Indholdsoversigt
- Storbyen i Mesopotamien gav sikkerhed
- Bønder skabte superlandbrug i Mesopotamien
- Skatte-folk opfandt skriften
- Samfundet blev målt og vejet i Mesopotamien
- De første fjernhandlere skabte handelsruter til og fra Mesopotamien
- Med lov skulle flodlandet bygges
- Skånselsløs konge skabte verdens første imperium i Mesopotamien
Storbyen i Mesopotamien gav sikkerhed
Mesopotamiens flodslette havde intet naturligt forsvar, og fjender kunne uhindret plyndre.
Omkring år 4000 f.Kr. begyndte sumererne derfor som de første i verden at samle sig i noget helt nyt – byer.
Byggematerialet var soltørrede lersten, og med dem kunne sumererne opføre vældige bymure til forsvar mod angriberne.
Jo større byen var, desto bedre kunne indbyggerne desuden forsvare sig i kraft af deres antal og forenede ressourcer. Storbyen var født.
Bønder skabte superlandbrug i Mesopotamien
Mesopotamiens storbyer lod sig kun bygge, fordi landbruget brødfødte langt flere, end det krævede at drive det.
Allerede omkring år 7500 f.Kr. havde sumererne lært at forædle vilde planter og kornsorter.
Og da opfindsomme bønder snart efter gravede kanaler fra floden og dermed skabte historiens første kunstvandingssystem, eksploderede fødevareoverskuddet.
Dermed frigjordes tusinder af indbyggere fra landbruget til andre erhverv.
Skatte-folk opfandt skriften
Det var hverken præster eller digtere, der opfandt skriftsproget, men derimod sumeriske skatteopkrævere.
I takt med at byerne voksede, steg behovet for at holde rede på, hvad folk skulle betale i skat. På lertavler ridsede embedsmænd billedsymboler af får, geder, kornsække osv.
Sumererne skrev med trægrifler på lertavler, som siden blev bagt. Kileskriften blev især anvendt til regnskabslister.
Omkring år 3300 f.Kr. var systemet udviklet til at have ca. 700 tegn, der over tid blev til lydsymboler.
Med skriftens opfindelse sikrede sumererne, at viden kunne overleveres fra generation til generation.
Samfundet blev målt og vejet i Mesopotamien
Handel, skat og videnskab krævede ens standarder for udmåling af vægt, tid og afstand.
Til det formål indførte sumererne et talsystem med 60 som grundenhed. Det er årsagen til, at vi fx i dag måler en time i 60 minutter.
For at få styr på dagene inddelte sumererne desuden året i 12 månefaser og skabte dermed kalenderen.
De første fjernhandlere skabte handelsruter til og fra Mesopotamien
Selvom Mesopotamiens byer var rige på korn, manglede de desperat råstoffer – især metaller.
Sumeriske købmænd oprettede derfor handelsruter til nutidens Afghanistan, Anatolien, Egypten og Arabien.
Købmændene købte alt fra kobber og guld til tømmer og granit.
For varerne betalte de med landbrugsprodukter.
Med lov skulle flodlandet bygges
“Hvis en mand slår en anden mand ihjel, skal han selv dø”.
Så klart fastslog kong Ur-Nammus lov straffen for mord omkring år 2100 f.Kr.
Ur-Nammu var konge i byen Ur, som var blevet så stor, at det var nødvendigt med standardiserede regler for indbyggernes optræden.
Lovteksten var verdens første og sikrede, at indbyggerne kendte straffen for alt fra sex med andres slaver til mord.
Skånselsløs konge skabte verdens første imperium i Mesopotamien
I Nordmesopotamien lå Babylonien, hvor folkeslaget akkaderne holdt til.
Kong Sargon gjorde en ende på de sumeriske bystater og lod deres konger underkaste sig sin magt.
De havde levet fredeligt med sumererne i århundreder og kopieret dem flittigt, men omkring år 2350 f.Kr. besluttede akkaderkongen Sargon 1., at han ikke ville nøjes med at være én konge blandt mange.
Sargon 1.
Sargon underlagde sig de sumeriske bystater mod syd og skabte dermed verdens første imperium.