På fyrværkeri­fabrikker bar alle hvidt tøj, så de opdagede krudtrester, inden de tændte cigaretter.

© Getty Images/All Over Press

Nytårsraketten: Her er historien bag knaldet

Knaldende krudt begyndte som et middel til at sikre sig mod ulykke i det nye år. Da kinesernes fyrværkeri blev kombineret med europæisk videnskab, opstod festraketter, der kan lyse himlen op i alle regnbuens farver.

21. december 2017 af Esben Mønster-Kjær

Fakta

Historiens største fyrværkeriulykke fandt sted den 13. maj 2000 i den hollandske by Enschede.

En brand på fyrværkerimportøren SE Fireworks' depot udløste en serie eksplosioner, der lagde bydelen Roombeek i ruiner. 

De største detonationer havde en styrke svarende til fem ton TNT. 23 mennesker omkom, 400 huse blev helt ødelagt, og 1.500 andre beskadigede. 

I Danmark kostede en tilsvarende ulykke i Seest ved Kolding en brandmand livet i november 2004.

Verdens hidtil største fyrværkeri­raket for mod himlen den 13. oktober 2010. Den portugisiske fyrværkeriforening affyrede kæmpen, der vejede 13,4 kg og sprang i en højde af knap 100 m. 

Til sammenligning vejer mange almindelige rakketter under 100 g.

Over det meste af verden hænger nytår og fyrværkeri uløseligt sammen. 

Men nordeuropæerne adskiller sig fra de fleste andre ved ikke at overlade den risikable affyring til professionelle – og ædru – fyrværkere. 

Kun i Norge har det siden 2009 været forbudt for private at sende raketter afsted.

Køkkensalt giver gule glimt

Stjernerne er smurt ind i metalsalte, der afgør, hvilken farve de brænder med. Gult dannes af natriumklorid – helt almindeligt køkkensalt.

  • Blå: Kobber
  • Grøn:  Barium
  • Gul:  Natrium
  • Hvid:  Magnesium
  • Orange:  Calcium
  • Rød:  Strontium
  • Violet:  Kalium

Klik på billedet og se hvordan raketten skyder det nye år igang 

Fyrværkeri var dyb alvor 

200 f.Kr.: Eksploderende bambus skræmmer onde ånder

Kineserne tager en tidlig udgave af fyrværkeri i brug. 

De har opdaget, at når bambus brænder, udvider luften i stammen sig, og den eksploderer med et højt knald. 

Lyden menes at skræmme onde ånder væk, og bambus antændes fremover ved alle store ceremonier, bl.a. nytår.

600-tallet: Krudtet knalder højere

Den kinesiske alkymist Li Tian vil skabe en eliksir, der giver evigt liv, men da han blander salpeter, svovl og trækul, opfinder han i stedet krudtet.

Når det nye stof antændes, støjer det endnu mere end bambus og giver samtidig en regn af gnister.

Snart har krudtet erstattet bambussen, og alle fra menigmand til kejser bruger enhver anledning til at brænde fyrværkeri af. 

Militære sejre, bryllupper og årets højtider fejres med store knald, for lyd er stadig det vigtigste.

Efter opfindelsen af krudtet blev fyrværkeri hvermandseje blandt kineserne.

© The Art Archive

Vil du have flere artikler sprængfyldt med historie?

Så få historie lige til døren med et abonnement!

1925: Marco Polo har “kinesere” med hjem

Venetianeren Marco Polo får ofte æren for at bringe viden om krudtet med sig tilbage fra Kina.

Allerede i 1267 skriver munken Roger Bacon dog i sit værk “Opus Majus” om et salpeter-baseret stof, der kan lyse og larme.

Uanset hvem der har ført det eksplosive stof til Europa, så går ivrige mænd straks i gang med at udtænke, hvordan det kan bruges i krig.


1400-tallet: Italienerne skyder festen i gang

Knald og gnistrende blus bliver en uundværlig del af de riges fester.

Firenzes fyrværkere regnes for de bedste i Europa, og de laver mesterværker, der eksploderer i strålende gule og orange kaskader.

I Firenze kunne sankthansaften ikke fejres uden fyrværkeri.

© Bridgeman Images

1830'erne: Himlen får farver

De italienske pyroteknikere udvider farveregisteret i fyrværkeriet. 

Fremskridt i den kemiske videnskab gør det muligt at lave raketter, der lyser op i røde, grønne og blå nuancer.

Italienerne opdager også, hvordan de kan få de farverige glimt til at lyse kraftigere med temperatur-regulerende stoffer.

Læs mere

Simon Werrett: Fireworks - Pyrotechnic Arts and Sciences in European History. University of Chicago Press, 2010.

Måske er du interesseret i...

Læs også