5 overraskende facts om romaerne

Romaerne har vandret i 1500 år uden at finde et hjemland, og HISTORIE har samlet 5 overraskende facts om Europas største, etniske minoritet til dig.

Romaerne har vandret i 1500 år uden at finde et hjemland, og HISTORIE har samlet 5 overraskende facts om Europas største, etniske minoritet til dig.

Alamy /Image Select

For ca. 1500 år siden forlod et nomadefolk Nordindien og drog mod vest. I løbet af 500 år nåede nomaderne til det kristne Konstantinopel, hvor de fik lov at slå sig ned.

Herfra vandrede efterkommerne ud i hele Europa, hvor de blev kendt som bl.a. sigøjnere og romaer.

Efter århundreders forfølgelse og et rastløst liv på landevejene har de fleste romaer i dag slået rødder, og de op mod 14 millioner europæiske romaer regnes i dag som kontinentets største etniske minoritet.

1. Romaer vandrede fra Indien mod vest

500-900

Historiske kilder fortæller om et kasteløst folk, der mellem 500- og 900-tallet udvandrede fra det nordlige Indien.

Hvorfor ved ingen, men sikkert er det, at de indiske nomader er romaernes forfædre.

Selv kalder romaerne da også stadig Indien for Baro Than – det store hjemland – og området i Nordindien, som de forlod, rummer den dag i dag romaernes to broderfolk, de kasteløse banjaraer og kalbeliaer.

Folkevandring: Fra deres base i Konstantinopel spredte romaerne sig på fire århundreder over hele Europa.

© HISTORIE

2. Romaer var fanget i Rumænien

1300

De første romaer i Europa når Rumænien omkring år 1300. Behovet for arbejdskraft på landets godser får adelen til at bruge indvandrerne som slaver.

Først i 1864 ophæver Rumænien slaveriet. Den dag i dag huser landet Europas største antal romaer, ca. 2,5 millioner.

3. Romaer blev forbandet af den spanske inkvisition

1415-1425

Mellem 1415 og 1425 vandrer romaer til Den Iberiske Halvø. Her bliver de værdsat for deres evner som håndværkere og handelsmænd.

Men i 1580 indleder den spanske inkvisition en nådesløs jagt på de hedenske romaer.

Kong Ferdinand forviser de “gudløse” fra sit rige. Romakulturen overlever dog i det skjulte og beriger bl.a Spanien med flamenco-dansen.

4. Romaer blev sendt på slaveskibe over Atlanten

1600-1800

Med på Christoffer Columbus’ tredje rejse til Vestindien i 1498 er en flok romaer. Det forfulgte folk er udset til at være slavearbejdskraft i minerne i Den Nye Verden.

De næste 300 år sender England, Spanien og Portugal tusinder af romaer mod vest, hvor de knokler i sukkerrørsplantager og bomuldsmarker.

I dag eksisterer der efterkommere af slaverne i Virginia, Louisiana, Cuba, Brasilien samt på De Caribiske Øer.

Nazisterne samler romaerne i særlige lejre i bl.a. Belzec og Auschwitz.

© St. Brendan School

5. 500.000 romaer mister livet

1944

Nazisterne anser romaerne for undermennesker og placerer dem i særlige afsnit i kz-lejrene. Den 3. august 1944 gasser nazisterne samtlige 20.933 romaer i Auschwitz.

I alt mister en halv million livet under holocaust, som romaerne kalder Baro Porrajmos – den store menneskefortæring.

Romaernes udfordringer stoppede dog ikke her, og efter Murens fald steg arbejdsløsheden i den tidligere Østblok. Som ufaglærte blev romaerne ramt hårdt, og udvandringerne til resten af kloden begynder.

Selvom romaerne i dag er spredt over hele den vestlige verden, holder de fast i deres fælles sprog, romani, der tales i mere end 60 dialekter.