Nytårsraketten - historien bag knaldet

Da kinesernes fyrværkeri blev kombineret med europæisk videnskab, opstod nytårsraketten, der kan lyse himlen op i alle regnbuens farver.

30. december 2013 af Esben Mønster-Kjær

Opfandt krudt til nytårsraketten ved et tilfælde

I 600-tallet ville kineserne skabe en eliksir, der gav evigt liv, men opfandt i stedet krudtet. De begyndte straks at brænde det nye stof af til nytår for at skræmme onde ånder væk.

Italienerne tog fyrværkeriet til sig og lærte, hvordan de kunne få raketter til at eksplodere i strålende kaskader af lys. Først var alle glimtene gule og orange, men i 1800-tallet fandt de italienske fyrværkere ud af, hvad de skulle tilsætte for at skabe blå, grønne og røde nuancer.

Sådan får man farver i nytårsraketten

Nytårsrakettens strålende farver dannes ofte af ærter. De små grøntsager er smurt ind i en blanding af krudt og metalsalte, der afgør, hvilken farve de brænder med. Gult dannes fx. af natriumklorid – helt almindeligt køkkensalt.

Du kan læse hele artiklen om fyrværkeriets forunderlige historie her.

Måske er du interesseret i...

Læs også