Wiesenthal var ikke alene

Wiesenthal var ikke alene Serge Klarsfeld er af rumænsk-jødisk oprindelse. I 1943 overværede han som 8-årig sin far blive anholdt af SS og deporteret fra hjemmet i det sydlige Frankrig til Auschwitz. Beate Klarsfeld er tysk. Hendes far var soldat i værnemagten, og hun fik øjnene op for de nazistiske krigsforbrydelser, mens hun studerede på Sorbonne-universitetet i Paris.

Serge og Beate mødte hinanden i 60'erne og stiftede hjem i Paris, da de giftede sig i 1963. Beate vakte første gang opmærksomhed, da hun i 1966 skaffede sig adgang til det konservative vesttyske CDU-partis landsmøde. Hun vidste, at partiets leder, Kurt Georg Kiesinger, der samtidig var kansler, havde meldt sig ind i nazistpartiet i 1933. Under krigen havde han en fremtrædende plads i Joseph Goebbels' propagandaministerium, og på CDU-landsmødet sneg Beate sig op bag Kiesinger og gav ham en lussing, mens hun højt råbte “Nazist! Nazist!”

Beate Klarsfeld blev anholdt og idømt et års betinget fængsel, men det afskrækkede hverken hende eller Serge. I begyndelsen af 1971 undersøgte parret Kurt Lischka, der i krigsårene havde været Gestapo-chef for jødiske anliggender i Frankrig. Ved krigens afslutning blev han anholdt af tjekkerne, men Frankrig begærede ham i første omgang ikke udleveret til retsforfølgelse, og i 1950 vendte han tilbage til Tyskland, hvor han slog sig ned i hjembyen, Köln.

To måneder senere idømte en fransk domstol ham livsvarigt fængsel in absentia. Men Tyskland afviste af tekniske grunde flere forsøg på at få ham udleveret til afsoning.
“Lykken smilede mere til bødlen end til hans utallige ofre”, kommenterede Beate Klarsfeld bittert.

Efter et par års forberedelse var Klarsfelderne igen klar til handling. Sammen med tre venner fra universitetet etablerede de deres egen lille kommandogruppe, den 22. marts 1971 klokken 12.45 på Maria Himmelfahrt Straße i Köln. De vidste, at Lischka hver dag stod af sporvognen her, og da den tidligere Gestapo-officer kom til syne, sprang gruppen på ham. Overfaldsmændene forsøgte at trække Lischka ind i den bil, som skulle bruges til at smugle ham over grænsen til Frankrig. Men deres offer var en kraftig mand, og han satte sig til modværge. Da forbipasserende borgere begyndte at stimle sammen, opgav gruppen.

Beate vendte tilbage til Tyskland et par måneder senere og blev anholdt. Angrebet på Lischka kunne koste hende et par års fængsel oven i straffen fra Kiesinger-sagen. Men Serge Klarsfeld fik forhenværende medlemmer af den franske modstandsbevægelse til at mødte op og forstyrre retshandlingerne ved at afsynge den franske nationalsang, Marseillaisen. Det skabte international presseopmærksomhed, som fik sagens nævninge til at frikende Beate. Lischka blev anholdt i 1980 og afsonede fem år i et tysk fængsel, inden han blev løsladt.

• Forrige Side 4 af 5 Næste