SS-lederen Reinhard Heydrich blev myrdet i  Prag af tjekkiske modstandsmænd. Hævnen blev grusom.

Hævnen fra SS: Hele Lidice blev jævnet med jorden

Den 10. juli 1942 blev indbyggerne i Lidice massakreret og den lille tjekkiske by jævnet med jorden. Det var tyskernes hævn for attentatet mod SS-lederen.

11. juni 2018 af Emma Bergman

Det var aften den 9. juni i den lille tjekkiske by Lidice, hjem for 476 mennesker. Ind-byggerne lå og sov efter en lang dags hårdt arbejde – intetanende om, at det tyske politi havde omringet byen og blokeret alle flugtveje. Klokken var næsten 11, da natteroen blev sønderrevet af motorlarm og støvletramp. Da de skræmte indbyggere kiggede ud af vinduerne, så de, at gaderne vrimlede med soldater og SS-folk.

Prags Gestapochef Horst Böhme installerede sig i et stort hus i byen. Han forviste beboerne og tilkaldte borgmesteren og krævede alle dokumenter om byens borgere udleveret, samt indholdet fra den lokale sparekasse.

Alle blev beordret hen i Lidices kirke

Efter midnat stormede soldater ind i byens hjem og beordrede alle til at begive sig mod byens kirke med deres værdigenstande og proviant til tre dage. Omringet af soldater skabtes en kø af forvirrede og skræmte mænd, kvinder og børn. Ved kirken kom næste ordre: Kvinder og børn skulle til skolen, alle mænd over 15 til en stor bondegård i nærheden. Gøende hunde og skud fra geværerne gav genlyd i natten.

MADAME TUSSAUD: FORRETNINGER VID GUILLOTINEN

På skolen samlede SS-mænd kvindernes værdisager. Efter en nat der har føltes som en evighed, førtes de op i lastbiler. På vej ud af byen så de hvordan tyskerne rensede deres huse for alle resterende værdier og fødevarer. Kvinderne fik et sidste glimt af deres mænd, brødre og sønner, da de stod samlet ude foran bondegården.

Tyske soldater udenfor et udbrændt hjem i Lidice i juni 1942. Da husene var revet ned, fjernede man alle spor af byen Lidice.

© Getty

Attentatet mod Heydrich

Tre år tidligere havde tyske styrker ind-taget hovedstaden Prag, og halvdelen af Tjekkoslovakiet blev omdøbt til Reichsprotektoriat Böhmen-Mähren. Tjekkerne protesterede med demonstrationer og sabotage, hvilket førte til, at SS-lederen Reinhard Heydrich blev sendt til Tjekkiet i efteråret 1941 for at tage kontrol over situationen.

Heydrich fik snart øgenavnet "Bødlen fra Prag" for de massehenrettelser, han beordrede. Samtidigt forhøjede han madrationerne for arbejderklassen og bildte sig selv ind, at han havde pacificeret Tjekkiet. "Hvorfor skulle tjekkerne dog ville skyde mig?« spurgte han sine kollegaer, når de advarede ham mod at bevæge sig rundt i Prag alene. Heydrich vidste ikke, at den tjekkoslovakiske eksilregering i London havde beordret ham myrdet.

Granatsplinter ramte Heydrich i ryggen

Om morgenen den 27. maj 1942 ventede slovakken Jozef Gabcik og tjekken Jan Kubis nervøst på Heydrichs bil ved et hårnålesving udenfor Prag. De var blevet trænet af den britiske agentorganisation SOE og var siden blevet fløjet ind i Tjekkiet.

MADAME TUSSAUD: FORRETNINGER VID GUILLOTINEN

Da Heydrichs bil endelig svingede ind, løftede Gabcik sin maskinpistol for at skyde, men den gik i baglås. Heydrich sprang op og skulle til at åbne ild, da Kubis kastede en håndgranat. Granatsplinter trængte gennem bagsædet og ind i Heydrichs ryg. Han blev hårdt såret og døde efter en uge. 

Lidice skulle jævnes med jorden som hævn

Attentatmændene formåede at flygte, og jagten på dem resulterede i en bølge af nazistisk terror i Tjekkiet.

Under Gestapos efterforskning dukkede navnet Lidice op ved en tilfældighed. Byen havde intet med attentatet at gøre, og beviserne var fabrikeret, men nazisterne ville først og fremmest statuere et eksempel.

Den 9. juni førtes Heydrich med pomp og pragt til sit sidste hvilested i Berlin, og samme dag udstedtes ordren om, at Lidice skulle udslettes.

De 173 mænd blev stillet op ad madrasser foran en væg inden de blev
skudt af tyske soldater den 10. juni 1942.

© Getty

Alle i Lidice blev henrettet

Da kvinderne var ført ud af byen, begyndte tyskerne at henrette mændene. Fem af gangen førtes de ud i bondegårdens frugthave og blev stillet foran en væg med madrasser, der skulle forhindre rikochetterende kugler. Når ofrene faldt om på græsset, trådte en underofficer frem og skød mændene i hovedet en ekstra gang. De døde fik lov at ligge, hvor de var faldet, og de nye ofre der førtes frem blev stillet hvor deres naboer og familie lå livløse.

8 BERØMTE SIDSTE ORD – SJÆLDENT DE SIDSTE

Efter nogen tid syntes Gestapochefen Horst Böhme at det gik for langsomt og beordrede at mændene skulle føres frem i grupper på ti i stedet. Til sidst lå der 173 døde mænd i græsset. Den yngste var knapt 15 år gammel, den ældste over 84. En Gestapomand vidnede efter krigen om Lidicemændenes mod. "Lidicemændene var afslappede, tapre og ranke. Ingen scener med personlig svaghed udspillede sig. Jeg ved ikke om de havde kridt-streger på deres jakker, der viste hjertet. Ingen læste deres dom op. De blev skudt uden at vide hvorfor.« 

Hele byen blev sat i brand

Efter massakren sattes Lidice i brand. Røgen fra byen steg op mod himlen og sås fra en mine i nærheden, hvor fire mænd fra Lidice arbejdede på natholdet. En af dem var den 38-årige Václav Hanf, far til tre børn og chef for byens frivillige brandkorps. De andre minearbejdere advarede Lidicemændene mod at vende tilbage til byen, men de drog alli-gevel afsted. De ville vide, hvad der var hændt og om deres familier var uskadte. På vejen hjem blev de arresteret af vagter og ført ind i byen for at henrettes.

Efter massakren på indbyggerne blev alle huse ødelagt i byen Lidice.

Kvinderne kom til Ravensbrück

Efter at kvinderne og børn ene fra Lidice var blevet ført bort fra byen, blev de kørt de til den nærliggende by Kladno, hvor de blev spærret inde i en gymnastiksal. Efter tre dage meddelte vagterne, at de alle skulle sendes til en arbejdslejr.

Mødrene skulle skilles fra børnene, da tyskerne sagde, at det ville være mere bekvemt for dem at blive kørt med bus frem for tog. En tiårig dreng ville ikke skilles fra sin mor, men en Gestapomand rev ham fra morens arme og kastede ham ind i væggen. Da børnene blev slæbt bort, sattes kvinderne på et tog mod koncentrationslejren Ravensbrück. Moren til den tiårige overlevede krigen, men fik aldrig sin søn at se igen.

Børnene blev gjort til tyskere eller sendt til Polen

For et fåtal af børnene så man det muligt at gøre dem tyske. De fik tyske navne og blev sendt til tyske børnehjem og familier. De øvrige børn blev sendt med tog til Polen. Blandt dem fandtes børnene af Lidices brandchef Václav Hanf. Den ældste, Marie, fyldte snart 12, den mellemste søster var 11 og lillebroren Václev var blot otte år gammel. Marie og de andre større børn forsøgte at tage hånd om småbørnene, der græd efter deres mødre og var skræmt fra vid og sans af vagterne.

DEN STORE FLUGT 1944

Børnene førtes til Lódz, hvor de blev låst inde i en gammel tekstilfabrik. Her måtte de sove på gulvet ud en tæpper. Småbørnene græd af sult, men når de ældre gav deres rationer til de små, tog vagterne brødet. De ældre børn blev beordret til at skrive til deres slægtninge. De skrev og spurgte fortvivlet efter deres forældre og bad om mad og tøj. En godhjertet postchef noterede børnenes navne og sørgede for, at hans venner og kollegaer sendte fornødenheder til dem. Men næsten alle pakkerne blev sendt retur.

Frivillige hjælper med genopbygningen af Lidice i 1949.

© CTK/TT

SS-mand halshuggede tolvårig 

Efter nogle dage i Lódz blev yderligere seks børn udvalgt til at komme til Tyskland. Det skulle Marie og Anna, men ikke Václav. Da de skulle skilles fra deres bror, skreg og græd de så højlydt, at han alligevel fik lov at komme med dem.

Fremme i Tyskland skiltes Marie fra sine søskende, men Anna og Václav havnede i samme familie. Familien fandt Václav besværlig og sendte ham til en nazistisk opdragelseslejr. Der udspillede sig en scene, som drengen sent skulle glemme.

En dag samledes alle børnene, og en tolvårig "uvorn« knægt fik lagt hovedet på en træblok, hvorefter en SS-mand halshuggede ham med en økse, som en advarsel til alle andre, der ikke opførte sig efter lejrens regler.

Kun 17 af 105 børn overlevede

I julen 1945, da krigen var forbi, fandt en gruppe landsmænd, der ledte efter Lidices forsvundne børn, Václav. Han blev genforenet med sine søskende, men beg-ge forældre var døde. Alligevel havde søskendeflokken været heldige, sammenlignet med de børn, der ansås for umulige at fortyske. De blev gasset ihjel i en udryddelseslejr i Polen.

AFRIKAS MÆGTIGSTE RIGE BYGGET PÅ SLAVER OG SALT

Af Lidices 105 børn overlevede blot 17 krigen. Ni var blevet sendt til Tyskland for at opfostres der, og de blev alle fundet efter krigen og kunne vende hjem igen. I Ravensbrück havde Lidicekvindernes medfanger skjult for dem, hvad der var hændt deres mænd, så de ikke skulle miste modet.

Et nyt Ldice blev opbygget

Da de overlevende kvinder vendte tilbage til Lidice, opdagede de, at byen bogstavelig talt var ryddet fra landkortet af tyskerne. Selv husgrundene og kirkegården var jævnet med jorden, og byen var nu forvandlet til et græsningsareal.

Et nyt Lidice blev opført i nærheden, og den gamle by blev et mindesmærke til ære for nazisternes ofre.

Måske er du interesseret i...

Læs også