Ve og skræk: Sådan fødte man børn I middelalderen frygtede man, at fødselshjælpere brugte moderkager til heksekunst, og i 1600-tallet blev børn trukket ud med mærkværdige instrumenter.
Nyt studie: Dårlig sædkvalitet var også et problem i middelalderen Mænd blev både diagnosticeret og behandlet for frugtbarhedsproblemer i middelalderen. Det viser et nyt studie, der dermed modbeviser tidligere antagelser om, at det kun var middelalderens kvinder, der blev betragtet som ufrugtbare.
Pest eller kolera: Dét bør du vælge "Pest eller kolera" er en talemåde, der beskriver valget mellem to ubehagelige muligheder. Men hvad burde du vælge, hvis spørgsmålet tages bogstaveligt?
Europæisk lægekunst: Fra kvaksalvere til specialister I mere end 600 år var de romerske læger ofte farligere for patienten end den sygdom, de skulle kurere. Men i midten af 2. århundrede indførte “lægekunstens fyrste”, Claudius Galen, helt nye teknikker, der kom til at sætte standarden for europæisk lægekunst i mere end tusinde år.
Berømt skimmelsvamp solgt for svimlende beløb En lille skimmelsvamp blev ved et tilfælde forløberen for penicillinen i 1928. I sidste uge blev den solgt for over 100.000 kroner.
Kannibalkuren skabte mirakler i renæssancen Sygdom var ikke for sarte sjæle i renæssancen. Uanset hvad patienten fejlede, risikerede han at blive udsat for tidens makabre mirakelkur – medicin fremstillet af døde mennesker. Kannibalkuren indeholdt alt fra hud, hår og negle til moderkage og blodige menneskebøffer.
4 opdagelser banede vejen for moderne kirurgi Fire mænd forvandlede kirurgien fra at være et simpelt håndværk til en moderne videnskab for specialister. De skabte indsigt i menneskets anatomi, fandt ud af, hvordan man stopper blødninger, bekæmpede infektioner og opfandt bedøvelse.
Tvangs-sterilisering skulle udrydde dumme børn Slut med kriminalitet og fattigdom. I begyndelsen af 1900-tallet tog magthaverne drastiske midler i brug for et bedre samfund. Gode borgere skulle føde mange børn, mens “uegnede” i tusindtal blev steriliseret mod deres vilje. Ideen om racehygiejne bredte sig snart i USA, til Tyskland og Danmark.
Tyveri frelste den hvide mand fra malaria I 1850'erne er malaria en konstant trussel mod Det Britiske Imperium. Men det koster formuer at købe sydamerikansk kinin, der udgør verdens eneste kendte kur mod sygdommen. Løsningen er en røverisk ekspedition for at stjæle det uundværlige lægemiddel.
Genial pralhals revolutionerede lægekunsten I Romerriget kæmpede lægerne med næb og kløer for at få ret. Rivaler skændtes højlydt hen over sygesengene og svinede hinandens teorier til på Roms pladser. Den mest bidske, pralende og indsigtsfulde af alle disse mænd var Galen. Den selvsikre græker var en pioner, hvis effektive behandlinger blev brugt i 1.400 år.
3 af videnskabens vanvittige menneskeforsøg Helt frem til 1970’erne udførte anerkendte amerikanske læger livsfarlige og kyniske forsøg på mennesker. Handicappede, straffefanger og sorte var de foretrukne ofre.
Forskere frygter nyt koppe-udbrud Den frygtede sygdom kopper har officielt været erklæret udryddet siden 1980. Forskere frygter dog, at den livsfarlige sygdom snart kan vende tilbage.
Orgasme skulle helbrede hystader I perioden 1880 til 1920 behandlede lægerne kvindesygdommen “hysteria” med kontante midler. Med specialudviklede, eldrevne apparater hjalp de kvinderne til seksuel tilfredsstillelse. Det helbredte ikke nødvendigvis dårligdommen, men hjalp patienten for en tid.
Aspirin dræbte syge amerikanere Efter 1. verdenskrig krævede en influenza-epidemi – den spanske syge – flere end 50 mio. ofre verden over.
Nazi-læge skabte tvillingeboom i Brasilien Den nazistiske krigsforbryder Josef Mengele står bag et usædvanligt højt antal tvillinger i en lille brasiliansk by, påstår argentinsk historiker.
1800-tallets medicinske revolution I århundreder byggede europæisk lægevidenskab på den gamle græske teori om, at sygdom skyldes en ubalance mellem de fire kropsvæsker – blod, slim, sort galde og gul galde. Kendskabet til sygdommene var meget begrænset, og åreladning blandt de vigtigste helbredelses-metoder. Først i 1700- tallet trængte en ny generation af nysgerrige læger frem. De forkastede antikkens teorier og skaffede sig ved selvsyn viden om sygdommene. Efter år 1800 førte denne forandrede tankegang blandt læger til en revolution inden for videnskaben.
Cookie & privatlivspolitik
