Da Muhammed døde i 632 e.Kr., overtog hans familie ledelsen af den nye religion islam og det rige, som profeten havde erobret på Den Arabiske Halvø.
Riget blev kaldt et kalifat, og to af Muhammeds svigerfædre samt to af hans svigersønner efterfulgte hinanden som ledere af det såkaldte Rashidun-kalifat.
Magtkampe i Arabien førte imidlertid til mordet på den sidste Rashidun-kalif i 656, og derpå udbrød en blodig borgerkrig.
Guvernøren i det muslimske Syrien, Muawiya ibn Abi Sufyan, svor at hævne kaliffen og samlede titusinder under sig.
Han blev grundlægger af det såkaldte Umayyade-kalifat – det største af de muslimske kalifater, der gennem historien har eksisteret.
Under Muawiya blev hovedstaden flyttet til Damaskus, og hær efter hær blev sendt på felttog – nogle af dem så langt væk som i Spanien og det sydlige Frankrig.
Under umayyaderne blev et fælles møntvæsen indført, og islamisk arkitektur blomstrede. I Jerusalem opførte de Klippe-moskéen på stedet, hvor profeten Muhammed ifølge legenden steg til himmels.
I Damaskus blev den imponerende Umayyade-moské bygget med hjælp fra højt specialiserede byzantinske, persiske og indiske håndværkere.
I knap 100 år regerede umayyaderne, før deres magt blev brudt, og et nyt kalifat opstod.