Hvem var aztekerne?
Aztekerne var et indiansk folk, der regerede over flere store områder af Mexico fra 1300-tallet og frem til 1500-tallet.
Ifølge deres egne sagn udvandrede aztekerne oprindeligt fra hjemlandet Aztlan et sted i det nordlige Mexico engang i det 13. århundrede.
Aztlans præcise beliggenhed er stadig ukendt. Det samme er grunden til, at aztekerne vendte hjembyen ryggen og søgte længere ind i landet.
Arkæologernes bedste bud er dog, at Aztlan blev ramt af massiv tørke og derfor tvang stammerne til at rejse.
Den lille menneskeskabte ø Mexcaltitán ved den mexicanske vestkyst er arkæologernes bedste bud på aztekernes oprindelige hjemby Aztlan. Mexcaltitán bærer nemlig en del arkæologiske fællestræk med aztekernes berømte hovedstad Tenochtitlan.
I 1325 ankom aztekerne til en frugtbar dal omkring det nuværende Mexico City. I dalen lå en sumpet ø omgivet af den store sø Texcoco.
Dér så folket tegnet fra deres krigsgud Huitzilopochtli: En ørn siddende på en figenkaktus med en slange mellem sine kløer. De besluttede derfor at grundlægge deres nye hovedstad, Tenochtitlan, der.
Hvornår levede aztekerne?
Fra 1325 til 1521 udviklede Aztekerriget sig fra en ubetydelig bystat til regionens supermagt.
Aztekeriget ekspanderede voldsomt op gennem den sidste halvdel af 1400-tallet og starten af 1500-tallet under særligt de to herskere Moctezuma I (1440-1469) og Moctezuma II (1502-1519).
Aztekerne satte sig for alvor på magten i 1427. Her indgik herskeren Itzcoatl en magtfuld alliance med de nærliggende byer og fordrev tepanekerne, som var den mægtigste stamme ved Texcoco-søen.
De næste knap 100 år blev aztekerriget større og større.
Hovedstaden Tenochtitlan voksede sammen med nabobyen Tlatelolco og blev centrum for handel i hele området. Op mod 60.000 mennesker kom hver dag fra nær og fjern for at handle på byens enorme markedsplads.
Omkring 200.000 aztekere boede fast i den pulserende hovedstad. Til sammenligning levede der på samme tid under 100.000 mennesker i Europas folkerigeste by London.
Hvilken religion havde aztekerne?
Aztekerne tilbad mere end 200 forskellige guder.
Nogle af de vigtigste var krigs- og solguden Huitzilopochtli, regnguden Tlaloc og dødsgudinden Mictecacihuatl, som aztekerne holdt en lang hyldestfestival for hvert år.
Aztekernes gud Huitzilopochtli afbildet i Codex Telleriano Remensis.
For aztekerne var de dødes verden inddelt i forskellige riger.
Døde en mand i krig, havnede han i den særligt prestigefyldte dødsverden for soldater. Samme verden tog imod kvinder, der døde i barselssengen, da de på en måde også havde mistet livet på ærens slagmark.
“Der er intet som at dø i krig, der er intet som en blomstrende død. Den behager Ham, som giver liv”, lød en af teksterne, som aztekerne terpede i skolen.
Hvorfor ofrede aztekerne mennesker?
20.000. Så mange mennesker anslår arkæologer, at aztekerne ofrede til de højere magter hvert år, da riget var på sit allerstørste.
Blodsudgydelserne fandt sted fra toppen af gigantiske stenpyramider, der prydede (og stadig pryder) hovedstaden Tenochtitlan og den ældre ruinby Teotihuacan.
Et af de mest bestialske ofringsritualer skete til ære for sol- og krigsguden Huitzilopochtli.
Her blev ofrene ført op ad i alt 114 trappetrin på forsiden af den store pyramide Templo Mayor i hjertet af Tenochtitlan. Ved toppen, skar en præst hjertet ud af de levende ofre, hvorefter den døde krop blev sparket ned ad trappetrinene igen.
Aztekerne placerede ofrenes hoveder på et træstativ kaldet ‘tzompantli’. Ifølge Andrés de Tapia, som deltog i erobringen af Aztekerriget fra 1519-21, var 136.000 kranier udstillet i centrum af hovedstaden Tenochtitlan.
I aztekerrigets andenstørste by, Teotihuacan, blev der også givet offergaver til guderne.
Her lå et stort tempelkompleks med pyramider helliget til bl.a. Solen og Månen, hvor trappetrinene også dagligt blev malet røde med blod.
Oftest var det krigsfanger, som blev endte deres dage på aztekernes blodige alter.
Det hændte dog, at aztekerne løb tør for fanger. Skete det, arrangerede de en såkaldt “blomsterkrig”, hvor krigere frivilligt kæmpede mod hinanden, og taberne blev givet til de højere magter.
Efter menneskeofringerne blev de dødes indvolde givet til dyr, mens kroppen nogle gange blev spist i en rituel ceremoni af den kriger, som havde taget offeret til fange.
Hvorfor døde aztekerne?
De bestialske ofringer til guderne blev først kendt i Europa, da den spanske erobrer og opdagelsesrejsende Hernán Cortés og en hær på omkring hundrede mand ankom til aztekernes storslåede hovedstad i 1519.
Her så spanierne med egne øjne, hvordan folk fik skåret brystkassen op og flået hjertet ud.
Hernán Cortéz var netop rejst til det nye kontinent for at tvinge vilde hedninge til at omfavne kristendommen – og for at stjæle deres rigdomme.
Den spanske erobrer indgik hurtigt alliancer med en række indianerstammer, der var aztekernes fjender, og på bare to år erobrede han hele aztekerriget.
Det var dog ikke spaniernes våben, som gav aztekerne dødsstødet. Uforvarende bragte europæerne bakterier og mikroorganismer til Aztekerriget. Og resultatet var katastrofalt.
En af de sygdomme, der ramte aztekerne hårdt var kopper. Sygdommen raserede byen Tenochtitlan i 1520 og reducerede befolkningen med omkring 40 procent på bare et enkelt år.
Blot få årtier efter spaniernes erobring af Aztekerriget var over 90 pct. af den oprindelige befolkning på ca. 25 millioner udslettet af sygdom.