Medicin

Hul i hovedet inspirerede Freud

I 1848 fik den 25-årige Phineas Gage en jernstang tværs gennem hjernen og forandrede personlighed radikalt. Hans sygehistorie var med til at sætte skub i neurologien og gav Sigmund Freud en idé.

Ny sygdom faldt hærene i ryggen

Europæerne troede, at det værste var overstået, da middelalderens Sorte Død ebbede ud. Men pesten fik en lige så morderisk makker i 1500-tallet, hvor plettyfus gav tusinder febervildelse, ildrøde pletter på kroppen og en kvalfuld død.

Oldtidens mennesker kendte ikke til kræft

Kræft var så godt som ikke-eksisterende i oldtiden, viser undersøgelser af gamle medicinske tekster og mumier fra Egypten og Sydamerika.

Syfilis gjorde sex til en synd

Betændelse, sindsyge og en yderst smertefuld død – Europa blev i 1500-tallet ramt af en sygdom, som på få år spredte sig til hele kontinentet og dræbte hundred- tusinder. Da det stod klart, at sygdommen – syfilis – smittede gennem sex, rasede kirken mod den seksuelle løssluppenhed og gjorde europæerne til puritanere.

Blodige korstog satte gang i lægekunsten

Tusinder af korsfarere blev dræbt, og endnu flere såret under middelalderens blodige korstog til Mellemøsten. De kristne læger kæmpede en tilsyneladende håbløs kamp mod alt fra voldsomme krigssår til nye, ukendte sygdomme. Alligevel kom korstogene til at revolutionere den europæiske lægekunst.

Under kniven

Fire mænd banede vejen for moderne kirurgi

Tortur, tæsk og lænker

I 1377 tog Bethlehem i London som det første hospital i verden imod psykisk syge. Nøgne og i lænker blev patienterne i årevis spærret inde i små celler i galehuset, der med tiden udviklede sig til en folke-forlystelse – tusinder valfartede årligt til stedet for at more sig over de indsatte.

50 millioner døde af SPANSK SYGE

Elefantmanden

Svulster, deforme knogler og hudknuder. Joseph Merrick blev født med en sygdom, som gjorde ham til et misfoster. Han blev hånet, ydmygetog udstillet i cirkus – indtil en læge gjorde ham til en berømthed.

Orgasme skulle helbrede hystader

I perioden 1880 til 1920 behandlede lægerne kvindesygdommen “hysteria” med kontante midler. Med specialudviklede, eldrevne apparater hjalp de kvinderne til seksuel tilfredsstillelse. Det helbredte ikke nødvendigvis dårligdommen, men hjalp patienten for en tid.

Norsk læge løste gåden om spedalskhed

Siden oldtiden har menneskene frygtet spedalskheden. De syge blev anbragt på øer eller i anstalter, for ingen turde nærme sig de smittede. Først i 1873 kom en læge fra Bergen på sporet af den bakterie, der i er skyld i den vansirende sygdom. Men der skulle gå 130 år, før Norden var fri for spedalskhed.

Aspirin dræbte syge amerikanere

Efter 1. verdenskrig krævede en influenza-epidemi – den spanske syge – flere end 50 mio. ofre verden over.