander Fleming på sporet af den bakteriedræbende penicillin.

Den skotske biolog Alexander Fleming var en fremragende forsker, hvis eneste store problem var, at han tit forsømte at rydde op på sit laboratorium. I 1928 var Fleming i gang med at analysere stafylokokbakterier.

Som officer under 1. verdenskrig havde han set utallige soldater dø af infektioner og drømt om at gøre en opdagelse, der kunne dræbe bakterierne. Men sådan en mirakelkur syntes umulig at finde. Og lettere blev jagten ikke, da Flemings arbejde i august blev afbrudt af en familieferie.

Sjuskeri indbragte Nobelpris

Fleming forlod – som altid – sit laboratorium i et stort rod og glemte bl.a. at fjerne de glas med stafylokok-kulturer, som han havde stillet i et hjørne. Efter den velfortjente ferie opdagede biologen de oversete glas og så, at et af dem var blevet inficeret med skimmelsvamp. På mystisk vis var bakterierne omkring det inficerede område forsvundet.

Fleming isolerede straks svampen og opdagede, at den udskilte et kraftigt stof, som dræbte bakterier. Flemings mangeårige jagt på en bakterie-dræber var endelig forbi, og i 1945 indbragte hans sjuskeri ham Nobelprisen i medicin.

Læs mere om tilfældigheder, der skabte triumfer

Tilfældigheder har flere gange hjulpet forskerne på vej og har lagt grundstenen til en lang række af videnskabens største gennembrud. Læs mange flere eksempler i Histories store artikel.

Måske er du interesseret i...

Læs også