1. Folkevandringer
Den gotiske hærfører Alariks styrker hærgede Rom i tre dage.
Germanere blev Roms undergang
I 300-årene samlede store folkemængder sig ved Romerrigets grænser. Mængderne bestod hovedsageligt af germanere, som var fordrevet af hunnerne, et centralasiatisk steppefolk, som på den tid spredte rædsel i Europa.
Germanerne blev ofte hvervet af romerne fx til at forsvare rigets grænser til gengæld for jord og mad. Nogle opnåede endog høje stillinger som fx hærfører.
Men forholdet mellem de to folk var anstrengt, bl.a. fordi romerne ofte misligholdt deres forpligtelser, svigt der fik de nytilkomne til at gøre oprør. Det gjaldt fx den gotiske hærfører, Alarik, som i år 410 plyndrede Rom og chokerede romerne.
Imperiet var i 400-tallet for svækket af indre strid til i længden at kunne forsvare sig imod dets fjender, og i 476 gik Romerriget til grunde.
2. Klimaændringer
Mayaernes efterladte bygningsværker vidner om gode kundskaber i matematik og geometri.
Tørke lagde Mayariget øde
Mayafolket skabte i årene 200-900 e.Kr. en enestående civilisation. Kunst, arkitektur, matematik og astronomi trivedes i det mellemamerikanske rige. Vældige byer husede helt op til 10.000 indbyggere.
Men mellem år 850 og år 1000 gik det galt. Mayaerne forlod civilisationens kerneland, og riget sygnede hen. Forskerne mener, at rigets undergang skyldes klimaændringer.
Mineralaflejringer i bunden af søen Chichancanab afslører, at en langvarig tørke i disse år ramte riget.
Tørken fulgte en periode med stor befolkningstilvækst. For at skaffe mad nok fældede mayaerne træer, så de kunne dyrke jorden. De drænede også reservoirer for at skaffe vand.
Resultatet var katastrofalt. I løbet af ca. 100 år fik mangelen på mad civilisationen til at kollapse og de overlevende forlod byerne.
3. Borgerkrig
Konstantinopels tykke mure holdt fjenderne ude, men indre strid fik riget til at gå i opløsning.
Indre strid åd Det Byzantinske Rige op indefra
Kejser Konstantin den Store flyttede i år 330 Romerrigets hovedstad fra Rom til byen Byzantion på Balkanhalvøen.
I løbet af de følgende århundreder voksede Det Byzantinske Rige støt, indtil det i midten af 1000-årene var Europas rigeste og stærkeste militærmagt.
Herefter gik riget langsomt i opløsning. Dets sidste århundreder var præget af voldsomme indre stridigheder mellem konkurrerende slægter. I årene 1071-1081 var riget plaget af hele otte interne opgør.
I 1203 inddrog de stridende parter en hær af europæiske korsfarere i rivaliseringen. Men da korsridderne ankom til hovedstaden Konstantinopel i 1204, plyndrede og brændte de hellige krigere byen – en katastrofe, som riget aldrig forvandt.
Det Byzantinske Rige svandt hastigt, indtil det til sidst kun bestod af Konstantinopel. Byen blev i 1453 indtaget af osmannerne.
4. Evighedskrig
Vietnamesiske guerillasoldater skjulte sig for fjenden i underjordiske tunneller.
Guerillakrig udmattede stormagt
To nye stormagter – USA og USSR – forsøgte i årene efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945 at dele verden mellem sig.
Styrkeprøverne fandt sted i strategisk vigtige brændpunkter, fx i det delte land Vietnam. Her støttede USSR det kommunistiske Nordvietnam, mens USA hjalp Sydvietnam.
I 1954 sendte amerikanerne 685 militære rådgivere til Vietnam. 14 år senere kæmpede hele 550.000 amerikanere i den blodige Vietnamkrig.
Men amerikanerne var ikke trænet til at modgå de hurtige, mobile og lokalkendte Viet Cong-guerillaer. I 1975, efter 20 års umulig kamp, var verdens største militære magt nødt til at give op.
Krigen havde ført til 58.281 døde amerikanere samt enorme menneskelige og økonomiske tab. Nederlaget endte med at udhule USA’s status som stormagt.
5. Sundhedstrussel
Oprydningsholdet efter Tjernobyl-ulykken blev belønnet med et emblem. Mange døde kort tid efter.
Atomeksplosion førte til USSR’s undergang
Lørdag den 26. april 1986 kl. 1.23 om natten eksploderede en reaktor på atomkraftværket ved Tjernobyl i Ukraine, som dengang var en del af USSR. Eksplosionen frigav 400 gange så meget radioaktivitet som bomben over Hiroshima.
Dødstallet i forbindelse med ulykken er omstridt, og buddene spænder fra 4.000 til 66.000.
Blandt ofrene var Sovjetstaten selv. Styrets hemmelighedskræmmeri var nemlig med til at forværre katastrofens omfang; fx gik der over et døgn, før folk i nærheden af værket blev evakueret.
Resultatet var, at befolkningen mistede tilliden til, at staten kunne tage vare på deres sundhed. Udviklingen bidrog væsentligt til USSR’s fald tre år senere.
