Naturvidenskab

• •  
  •  
  Side 1 ud af 2Næste
• 

  Sådan lærte vi at læse vejret

  14.03.2012.

  Mennesket har altid været dybt afhængigt af vejret og behovet for at kunne forudsige vejrgudernes næste træk har til alle tider været der.

  Læs mere

• 

  Ti særprægede kæledyr

  11.11.2011.

  Gennem historien har især mennesker med magt og penge hævet sig over det almindelige ved at anskaffe sig de mest usædvanlige kæledyr.

  Læs mere

• 

  Matematik drev verden frem

  His nr. 16/2011 s. 60-63.

  Historiens ældste eksempel på matematik er 33.000 år gammelt og blev ridset i en knogle. Siden da har alle større kulturer givet deres bidrag til den videnskab, som mere end nogen anden har formet menneskets civilisation.

  Læs mere

• 

  Kaliffen samlede de skarpeste hjerner i Visdommens Hus

  His nr. 10/2011 s. 38-41.

  I 800-tallet blev Bagdads bibliotek forvandlet tilen sand tænketank, kaldet Visdommens Hus.Her forskede tidens største lærde under sammetag og satte utallige videnskabelige milepæle.

  Læs mere

• 

  Tema: Tjernobyl katastrofen

  24.05.2011.

  Den 26. april 1986 går det galt. En reaktor på atomkraftværket i Tjernobyl eksploderer, og historiens største atomkatastrofe er en realitet. Her afleverer en helikopter sand og bly til reaktor 4.

  Læs mere

• 

  Dommedag nu

  His nr. 5/2011 s. 40-41.

  I 1811 spottede en fransk amatørastronom en stor komet på stjernehimlen. I 260 dage var himmellegemet synligt for det blotte øje og overbeviste folk som H.C. Andersen om, at dommedag lurede rundt om hjørnet.

  Læs mere

• 

  Ekspedition til Jordens indre

  His nr. 2/2011 s. 42-45.

  I 1829 sejlede en videnskabelig ekspedition fra New York til Antarktis. Officielt var besætningens opgave at udforske de ukendte farvande. Men for én af ekspeditionens deltagere var missionen
  langt mere omfattende. Han ville bevise, at Jorden er hul.

  Læs mere

• 

  NOBELPRISEN I TAL

  His nr. 1/2011 s. 62-63.

  I 1888 læste dynamittens opfinder Alfred Nobel sin egen nekrolog med overskriften “Dødens købmand er død”. Artiklen var en fejl, men Nobel indså, hvordan han ville blive husket, og oprettede en fond, som siden 1901 har uddelt den mest prestigefyldte pris i verden – Nobelprisen.

  Læs mere

• 

  Hvorfor brød Hindenburg i brand?

  06.12.2010.

  Efter ulykken nedsatte Tyskland og USA undersøgelseskommissioner for at finde årsagen. De kom aldrig frem til en forklaring.

  Læs mere

• 

  Våde somre spredte Den Sorte Død

  11.08.2010.

  Tyske forskere har fundet ud af, at klimaet sandsynligvis spillede en væsentlig rolle, da pesten i 1300-tallet udryddede omkring en tredjedel af Europas befolkning.

  Læs mere

• Video: Planetmodeller med solen i centrum

  I 1400 år var det god latin, at fremstille Jorden som midtpunkt i et fint, velordnet univers. Men det gjorde astronomen Kopernikus op med for præcis 500 år siden. Se en animation af forskellige planetmodeller.

  Læs mere

• 

  Oplysningstidens lyseste hoveder

  His nr. 8/2009 s. 72-73.

  I løbet af 1600-tallet rokkede nye viden-skabelige opdagelser
  ved kirkens autoritet. Astronomen Galilei beviste, at Jorden ikke var universets centrum, og Newton påviste, at naturen er styret af universelle love – ikke
  af Gud. Med udgangspunkt
  i videnskaben begyndte Europas tænkere at angribe kirken og monarkiet – Europas grundpiller.
  For filosofferne var målet frihed og lighed. Vejen, de anviste, gik gennem indsigt og fornuft. Af samme grund døbte den tyske filosof Immanuel Kant perioden oplysningstiden.

  Læs mere

• 

  Baron satte livet på spil for videnskaben

  His nr. 13/2007 s. 34-41.

  6300 ukendte arter – og ideen om, at Afrika og Sydamerika engang hang sammen. Naturforskeren Alexander von Humboldt kortlagde og beskrev, hvad han så på sin fem år lange rejse gennem det indre Sydamerika. Han nedskrev endda sine symptomer, og hvor præcis han befandt sig, da han nær var død af højdesyge.

  Læs mere

• 

  Darwin lagde sig ud med Gud og hver mand

  His nr. 1/2009 s. 14.

  I over 20 år har Charles Darwin holdt sin kætterske teori om livets udvikling for sig selv. Men en dag i 1858 får han et chok:
  En anden forsker er klar til at fremsætte præcis de ideer, han selv har. Darwin må have sin bog på gaden i en fart. For
  150 år siden satte han sidste punktum i det banebrydende værk “Arternes oprindelse”.

  Læs mere

• 

  De tog strøm på verden

  His nr. 9/2010 s. 38-41.

  Én maskine kunne tale med guderne. En anden forvandlede vand til guld. Og en tredje helbredte kræft og syfilis. Fra slutningen af 1700-tallet jublede verden over opdagelsen
  af elektricitet og den nye “magiske” teknologi, der – ifølge dristige forretningsmænd – var svaret på næsten alt.

  Læs mere

• 

  Menneskets stamtræ

  His nr. 7/2010 s. 48-55.

  I 1800-tallet fandt forskere de første fossile knogler af menneskets for længst uddøde forfædre. Siden har antropologer arbejdet på at sammenstykke vores vidt forgrenede stamtræ, hvor det moderne menneske udgør den yderste, spinkle gren.

  Læs mere

• 

  Verdenshistoriens 10 særeste eksperimenter

  His nr. 11/2008 s. 44-47.

  Grænsen mellem geni og galskab kan være hårfin. Ikke mindst i videnskabens verden, hvor forskerne i jagten på det store gennembrud har kastet sig ud i talrige bizarre og grænseoverskridende forsøg.

  Læs mere

• 

  Troldmænd skabte den moderne videnskab

  His nr. 1/2010 s. 14-21.

  I mere end 2000 år opløste, kogte og fordampede alkymisterne alt fra blod og urin til æg og kviksølv i deres mørke værksteder. Drømmen om guld og uendeligt liv forblev blot en drøm, men i stedet opdagede alkymisterne bl.a. flere grundstoffer
  og lagde fundamentet til moderne kemi og medicin.

  Læs mere

• 

  Ny bog afslører matematikkens betydning

  De mægtige civilisationer i Egypten, Kina og Indusdalen gjorde alle brug af avanceret matematik.

  Læs mere

• Charles Darwin ville bekæmpe slaveri

  His nr. 8/2009 s. 06.

  Læs mere

• Side 1 ud af 2Næste