Khmerriket

Khmererne brugte krigselefanter i kamp. Relief fra Bayontemplet i Angkor Thom.

© Istock

Khmer-riget – junglens imperiebyggere

Khmererne mente, at de kontrollerede hele den civiliserede verden – men tabte alt. Krig og folke­vandringer lagde til sidst deres sydøstasiatiske stormagt i ruiner.

7. juni 2018 af Bo Eriksson

Krigselefanterne brasede ud af skoven og igennem geledderne af fjendtlige soldater. Dem, der ikke blev knust under kæmpernes fødder, blev gennemboret af en pileregn fra tårnene på ryggen af de store ridedyr. Bag elefanterne fulgte fodsoldater udrustet med sværd og spyd. Efter blodige kampe erobrede khmererne 1145 Champarigets hovedstad Vijaya, der blev plyndret og hærget.

MAYARIGET DOMINEREDE I FLERE TUSINDE ÅR

Det var en tilfreds fyrst Suryavarman 2. som holdt sit indtog i byen. Chamfolket havde været khmerernes hoved-fjende i hundredvis af år. Erobringen af Vijaya var meget mere end en sejr over en besværlig nabo. Den bekræftede Suryavarmans rolle som Sydøstasiens mægtigste konge.

Mod nord havde Kina med stor interesse fulgt med i det krigeriske khmerfolks færden siden de etablerede sig i regionen. Da Suryavarman ville gen-oprette de diplomatiske kontakter til kineserne, der havde været afbrudt i en periode, anerkendte de ham som khmerernes konge og sendte repræsentanter til khmerernes hovedstad – den rige tempelby Angkor.

Khmerriget - et sydøstasiatisk imperium

Khmererne var et vandrende folkeslag, som i 500-tallet slog sig ned ved floden Mekong i det nuværende Cambodja. Godt 200 år senere var deres bosættelser vokset til byer, der så igen var vokset sammen til et rige, som kineserne kaldte Chenla.

Mellem 802 og 1432 var Khmerriget et mægtigt imperium i Sydøstasien. I dets storhedstid i 1200-tallet omfattede det vore dages Cambodja, Thailand, Laos og det sydlige Vietnam. Ifølge deres eget verdensbillede herskede de over hele den civiliserede verden.

I sin storhedstid i 1200-tallet omfattede riget vore dages Cambodja, Thailand, Laos og dele af Vietnam.

© Svante Ström

Jayavarman 2. flyttede centrum til Angkor

Jayavarman 2., der grundlagde riget i 802, hentede meget af sin religiøse kongeideologi fra Shailendra-dynastiet på Java. Med sine dygtige krigere lykkedes det ham at skabe et stort, forenet og selvstændigt khmerrige. Jayavarman kaldte sig selv Devaraja, omtrent "gudekonge" eller "verdens konge." Han skabte en statskult, hvor han på omkringliggende tempelbjerge blev hyldet som inkarnation af guden Shiva. For at grundfæste kulten flyttede han rigets magtcentrum fra kysten til sletterne nordøst for Tonle Sap (Store Sø). Dermed fik byen Angkor større politisk og religiøs betydning.

Krigerfolk handlede med Indien

Allerede fra begyndelsen var khmererne et krigerfolk. De havde måttet kæmpe for at opnå og beholde deres magtposition omkring Mekong og de tilstødende områder. Deres væsentligste fjende var chamfolket i det sydlige Vietnam, som de lå i konstante krige med. Champariget var en hinduistisk statsdannelse i Sydøstasien, der havde haft sin storhedstid i 800–900-tallet, men som stadig spillede en rolle i 1100–1200-tallet.

HISTORIENS 5 RIGESTE –NOGENSINDE!

Men khmererne var også et handlende og kulturelskende folk. Handlen over havet bandt khmererne sammen med Indien. Fra den store civilisation i vest hentede khmererne meget af deres religiøse verdensbillede. Hinduisme og buddhisme blev blandet med animisme og traditionelle indfødte kulter. Kongerne var i begyndelsen under hinduistisk indflydelse, men gik over til buddhismen i 1000–1100-tallet, da denne spredte sig dybere ind i Sydøstasien.

Marked i Angkor med kinesere, der købslår med khmeriske købmænd.

Khmerernes konge var enevældig

Kongerne herskede som regel enevældigt. Til deres hjælp havde de et bureaukrati af hinduistiske præster og officerer. Riget bestod af 23 provinser, der blev administreret af det sofistikerede bureaukrati, der havde forgreninger helt ned til de enkelte småbyer. Kongerne og andre medlemmer af samfundseliten blev båret på palankiner, en slags pragtbærestol med madrasser og puder, der beskyttede dem mod den stærke sol.

JAGTEN PÅ TUTANKHAMONS GRAV

Befolkningen bestod af jord-ejere, præster, krigere, lærere, håndværkere, bønder og slaver. Riget omfattede også ikke-khmerer, som regel fattige bjergfolk, der levede under slavelignende forhold. Sociale opstande i slutningen af 1000-tallet og i 1160'erne viste, at alt ikke var perfekt i riget. Folk var utilfredse med det høje skattetryk og de store arbejdsbyrder.

Khmer-kvinderne stod for handlen

Deres fritid brugte khmererne på brydning, hestevæddeløb, hanekamp, musik og dans. Den kinesiske gesandt Zhou Daguan, der levede i Angkor 1296–97, har givet os en levende beskrivelse af riget og dets folk. Ifølge ham var det primært kvinderne, der beskæftigede sig med handel og forretning. De købte og solgte varer på markeder, der afholdtes hver dag fra seks morgen til seks aften. Han fortæller, at både mænd og kvinder gik klædt i tøj, der var bundet omkring taljen, mens overkroppen var bar. Højere embedsmænd og fyrster bar klæder med farverige blomstermønstre.

Templet Angkor Wat påbegyndtes i 1122.

© Istock

Angkor Wat tilegnet Vishnu

Khmerrigets vigtigste by var Angkor. I byen og dens opland fandtes et stort vandingsanlæg bestående af kunstige søer, vandreservoirer og et netværk af kanaler. Folket dyrkede ris og holdt dambrug. Hver konge havde sine egne ambitioner for riget, og på den vidtstrakte Angkor-slette opførte de tempelanlæg, der afspejlede deres fromhed og politiske visioner.

Kunst, arkitektur og religion prægedes af både hinduismen og buddhismen. Tempelkomplekset Angkor Vat var fx tilegnet den hinduistiske gud Vishnu. Den sociale organisation byggede derimod ikke på det indiske kastesystem, men på indfødt tradition.

Thaifolket overtog khmerriget

I sidste ende måtte både kulturen og religionen dog vige for krigen. Khmererne kontrollerede i perioder Champariget i det sydlige Vietnam som en vasalstat. Hovedstaden Vijaya faldt til khmererne i 1145, men 32 år senere tog chamfolket hævn. I 1177 erobrede de Angkor Thom sammen med vietnameserne.

HAR DER NOGENSINDE VÆRET FRED PÅ JORDEN?

Men Khmerriget blev ikke lagt i ruiner sammen med Angkor Thom. Tværtimod. Med Jayavarman 7. rejste khmerernes imperium sig fra asken og be-gyndte en ny ekspansionsbølge. Rigets endelige fald kom istedet som et resultat af thaifolkets massive indvandring.I begyndelsen ankom thaier som lejesoldater, men snart bosatte flere og flere sig i Khmerriget.

I 1200-tallet bidrog mongolernes ekspansion til at presse thaifolket endnu længere sydpå. Snart voksede der et Thairige op som nabo til Khmerriget, som det i perioder lå i krig med. I slutningen af 1431 erobrede det thailandske kongedømme Ayutthaya khmerernes hovedstand Angkor Thom, og denne gang betød det også enden for det engang så mægtige rige

Måske er du interesseret i...

Læs også