Hunde reddede dødssyge børn Da børnene begyndte at dø, var modgiften over 100 mil væk. Den eneste redning var en kæde af hundeslæder tværs over Alaska.
Grusom sygdom inficerede England Hver eneste dag dør 1.000 mennesker af kopper i 1700-tallet. En engelsk læge beslutter at finde en kur, men først er han nødt til at smitte en rask otteårig dreng med den frygtede sygdom.
De 5 mest koldblodige kvaksalvere Da en mandlig patient klagede over problemer med impotens, blev lægen John R. Brinkleys opfindsomhed vakt. "Gedens seksuelle styrke må kunne overføres til mennesker," tænke han. Men han tog fejl.
Overblik: 10.000 år med cannabis Før hampplanten blev godkendt inden for medicinalindustrien, pyntede den på stenalder-keramik og gjorde Napoleons soldater skæve.
Livsfarlig lægekunst gjorde mere skade end gavn Heroin mod hoste, ormeæg mod overvægt og mumiepulver mod mavesår. Fantasien fejlede ikke noget, når læger og kvaksalvere drog i krig mod dårligdomme og skavanker.
Kirurgi – livsfarligt og helt uden bedøvelse Inden narkose og renlighed revolutionerede lægekunsten i 1800-tallet var kirurgi en brutal og blodig affære. Alligevel har læger til alle tider forsøgt at skære i patienternes kroppe – ofte med døden til følge.
Kirurgi – livsfarligt indgreb uden bedøvelse Inden narkose og renlighed revolutionerede lægekunsten i 1800-tallet var kirurgi en brutal og blodig affære. Alligevel har læger til alle tider forsøgt at skære i patienternes kroppe – ofte med døden til følge.
Ve og skræk: Sådan fødte man børn I 1600-tallet kendte næsten alle en kvinde, der var død under en fødsel. Men så fandt en læge på at bruge skeer.
Nyt studie: Dårlig sædkvalitet var også et problem i middelalderen Mænd blev både diagnosticeret og behandlet for frugtbarhedsproblemer i middelalderen. Det viser et nyt studie, der dermed modbeviser tidligere antagelser om, at det kun var middelalderens kvinder, der blev betragtet som ufrugtbare.
Pest eller kolera: Dét bør du vælge "Pest eller kolera" er en talemåde, der beskriver valget mellem to ubehagelige muligheder. Men hvad burde du vælge, hvis spørgsmålet tages bogstaveligt?
Mumier gjorde egypterne til oldtidens bedste læger Brandsår, smerter i maven eller en brækket arm. Lægerne i faraoernes Egypten kunne kurere næsten alle lidelser, og deres ry kendte ingen grænser. Bag egypternes succes stod mumier og skriftsprog – og magi.
Blodig lægevidenskab skulle kurere alle sygdomme Det værste, en patient kunne gøre i 1500-tallet, var at opsøge en læge. Kuren bestod nemlig som regel af en skarp klinge og åbne blodårer. I 2.500 år fossede blodet ud af syge mennesker til ingen verdens nytte.
Alexander Fleming: Rod førte til opdagelsen af penicillin En pludselig sommerferie og et voldsomt rodet laboratorium førte lægen Alexander Fleming på sporet af den bakteriedræbende penicillin.
Historiens bedste tips mod graviditet Enebær, bier, granatæbler, slangefedt eller fåretarme. Både oldtidens egyptere, antikkens grækere og siden middelalderens læger havde fantasifulde forslag til, hvordan kvinder kunne undgå graviditet. Først da fabrikanten Charles Goodyear i 1839 opfandt det vulkaniserede gummi, blev prævention både effektiv og allemandseje.
Hul i hovedet inspirerede Freud I 1848 fik den 25-årige Phineas Gage en jernstang tværs gennem hjernen og forandrede personlighed radikalt. Hans sygehistorie var med til at sætte skub i neurologien og gav Sigmund Freud en idé.
Ny sygdom faldt hærene i ryggen Europæerne troede, at det værste var overstået, da middelalderens Sorte Død ebbede ud. Men pesten fik en lige så morderisk makker i 1500-tallet, hvor plettyfus gav tusinder febervildelse, ildrøde pletter på kroppen og en kvalfuld død.
Oldtidens mennesker kendte ikke til kræft Kræft var så godt som ikke-eksisterende i oldtiden, viser undersøgelser af gamle medicinske tekster og mumier fra Egypten og Sydamerika.
Syfilis gjorde sex til en synd Betændelse, sindsyge og en yderst smertefuld død – Europa blev i 1500-tallet ramt af en sygdom, som på få år spredte sig til hele kontinentet og dræbte hundred- tusinder. Da det stod klart, at sygdommen – syfilis – smittede gennem sex, rasede kirken mod den seksuelle løssluppenhed og gjorde europæerne til puritanere.
Blodige korstog satte gang i lægekunsten Tusinder af korsfarere blev dræbt, og endnu flere såret under middelalderens blodige korstog til Mellemøsten. De kristne læger kæmpede en tilsyneladende håbløs kamp mod alt fra voldsomme krigssår til nye, ukendte sygdomme. Alligevel kom korstogene til at revolutionere den europæiske lægekunst.
Tortur, tæsk og lænker I 1377 tog Bethlehem i London som det første hospital i verden imod psykisk syge. Nøgne og i lænker blev patienterne i årevis spærret inde i små celler i galehuset, der med tiden udviklede sig til en folke-forlystelse – tusinder valfartede årligt til stedet for at more sig over de indsatte.
Elefantmanden Svulster, deforme knogler og hudknuder. Joseph Merrick blev født med en sygdom, som gjorde ham til et misfoster. Han blev hånet, ydmygetog udstillet i cirkus – indtil en læge gjorde ham til en berømthed.
Orgasme skulle helbrede hystader I perioden 1880 til 1920 behandlede lægerne kvindesygdommen “hysteria” med kontante midler. Med specialudviklede, eldrevne apparater hjalp de kvinderne til seksuel tilfredsstillelse. Det helbredte ikke nødvendigvis dårligdommen, men hjalp patienten for en tid.
Aspirin dræbte syge amerikanere Efter 1. verdenskrig krævede en influenza-epidemi – den spanske syge – flere end 50 mio. ofre verden over.
Nazi-læge skabte tvillingeboom i Brasilien Den nazistiske krigsforbryder Josef Mengele står bag et usædvanligt højt antal tvillinger i en lille brasiliansk by, påstår argentinsk historiker.
1800-tallets medicinske revolution I århundreder byggede europæisk lægevidenskab på den gamle græske teori om, at sygdom skyldes en ubalance mellem de fire kropsvæsker – blod, slim, sort galde og gul galde. Kendskabet til sygdommene var meget begrænset, og åreladning blandt de vigtigste helbredelses-metoder. Først i 1700- tallet trængte en ny generation af nysgerrige læger frem. De forkastede antikkens teorier og skaffede sig ved selvsyn viden om sygdommene. Efter år 1800 førte denne forandrede tankegang blandt læger til en revolution inden for videnskaben.
Cookiepolitik
