1. Handelsmænd drog tidligt på langfart
Kineserne var stærkt optagede af oversøisk handel. Udsendte kinesere nåede både til Indien, Mellemøsten og Europa, hvor de sikrede sig handel og skaffede sig teknologisk
viden, som de videreudviklede derhjemme. Allerede i 200 f.Kr. opfandt de kompasset, men det blev først brugt til navigation fra år 1040.
Kineserne opfandt kompasset i 200 f.Kr.
2. Kineserne var dygtige landmænd
Som mange af oldtidens andre store civilisationer udnyttede Kina sine floder. Den Gule og Den Blå Flod gjorde et stort landområde frugtbart og sikrede kineserne et produktivt landbrug. Allerede omkring år 7000 f.Kr. havde kineserne fået styr på at dyrke deres jord, og de lærte at tæmme dyr, så de kunne udnyttes i landbruget. Bøndernes effektivitet betød, at de kunne brødføde en langt større befolkning, end de behøvede.
3. Krige gjorde imperiet overlegent
De evige krige mellem de asiatiske småstater satte skub i udviklingen af nye våben og militære strategier. De brugte fx heste i krig og opfandt som de første armbrøsten omkring 500 f.Kr.
– europæerne opfandt først armbrøsten omkring 399 f.Kr. Kinesernes teknologi gjorde kejseren i stand til at erobre nabostaterne.
Heste blev tidligt brugt i de kinesiske hære.
4. Skriftsprog sikrede rigets kommunikation
Omkring år 1300 f.Kr. havde kineserne udviklet et velfungerende skriftsystem, der gjorde det muligt at sende beskeder over lange afstande. Skriftens betydning blev endnu større med opfindelsen af papiret i ca. år 105 e.Kr.
5. Silken gav Kina enorme indtægter
Kineserne udviklede omkring år 3300 f.Kr. en metode til at forvandle tråden fra silke-larver til stof. Imens de indædt vogtede over den hemmelige metode, fik købmænd fra resten af Asien, Nordafrika og Europa øjnene op for det stærke og smukke klæde. Efterspørgslen fik for alvor riget til at etablere karavaneruter til købmænd fra omkring år 200 f.Kr. De store indtægter fra salget øgede Kinas velstand og betalte bl.a. for opretholdelsen af rigets store hær.
6. Kineserne blev specialister i flere fag
Kinas frodige landbrugsjord gav en stor befolkningstilvækst, som betød, at landbefolkningen måtte søge over i nye erhverv for at ernære sig. Allerede i oldtiden havde riget en bred vifte af anerkendte erhverv såsom smede, skrivere og læger, der var præget af lyst til at eksperimentere og finde nye metoder. Omkring år 600 f.Kr. opfandt de bl.a. hakkejern, som først blev genopfundet i Europa i 1730’erne. I oldtiden opfandt kinesernes også den kemiske krigsførelse som bestod i at bruge blæsebælge til at sende giftig røg mod fjenden.
Alle ledige hænder blev udnyttet i oldtidens Kina.