24 hårde fakta om Hannibal og fønikerne

2. Hedder de fønikere eller punere?

Navneforvirringen skyldes, at grækerne kaldte dem phoinikes (fønikere), mens romerne ikke kunne finde ud af at udtale det græske “oi” og i stedet døbte dem puni. Selv kaldte fønikerne sig det knap så mundrette kn'ny.

Det græske navn fik fønikerne efter deres mest populære handels-vare – den purpurrøde farve porphyra, som blev udvundet fra havsnegle.

Fønikerne holdt oprindeligt til i store bysamfund i Mellemøsten ved Middelhavets kyst (i det nuværende Libanon) og vandt nærmest monopol på handlen mellem Europa, Afrika og Mellemøsten.

Med tiden etablerede de handelspladser langs Middelhavets kyster – blandt dem Kartago (i vore dages Tunesien), der udviklede sig til fønikernes største og vigtigste by.

3. Hvordan lavede man purpur?

Fønikerne vidste, at havsneglen Murex gemte på den purpurrøde farve. Udvindelsesprocessen var imidlertid så langsommelig og kostbar, at bare ét gram purpur havde samme værdi som 20 gram guld.

1. Sneglene blev fanget på lavt vand.

2. Fønikerne trak sneglene ud af deres skal. Det fik dem ligesom en blæksprutte til at forsvare sig ved at sprøjte med farve. Alternativt tog fønikerne selve farvekirtlen ud. En stor snegl kunne give op til fire dråber farve. Små snegle blev knust hele.

3. Massen blev kogt ind i et stort kar med saltvand. Processen kunne tage flere dage.

4. Fønikerne dyppede til sidst hvidt uldtøj i farvestoffet. I starten var tøjet blågrønt, men fik den karakteristiske purpurfarve ved at soltørre. Nuancen varierede efter sneglearten – den mørke rødviolette farve var særlig eftertragtet.

4. Hvad var de puniske krige?

• 1. puniske krig (264-241 f.Kr.): Sicilien bliver romersk

Græske kolonister beder romerne om hjælp til at fordrive deres fønikiske konkurrenter fra Sicilien.

Kampene foregår både på øen og i havet, hvor romerne for første gang bruger krigsskibe. I år 241 f.Kr. vinder Rom krigen, og Kartago bliver tvunget til at give slip på Sicilien og en stor portion penge.

Det fører til vilde optøjer blandt fønikernes lejesoldater, der må undvære deres løn.

Stemningen i Kartago bliver ikke bedre af, at romerne også snupper Korsika og det kobberrige Sardinien.

• 2. puniske krig (218-201 f.Kr.): Hannibal krydser Alperne

For at betale gælden til Rom satser Kartago på sølvminerne i Spanien.

Men enkelte af de spanske stammefolk er ikke begejstrede for det nye herrefolk og søger opbakning fra romerne.

For at sætte romerne på plads krydser fønikernes hærfører Hannibal Alperne med en mægtig hær, der bl.a. omfatter krigselefanter.

Efter en 17 år lang udmattelseskrig taber Hannibal slaget om Italien, og fønikerne får en grusom straf:

Ud over penge skal de afstå våben, krigsskibe og alle landbesiddelser i Afrika på nær selve Kartago. Byen må nu heller ikke indlede krige uden at spørge Rom om lov.

• 3. puniske krig (149-146 f.Kr.): Kartago ødelægges

Kartago bliver gentagne gange angrebet af nabostaten Numidien og sætter sig endelig til modværge i år 149 f.Kr.

Det er et brud på fredsaftalen, som romerne straks udnytter.

De kræver, at fønikerne som straf flytter hovedstaden et stykke ind i landet. Fønikerne nægter, og snart står Roms hær derfor uden for bymurene.

Efter tre års belejring stormer romerne Kartago, og 50.000 mennesker overgiver sig.

Herefter brænder romerne systematisk byen ned og overstrør jorden med salt for at sikre sig, at intet mere vil spire i fønikernes rige.

5. Hvor lå Kartago?

Selvom fønikerne oprindeligt kom fra bystater i Libanon-området, lå deres mægtigste by, Kartago, i Nordafrika tæt på det nuværende Tunis.

Byen blev grundlagt i 800-tallet f.Kr. – angiveligt af prinsesse Dido fra byen Tyros i det nuværende Libanon. Hun var på flugt fra sin bror Pygmalion, der havde slået hendes mand ihjel i en bitter kamp om tronen.

I begyndelsen var Kartago en afsides koloni. Men efter at den babylonske konge Nebukadnesar underlagde sig det gamle Fønikien i 500-tallet f.Kr., blev Kartago fønikernes nye hovedstad.

Snart blev byen også det absolutte centrum for handel i det vestlige Middelhav – en position, som Kartago bevarede, indtil romerne ødelagde byen i år 146 f.Kr.

6. Hvor langt rejste de?

De fønikiske købmænd drev handel i hele Middelhavsområdet og nåede så langt væk som til Azorerne, De Britiske Øer og Vestafrika.

Ifølge den græske historiker Herodot sejlede en gruppe fønikere omkring år 500 f.Kr. endda hele vejen rundt om Afrika.

Omkring år 470 f.Kr. rejste søfareren Hanno også ned langs Afrikas kyst. Inden han måtte vende om, så han en aktiv vulkan, der muligvis har været Mount Cameroon i det nuværende Cameroun.

Ifølge en græsk oversættelse af rejsebeskrivelsen tog fønikerne tre gorillaer med sig hjem. Desværre var de nødt til at slå dem ihjel, da de “bed og rev”.

7. Hvad betyder Carthago delenda est?

Romerne vidste, at fønikerne stod i vejen for deres egen ekspansion. Roms politikere ventede bare på en anledning til at knuse ærkefjenden. Hver gang Cato den Ældre (234-149 f.Kr.) havde ordet i senatet, afsluttede senatoren således sine taler med at sige:

“Ceterum censeo Carthaginem esse delendam” eller “Carthago delenda est”.

Det betyder:

“(I øvrigt mener jeg,) Kartago bør ødelægges”.

8. Hvordan angreb Hannibal?

Hannibal fejede al modstand til side i slaget ved Cannae i det sydøstlige Italien i år 216 f.Kr. – også selvom han måtte undvære de krigselefanter, som var omkommet i Alperne.

9. Hvad var tabstallene i slaget ved Cannae?

• 50.000 mand tvang 86.400 romere i knæ.
• 48.000 romere mistede livet, mens kun 6.000 fønikere døde.
• 20.000 romere blev taget til fange.

10. Hvad lavede fønikerne til daglig?

Ifølge den græske historiker Polyb var fønikerne “mere optaget af maritime anliggender end noget andet folk”.

Mange mænd var således beskæftiget i flåden, som i modsætning til hæren altid skulle være bemandet, eftersom den sikrede fønikernes livsvigtige handel til søs. Især de fattige blev hyret til at gøre tjeneste i flåden.

Det havde den heldige bivirkning for de rigeste fønikere, at de ikke behøvede at bekymre sig om en uregerlig og sulten underklasse.

Som i andre oldtidssamfund hjalp pigerne moren i husholdningen, mens drengene skulle med faren på værkstedet eller i marken.

11. Opfandt de alfabetet?

Ja, omkring år 1400 f.Kr. forvirrede fønikiske minearbejdere på Sinaihalvøen deres egyptiske chefer med mystiske beskeder.

Hjemme i Fønikien blev systemet videreudviklet til verdens første rigtige alfabet. Med sine 22 konsonanter – hvoraf to også kunne stå for vokaler – var det en revolution i forhold til de indviklede hieroglyffer, hvor abstrakte figurer gjorde det ud for ord.

Fønikerne skrev snart løs med deres nye bogstaver, som grækerne siden kopierede, og som gav romerne inspiration.

De to første bogstaver, “alef” og “beth”, har givet navn til vores latinske alfabet, som endda låner flere af fønikernes tegn.

12. 3.000 år

Cirka så længe eksisterede den fønikiske civilisation. Omkring år 3200 f.Kr. slog folkefærdet sig ned i vore dages Libanon og udviklede sig med tiden til den førende handelsmagt i Middelhavet.

13. Hvordan var Hannibals soldater udrustet?

Klik på tegningen og find svaret

14. Hvem var “landbrugets fader”?

Den fønikiske landbrugsekspert Mago skrev omkring år 500 f.Kr. et 28-bindsværk, hvor han rådgav om alt fra korntyper til fremstilling af vin.

Mago samlede den viden, som var gået i arv blandt landmænd i generationer, og kunne fx fortælle, at “den, der har købt agerjord, skal sælge sit hus i byen, så han intet ønske har om at tilbede byens husstande”.

Da romerne ødelagde Kartago i 146 f.Kr., nænnede de ikke at brænde Magos skrifter.

De tog dem med til Rom, hvor de blev oversat til latin. Romerne havde endda så stor respekt for Magos arbejde, at de døbte ham “landbrugets fader”.

15. Hvordan foregik søslag i oldtiden?

Flåden var fønikernes stolthed. Den skulle sikre handlen til søs og altid være klar til at nedkæmpe fjendtlige nabolandes krigsskibe. Udstyret med en rambuk kunne fønikernes skibe klare de fleste fjender.

1. Som forberedelse til slaget lagde fønikernes skibe sig side om side. Herefter holdt de linjen, mens de sejlede frem.
2. Roerne satte fuld fart på og styrede mod fjendens skibe for at vædre dem med bronzerambukken, der var monteret i vandlinjen i stævnen.
3. Slog det fejl, vendte fønikerne om og angreb på ny. Græske og romerske skibe kunne ikke vende nær så hurtigt som fønikernes, der var strømlinede til krig.

16. Hvilken rute tog Hannibal?

Den præcise rute over Alperne har voldt historikerne besvær siden oldtiden.

Den romerske historiker Livius, der levede ca. 200 år efter felttoget, pegede på Col de Clapier, et bjergpas i 2.400 meters højde.

I 2016 hævdede et forskerteam imidlertid, at Hannibal passerede bjergene i hele 3.000 meters højde via passet Col de la Traversette i grænselandet mellem Frankrig og Italien.

Blandt de mere håndfaste beviser var en større mængde indtørrede, 2.200 år gamle hestepærer fundet ved et vandhul.

Da Hannibal nåede over bjergene, udkæmpede han flere slag og opholdt sig 15 år i Italien, før han blev kaldt hjem for at forsvare Kartago.

17. Hvorfor slog fønikerne deres børn ihjel?

I ekstreme nødsituationer såsom pest eller krig kunne overklassen finde på at ofre sine førstefødte sønner til guden Baal.

Kun prinser og adelige børn var nemlig gode nok, når den vrede gud skulle formildes. I år 310 f.Kr. var Kartago fx belejret af græsk-sicilianske soldater.

Indbyggerne blev under kampene overbevist om, at guden Baal havde forladt dem i skuffelse over, at de i lang tid ikke havde ofret til ham.

Ifølge de græske historikere Diodor og Plutarch lod fønikerne derfor 500 børn fra overklassen brænde på bålet.

Enkelte forskere mener, at de græske og romerske historikere overdrev for at give fønikerne et dårligt ry. Imod den teori taler, at børneofringer var en ældgammel skik i Palæstina, hvor fønikerne havde deres oprindelse.

I Det Gamle Testamente er israelitternes stamfader Abraham fx tæt på at ofre sin egen søn Isak til Gud.

Fønikerne tog traditionen med sig til Kartago, hvor arkæologerne i nyere tid har fundet en gravlund med 20.000 urner fra 600 års ofringer.

De fleste af urnerne indeholder resterne af under to år gamle børn. Nogle havde dog snydt ved at lægge gedekid eller fugle i urnerne.

Ofringerne blev normalt betragtet som en stor ære. Gravene blev således rigt prydet med frugtbarhedssymboler som granatæbler og kornneg.

18. Hvor mange elefanter gik i krig?

Fønikerne var berømte for deres krigselefanter, som de både brugte til angreb og som et psykologisk våben. Hannibal drog ifølge kilderne på felttog med 37 elefanter, som på vejen fra Spanien til Italien fik folk til at besvime, mens ryttere mistede kontrollen med deres heste ved synet af de store dyr.

Efter sigende bar Hannibals elefanter rustning og fik den opgave at trampe krigsfangerne ihjel. I kamp stormede de fremad og mejede mennesker ned med deres stødtænder og snabler.

Alperne var imidlertid for stærk en modstander for elefanterne, der døde på stribe af udmattelse og lungebetændelse.

Atter andre blev dræbt i kamp. Kun Hannibals egen elefant, Surus, overlevede krigen.

19. Hvorfor tabte Hannibal?

Efter en række sejre i Italien begyndte lykken at vende for Hannibal. Romerne forstod nemlig, at de aldrig ville vinde over Hannibals hær i åben kamp.

Han var simpelthen for snu, og hans rytteri alt for overlegent. Efter at Hannibal havde dræbt 15.000 romere ved Trasimene-søen i juni 217 f.Kr., valgte det romerske senat helt ekstraordinært en diktator.

Quintus Fabius Maximus fik seks måneder til at redde Rom. Han skyggede Hannibal og angreb kun de tropper, der var kommet på afveje i forhold til hovedstyrken.

Derfor gik tiden, uden at Hannibal vandt sejre, han kunne opmuntre sine tropper med.

Mange romere var imidlertid utålmodige, og senatet afsatte snart Maximus og valgte igen to konsuler. De samlede en gigantisk hær, angreb Hannibal ved Cannae og led et nyt forsmædeligt nederlag.

Efter øretæven erkendte romerne endelig, at de gjorde bedst i at undgå Hannibal, som derfor strejfede rundt i Syditalien i 13 år uden rigtig at kunne komme til. Han begik også den fejl at tro, at han kunne få de forskellige italienske folkeslag over på sin side.

Til sidst angreb romerne fønikerne i Nordafrika, og Hannibal var tvunget til at sejle fra Sicilien for at forsvare sit hjemland.

De mange års resultatløse strejfen havde svækket både ham og hans hær, eftersom mange af lejesoldaterne havde skiftet side. I 202 f.Kr. måtte Hannibal derfor overgive sig.

Efter krigen lod Hannibal sig pensionere og blev en æret statsmand i Kartago.

20. Hvad troede de på?

Fønikerne troede ligesom grækerne og romerne på en lang række guder. Øverst i det fønikiske gudehierarki sad El, som var far til alle mennesker og dyr.

Derudover havde hver bystat en gud, som de i særlig grad ærede. Eksempelvis var stormguden Baal “bykonge” i Kartago, mens det fønikiske svar på Hercules, guden Melqart, var konge i Tyros i det nuværende Libanon.

Fønikerne tilbad deres guder i det fri, fx i en hellig lund. Deres religion var desuden en frugtbarhedskult, hvor prostituerede dyrkede sex som en del af gudedyrkelsen

21. Hvem var general Scipio?

Scipio “Africanus” var både Hannibals største beundrer og argeste modstander. Den ni år yngre romer havde mistet sin far og onkel under kampe mod fønikerne i Spanien.

Da han i 211 f.Kr. var blevet valgt som prokonsul for Spanien, gav han sig straks til at kopiere sit idol: Han gennemførte en lyninvasion af de fønikiske besiddelser, og i år 209 f.Kr. erobrede han Hannibals hjemby, Ny Kartago.

Derefter nedkæmpede han Hannibals bror Hasdrubal og sørgede for, at fønikerens hær ikke kunne komme Hannibal til undsætning i Italien.

Scipio fik til sidst den geniale idé at rykke ind i Nordafrika og true selve Kartago, så Hannibal blev tvunget til at forlade Italien og gå sin fjende i møde.

22. Hvem er deres efterkommere?

Efter Kartagos fald i 146 f.Kr. forsvandt fønikerne som en selvstændig kultur, og deres efterkommere i Nordafrika og Libanon blandede sig med de omgivende folkeslag.

Deres kultur overlevede ikke, men det gjorde deres DNA. Meget tyder nemlig på, at de mest “fønikiske” mennesker i dag bor på Malta, der ligger midt i Middelhavet og derfor ofte fik besøg af de fønikiske købmænd.

Ifølge en DNA-undersøgelse fra 2004 bærer hver anden mand på Malta med overvejende sandsynlighed rundt på fønikisk DNA.

Det gælder til sammenligning kun for hver femte mand i det nordafrikanske område, hvor Kartago blomstrede.

23. 50.000...

...fønikere blev lagt i lænker og solgt som slaver, da romerne efter tre langvarige krige endelig kunne indtage fønikernes hovedstad, Kartago, i år 146 f.Kr.

24. Hvordan handlede de i Afrika?

Ifølge den græske historiker Herodot bedrev fønikerne “stille handel” på Afrikas vestkyst, så de slap for at have noget med de indfødte at gøre.

Fønikerne lagde deres varer på stranden, hvorefter de trak sig tilbage til deres skibe og udsendte et røgsignal.

Nu kom de indfødte ned til stranden og lagde et antal guldstykker ved siden af de varer, de ville have, og trak sig tilbage.

Hvis fønikerne var tilfredse med betalingen, tog de guldet og sejlede deres vej. I modsat fald blev de liggende ved kysten og ventede på, at de indfødte kom med mere guld. Da begge parter var afhængige af den stille handel, var der ifølge kilderne overraskende lidt snyd.