Kanalsystemer drænede Libanons kendte cederskove.

Ny bog afslører matematikkens betydning

De mægtige civilisationer i Egypten, Kina og Indusdalen gjorde alle brug af avanceret matematik.

3. september 2015

I en ny bog går historikeren Richard G. Olson tæt på den viden, der lå bag old-tidens mest imponerende teknologiske og ingeniørmæssige frembringelser.
Olson redegører bl.a. for den viden om matematik og geometri, som entreprenørerne bag Egyptens kæmpemæssige pyramider må have haft.

Grundlaget for egypternes beregninger var et talsystem, hvor tallene 1, 100, 1000, 10.000 osv. havde hver deres tegn. Tallet ét blev skrevet som I, 10 et omvendt U, 100 lignede et spejlvendt 9-tal, og 1000 en stiliseret lotusblomst.

Tegn med højest værdi blev skrevet oven over tegn med lavere værdi, så 2009 blev fx skrevet som to lotusblomster med ni lodrette streger under.

Ups en regnefejl


Men selv avancerede kulturer kunne regne galt. Libanon var fx engang dækket af en frodig cederskov, men Olson argumenterer for, at omfattende kunstvandingsanlæg gjorde det af med de fleste af træerne. Fortidens ingeniører tog ikke højde for, hvad kanalsystemerne ville betyde for grundvandstanden, og i dag findes kun små pletter med cederskove.

“Technology and Science in Ancient Civilizations” dækker en lang række gamle civilisationer.

Forlag: Praeger
Pris: 40 $
328 sider

Måske er du interesseret i...

Læs også