I tredageslaget ved Siffin i Syrien kæmpede Ali mod Muawiya, der blev kalif efter Ali. 

Borgerkrigen, som delte islam

Nogle år efter profeten Muhammeds død udbrød der en magtkamp mellem forskellige grene af hans familie. Da profetens svigersøn Ali blev udnævnt til kalif, stillede Muhammeds enke Aisha sig i spidsen for et oprør mod den nye kalif.

30. maj 2018 af Björn Lundberg

Profeten Muhammeds enke Aisha så ud over sine tropper fra kamelryggen. Hun vidste, at dette var en skæbnestund. Så snart kampen var gået i gang, kunne tiden ikke skrues tilbage.

Måske havde helt op mod 50 000 krigere samlet sig uden for byen Basra i Irak denne decemberdag i år 656 e.v.t. Det var 24 år siden, Muhammed døde, og det unge islamiske rige stod nu over for sin første borgerkrig. At en kvinde som Aisha stod i spidsen for en hær, var usædvanligt, men hun var heller ikke en hvilken som helst kvinde. Hun beskrives tit som Muhammeds yndlingshustru og så sig selv som ”de troendes moder”. Forrest i den kæmpestore hær red også hendes fætre Talhah og Zubayr, der ligeledes havde været blandt Muhammeds nærmeste disciple.

Ali ibn Abi Talib - den første muslim

På den anden side af slagmarken ventede den nyudnævnte kalif Ali ibn Abi Talib med sin hær. Det siges, at han ventede så længe som muligt for at se, hvad hans modstander ville gøre. I egenskab af kalif var Ali det arabiske riges politiske og religiøse leder. Desuden var han Muhammeds fætter og svigersøn. De var vokset op i det samme hjem, og ifølge traditionen havde Ali konverteret til islam som ti-årig og var da blevet Muhammeds første mandlige discipel.

HAR DER NOGENSINDE VÆRET FRED PÅ JORDEN?

For at forstå hvorfor Aisha, Talhah og Zubayr gjorde oprør mod Ali, er vi nødt til at gå flere år tilbage i tiden. En del af konflikten kan meget vel have været personlig. Flere årtier tidligere var Aisha nemlig blevet anklaget for utroskab, mens hun var gift med Muhammed. Ifølge traditionen spurgte profeten Ali til råds, og denne svarede, at det bedste var at lade sig skille fra sin hustru. Muhammed fulgte ikke hans råd, men Aisha skulle aldrig tilgive Ali.

Muhammed døde i år 632 i Medina.

Abu Bakr blev kalif

Men konflikten var langt mere kompliceret end som så. Ali havde kæmpet ved Muhammeds side og været en af hans nærmeste allierede. Derfor mente Alis tilhængere også, at han burde have været udnævnt til profetens efterfølger. Da Muhammed døde i år 632, blev profetens svigerfar, Abu Bakr, i stedet valgt til kalif. Abu Bakr blev efterfulgt af Umar og derpå Uthman. Deres rige blev hurtigt udvidet gennem erobringer og krig mod de østromerske og persiske riger. På kort tid blev det islamiske rige en stormagt.

Uthman kom fra en rig købmandsfamilie i Mekka. Som kalif begunstigede han sine slægtninge, hvilket førte til et mindre oprør. I juni 656 blev Uthman myrdet i sit hjem.

Ali blev kalif takket være rebellerne

Rebellerne ville have Ali som ny kalif, men i starten sagde han nej tak. Han mente, han havde brug for bredere støtte blandt førende muslimer for at blive leder. Det fik han også efter en del pression fra rebellernes side. To af dem, der stillede sig bag Ali, var Talhah og Zubayr, om end flere kilder mener, de blev tvunget til det.

DAMP OG MASKINER FORENDREDE VERDEN

På den måde kunne Ali blive valgt til ny kalif, men han befandt sig i en meget udsat position. Ali havde ganske vist ikke været indblandet i mordet på Uthman, men det faktum, at oprørerne havde hjulpet ham til magten, skabte stor mistro. Uthmans slægtninge fra klanen Umayya krævede, at Ali skulle straffe morderne. 

Aisha gør oprør mod Ali

De fik også støtte af Aisha. Hun var enke, og hendes far var død, så hun kunne relativt frit træffe sine egne politiske beslutninger. Hun stod stærkt og mente, hun havde ret til at bruge sin magt. Da Ali tilsyneladende ikke straffede Uthmans banemænd, startede hun et oprør mod den nye kalif. Zubayr og Talhah skiftede side og tog Aishas parti.

Muhammeds tredje hustru, Aisha, fik stor betydning for, hvordan islam udviklede sig efter profetens død. Under den muslimske borgerkrigs første slag ledte hun tropperne fra en kamel - derfor fik slaget navnet "Kamelslaget".  

Det blodige kamelslag

De to hære mødtes uden for byen Basra. I starten forsøgte de to parter at forhandle, men snart udbrød der uroligheder mellem de to lejre. Det endte med et feltslag i fuld skala. Kampen er gået over i historien som Kamelslaget – en henvisning til det dyr, Aisha red på, og som spillede en nøglerolle i begivenhederne.

Aisha sad i en howdah – en platform, der var surret fast til kamelens ryg. Fra sin position kunne hun se ud over slagmarken og var fuldt synlig både for sine egne tropper og fjenden. Ifølge alle tilgængelige oplysninger blev slaget utrolig blodigt. Det fortælles, at der på slagmarken lå bunkevis af faldne soldater og afhuggede kropsdele. Der faldt måske op mod 10 000 mand den dag. To af dem var Zubayr og Talhah.

JULEFREDEN 1914

Oprørshæren startede slaget, men Alis styrker fik snart overtaget. Omkring Aishas kamel blev de vold-somste kampe udkæmpet, da hendes tilhængere desperat forsøgte at forsvare ekvipagen. Pile hvinede omkring hendes howdah og borede sig ind i dens træ. Den 45-årige Aisha klarede sig ganske vist uden skrammer, men til sidst lykkedes det Alis soldater at skære benene af dyret og tvinge det til jorden. Aishas styrker kapitulerede, og deres leder blev taget til fange.

Ali behandlede Aisha med stor respekt. Han skånede hendes liv og sendte hende tilbage til Medina. Her levede hun i 20 år mere, men uden at tage aktiv del i det politiske liv.

Uafgjort slag ved Siffin

Kamelslaget havde ikke blot været et blodigt slag. Det var også den første større træf--
ning mellem islamtilhængere. Begi-venhe-den skabte der-for en dyb splittelse i det islamiske samfund.

Ali fik heller ikke nogen chancer for at tage den med ro. Uthmans mordere var stadig på fri fod, og kampene fortsatte. Ali blev nu udfordret af Muawiya, der var guvernør i Syrien og tilhørte den samme klan som Uthman. Hændelserne blev kendt som fitna (borger-krigen). 

Ali blev kalif efter den myrdede Uthman. Men da han ikke straffede morderne, kom det til oprør mod ham.

© Pictures from history

Året efter stødte Alis og Muawiyas styrker sammen i et stort slag ved Siffin i Syrien. I tre dage kæmpede styrkerne ved floden Eufrats bredder. Trods hår-
de kampe kom det ikke til nogen afgørelse. Ali blev tvunget til at forhandle med Muawiya, men overenskomsten blev meget kontroversiel. 

Kharjiterne indledte et nyt oprør

Mange af Alis tilhængere kunne ikke acceptere, at han forhandlede med fjenden, og forlod derfor hans lejr. Gruppen blev kendt som kharjiterne – ”de, der går ud” – og de startede et nyt oprør mod Ali. Han besejrede ganske vist disse oprørere i slaget ved Nahrawan i 658, men gruppen overlevede. Tre år senere blev Ali myrdet af en kharjit, mens han bad i moskéen i byen Kufa i Irak, som Ali havde gjort til hovedstad i sit rige.

HVORNÅR VAR DET GAMLE EGYPTEN STØRST?

Efter Alis død blev Muawiya ny kalif og grundlagde mayyaddynastiet. Muawiyas efterfølgere skulle komme til at herske
i det muslimske imperium i næsten 100 år. Da dynastiet blev væltet i år 750, havde det arabiske rige ekspanderet til vore dages Spanien og Marokko i vest og til Pakistan og Afghanistan i øst. 

Shiaer og sunnier

Men borgerkrigen i Alis regeringstid havde skabt en bestående splittelse
i det islamiske samfund. Tilhængerne af Alis parti (shia Ali), shiamuslimerne, betragtede Ali som den retmæssige arvtager til profeten Muhammed. De mente, at islams ledere skulle tilhøre profetens slægt og udnævnte imamer
i stedet for kaliffer. Imamens rolle var at tolke Muhammeds budskab.

Sunnierne, derimod, så Ali som den fjerde og sidste af de retmæssige kaliffer. De mente, at kalifferne skulle vælges ud fra personlig dygtighed – ikke ud fra slægtskab med Muhammed. Splittelsen mellem sunnier og shiaer har ført til adskillige politiske og religiøse modsætninger, også i moderne tid. 

Ali ligger begravet i Najaf i Irak. Moskéen, der bærer hans navn, er et vigtigt pilgrimsmål for shiamuslimer.

© US Navy

Fakta: Konflikten mellem sunni og shia består 

IBorgerkrigen under Alis tid som kalif fik en afgørende historisk betydning, eftersom den førte til en splittelse i to grene: sunni og shia. I dag menes ca. 80 procent af verdens muslimer at være sunnier, mens ca. 10–15 procent er shiaer. Shiaer udgør majoriteten af befolkningen i Iran, Irak, Azerbajdzjan og Bahrain og har betydelige minoritetsgrupper bl.a. i Libanon, Pakistan og Tyrkiet.

NOSTRADAMUS FORUDSÅ FREMTIDEN

Den måske største forskel mellem de to er, at shiaerne mener, Muhammed udnævnte Ali til sin efterfølger som leder af det muslimske fællesskab. Ali og hans efterkommere var altså de retmæssige fortolkere af Koranen og Muhammeds tradition.

Måske er du interesseret i...

Læs også