Naturvidenskab
-
Våde somre spredte Den Sorte Død
11.08.2010.
Tyske forskere har fundet ud af, at klimaet sandsynligvis spillede en væsentlig rolle, da pesten i 1300-tallet udryddede omkring en tredjedel af Europas befolkning.
-
De tog strøm på verden
His nr. 9/2010 s. 38-41.
Én maskine kunne tale med guderne. En anden forvandlede vand til guld. Og en tredje helbredte kræft og syfilis. Fra slutningen af 1700-tallet jublede verden over opdagelsen
af elektricitet og den nye “magiske” teknologi, der – ifølge dristige forretningsmænd – var svaret på næsten alt. -
Menneskets stamtræ
His nr. 7/2010 s. 48-55.
I 1800-tallet fandt forskere de første fossile knogler af menneskets for længst uddøde forfædre. Siden har antropologer arbejdet på at sammenstykke vores vidt forgrenede stamtræ, hvor det moderne menneske udgør den yderste, spinkle gren.
-
Baron satte livet på spil for videnskaben
His nr. 13/2007 s. 34-41.
6300 ukendte arter – og ideen om, at Afrika og Sydamerika engang hang sammen. Naturforskeren Alexander von Humboldt kortlagde og beskrev, hvad han så på sin fem år lange rejse gennem det indre Sydamerika. Han nedskrev endda sine symptomer, og hvor præcis han befandt sig, da han nær var død af højdesyge.
-
Verdenshistoriens 10 særeste eksperimenter
His nr. 11/2008 s. 44-47.
Grænsen mellem geni og galskab kan være hårfin. Ikke mindst i videnskabens verden, hvor forskerne i jagten på det store gennembrud har kastet sig ud i talrige bizarre og grænseoverskridende forsøg.
-
Oplysningstidens lyseste hoveder
His nr. 8/2009 s. 72-73.
I løbet af 1600-tallet rokkede nye viden-skabelige opdagelser
ved kirkens autoritet. Astronomen Galilei beviste, at Jorden ikke var universets centrum, og Newton påviste, at naturen er styret af universelle love – ikke
af Gud. Med udgangspunkt
i videnskaben begyndte Europas tænkere at angribe kirken og monarkiet – Europas grundpiller.
For filosofferne var målet frihed og lighed. Vejen, de anviste, gik gennem indsigt og fornuft. Af samme grund døbte den tyske filosof Immanuel Kant perioden oplysningstiden. -
Troldmænd skabte den moderne videnskab
His nr. 1/2010 s. 14-21.
I mere end 2000 år opløste, kogte og fordampede alkymisterne alt fra blod og urin til æg og kviksølv i deres mørke værksteder. Drømmen om guld og uendeligt liv forblev blot en drøm, men i stedet opdagede alkymisterne bl.a. flere grundstoffer
og lagde fundamentet til moderne kemi og medicin. -
Ny bog afslører matematikkens betydning
De mægtige civilisationer i Egypten, Kina og Indusdalen gjorde alle brug af avanceret matematik.
Hjernens historie
His nr. 12/2009 s. 72-73.
Vores evne til at tænke og handle rationelt har været et mysterium for forskere og filosoffer i årtusinder. De gamle egyptere troede, at hjertet rummede tankerne og logikken, mens hjernen blot fyldte kraniet ud.
Og selv om allerede antikkens grækere
kortlagde hjernen, er det først fra 1700-tallet og frem, at hjernens funktioner er blevet videnskabeligt bevist.
Gennem tilfældigheder opdagede italieneren Galvani, at elektriske signaler fra hjernen styrer musklerne, mens en jernbaneulykke afslørede, hvor vores personlighed sidder.-
Darwin lagde sig ud med Gud og hver mand
His nr. 1/2009 s. 14.
I over 20 år har Charles Darwin holdt sin kætterske teori om livets udvikling for sig selv. Men en dag i 1858 får han et chok:
En anden forsker er klar til at fremsætte præcis de ideer, han selv har. Darwin må have sin bog på gaden i en fart. For
150 år siden satte han sidste punktum i det banebrydende værk “Arternes oprindelse”.
- Mest læste
- Nyeste
- Anbefalede
Historie nr. 14 på gaden
Nyt blad: ... bl.a. om Nordens blodigste slag, om hævnen efter Cæsar, Svinebugtaffæren og om nazisternes Nürnberglove.
