I Beijing finder man både Den Kinesiske Mur og Den Forbudte By. Ming-dynastiet opførte det store palads Den Forbudte By, hvor adgang var forbudt for alle andre end kejserfamilien og deres hof.

8 dynastier skabte Kinas storhed

De Kinesiske dynastier gjorde utallige opfindelser, som de blev rige på at sælge til europæerne så som porcelænet skabt af Ming-dynastiet. Dertil skabte kineserne også storslåede bygningsværker som Den Kinesiske Mur og Den Forbudte By.

1. juni 2015

Kinesiske dynastier

  • 1. dynasti: Shang-dynastiet opfandt bronze og skrifttegn
  • 2. dynasti: Zhou-dynastiet samlede kejserriget
  • 3. dynasti: Han-dynastiet producerede ris til millioner
  • 4. dynasti: Tang-dynastiet opfandt trykkeriet og krudtet
  • 5. dynasti: Song-dynastiet fik kompasset til at vise vej
  • 6. dynasti: Yuan-dynastiet byggede kejserkanalen færdig
  • 7. dynasti: Ming-dynastiet blev verdenskendt for porcelænet
  • 8. dynasti: Ging-dynastiet gjorde Kina kæmpestort

1. dynasti ca. 1600-1100 f.kr: Shang-dynastiet

Takket være opfindelsen af bronze var shangfolket de første til at regere Kina – de nedkæmpede andre stammer med stærke bronzevåben. Dynastiet berigede også riget med de første skrifttegn.

Våben af bronze sikrede magten for Shang-dynastiet

I årtusinder havde Asiens hære kæmpet med sten- og bambusvåben. Shangfolket sikrede sig en afgørende fordel på slagmarken, da det op­dagede bronzens hemmelighed.

Ved at blande kobber med tin fik soldaterne nye, stærke våben som spyd og pilespidser af bronze. Bronzestøberier fremstillede også knive, skåle og offerkar på op til 100 kg. Varerne var til hverdagsbrug eller til begravelser, hvor den afdøde fik rige gaver med sig i graven, bl.a. sirligt dekorerede bronzeskåle.

Sådan blev bronze til

  • 1. Kobbermalm placeres i en hed ovn, så de indlejrede årer af kobber smelter og flyder ud af stenen og gennem et hul i ovnen. Metallet bliver opsamlet i render
  • 2. Det udvundne kobber blandes med tin og hældes ned i hulrummet på en lerform i den ønskede facon
  • 3. Når bronzen er størknet, slås lerformene i stykker, så kun bronzegenstanden er tilbage


De første bøger blev lavet af pinde og knogler

Før papiret skrev kineserne på dyreknogler og bambuspinde. Tegnene udviklede sig efterhånden til 80.000 forskellige skrifttegn.

Shangrigets guder kommunikerede kun skriftligt. Så når konger og præster ville vide noget om fremtiden, afbrændte de først knogler fra dyr. Svaret, ja eller nej, afhang af, om knoglen revnede og tegnede bestemte linjer. Spørgsmålet og svaret blev indgraveret i knoglen som piktogrammer.

Fra slutningen af Shangdynastiet og frem til papirets opfindelse i 105 e.Kr. blev flækkede bambuspinde populære som materiale til at skrive på. Bl.a. er Sun Zis “Krigskunsten” fra 500-tallet f.Kr. nedskrevet på bambuspinde.

Ligesom benknogler fra dyr blev hele bundter af bambuspinde bundet sammen og fungerede på den måde som en bog. Det oprindelige tegn for bog (Shu) er et piktogram, som viser en række knogler eller pinde bundet sammen. Bøgerne var skrøbelige og blev derfor opbevaret i templer.

De ca. 2.000 identificerede tegn og piktogrammer fra Shangdynastiets orakelknogler er formentlig nogle af Kinas ældste, og de danner grundstammen for det kinesiske skriftsprog – verdens ældste skrift, som stadig er i brug. Antallet af tegn er med tiden vokset til over 80.000.

2. dynasti 1100 f.kr.-256 f.kr: Zhou-dynastiet

Det længstsiddende dynasti var præget af konflikter mellem syv forskellige stater, indtil Shi Huangdi besejrede sine konkurrenter og blev den første kejser for et samlet Kina.

Klokker talte med ånderne

Dynastiets rigeste fyrster fik støbt klokkespil med over 60 klokker i forskellig størrelse. De største krævede 100 mand at fremstille. Ved at slå på klokkerne mente kineserne, at de kunne tale med ånderne i det hin­sides. Lyden blev også brugt til at kommu­nikere over store afstande.

Manisk diktator samlede Kina

Kinesernes første kejser troede, at han kunne opnå evigt liv, hvis han indrettede hele riget efter taoismens filosofi. Ifølge den kunne magiske tal og farver sikre naturens harmoni.

Seks af det hele. Tallet seks betød evighed, så kejseren ville have seks af alting: Riget bestod af seks gange seks administrationer, stridsvogne havde seks heste, embedsmænds hatte var seks tommer brede (ca. 20 cm), og alle vogne skulle have seks fods afstand mellem akslerne (ca. 1,4 m).

Ens mål og mønter. Møntenheder og mål for længde, vægt og højde blev samstemt i hele kejserriget. Skrifttegn blev standardiseret. For at øge harmonien blev også skrifttegn ensrettet. I praksis kunne embedsmænd over hele riget nu skrive sammen, selvom de ikke forstod hinandens dialekt.

Muren holdt fjenden ude. For en sikkerheds skyld anlagde kejseren Den Store Mur, som skulle sikre mod angreb fra mongol­stammerne i nord.

Farven sort blev brugt til alt. Ifølge taoismen består livets cirkel af fem elementer, jord, metal, vand, træ og ild, som alle er knyttet til bestemte farver. Kejserens modstandere havde brugt farven rød for ild, og da vand slukker ild, valgte han sort – farven, som repræsenterede vand.

Kejseren døde alligevel. Trods tiltagene opnåede kejseren ikke evigt liv. Han døde i 210 f.Kr. og fik et storslået mausoleum bevogtet af ca. 7.000 lersoldater.

Patienter var nålepuder

Ifølge filosofien taoisme var yin og yang to naturkræfter, som var i uorden, hvis folk blev syge. Var det kvindelige yin og det mandlige yang ikke i balance, forstyrrede det kroppens livsenergi, qi, og bragte hel­bredet i fare.

For at genoprette balancen i patientens qi brugte lægen akupunktur. Han stak nåle i kroppen langs de 12 medianer, som livsenergien løber igennem ifølge kinesisk lægevidenskab. Sygdomme og smerter var knyttet til bestemte punkter på kroppen. Fx satte lægen en nål i hånden ved forstoppelse. De ældste nåle var af træ, men fra ca. år 800 f.Kr. var nålene af metal.

Supervåben blev opfundet

Historiens første armbrøst kom til verden under Zhoudynastiet og var et af tidens mest avancerede våben.

Klar: Skytten stod på buen, mens han trak strengen op mod sig med begge hænder.

Parat: Strengen blev fastspændt i to metalkroge, der blev holdt på plads af en låsemekanisme. Når strengen var i spænd, kunne skytten løfte armbrøsten og tage sigte.

Fyr: Ved at klemme aftrækkeren tilbage faldt låsemekanismen ned. Buestrengen blev løst fra sine kroge og sendte en pil afsted med 10
gange større kraft end en alm. bue.

3. dynasti 206 f.kr.-220 e.kr: Han-dynastiet

Titusinder af embedsmænd blev ryg­raden i Kina under Handynastiet. Idealet var et lykkesamfund efter filo­soffen Confucius’ tanker. Samtidig blev landet dækket af grønne risterrasser.

Eunuk opfandt papiret

I år 105 e.Kr. forelagde eunukken Cai Lun en opfindelse for kejseren. Cai Lun havde fundet ud af, hvordan han kunne fremstille et skrivemateriale af en blanding af bark, hamp og gamle silkeklude. Kejseren blev begejstret for idéen og belønnede eunukken med penge og en adels­titel. Fra da af skrev kineserne på papir i stedet for bambus.

Terrasser gav mad til millioner

For at mætte de mange millioner indbyggere blev rismarker anlagt i terrasser op ad bjergskråninger, så jorden blev udnyttet optimalt. Fra år 100 f.Kr. gjorde en ny opfindelse det muligt at kunstvande terrasserne, som helst skulle være dækket af 20 cm vand. Ved hjælp af kædepumpen kunne bønderne flytte vand til højereliggende områder.

Embedseksamen krævede klæbehjerner

For at opnå en eftertragtet stilling som embedsmand skulle en elev kunne samtlige 431.286 ord fra Confucius’ værker udenad.

Hankejseren Gaozu (206-195 f.Kr.) var dybt optaget af Confucius’ leveregler og ophøjede dem til Kinas officielle statsfilosofi. For at føre idéerne ud i livet indførte Gaozu et kæmpe
embedsmandsapparat. Efter oplæring i filosofien blev embedsfolkene sendt ud i hele Kina for at udbrede tankerne og tage sig af alt fra opkrævning af skatter til over­vågning af byggerier.

I 124 f.Kr. indførtes en benhård eksamen. Eleverne sad isolerede i dagevis og løste skriftlige opgaver, som krævede, at de kunne alle 431.286 ord fra Confucius’ tekster udenad.
I slutningen af Han­dyna­stiet gik over 30.000 elever årligt til embeds­eksamen.

4. dynasti 618-907: Tang-dynastiet

Handelsruten Silkevejen øgede kinesernes kontakt med omverdenen og gjorde deres varer eftertragtede. Specielt glaserede lerfigurer opnåede stor succes i Mellemøsten.

Bøger blev trykt på samlebånd

Omkring år 710 opfandt kineserne bogtrykkerkunsten. De trykte bøger ved hjælp af træblokke med spejlvendte, udskårne skrifttegn. Blokken blev smurt med blæk, og ved at presse et stykke papir mod blokken blev tegnene kopi­eret retvendt. En arbejder kunne pro­ducere op til 1.000 sider om dagen.


Offergaver var en eksportsucces


I de ældste dynastier blev mennesker og dyr ofret ved fornemme begravelser. Efterhånden blev traditionen afløst af offergaver i form af lermodeller. De glaserede figurer opnåede stor popularitet i Mellemøsten, hvor de blev brugt som dekoration.

Jagten på evigt liv endte med et brag


Tilhængere af taoismen var overbeviste om, at de med den korrekte blanding af kemiske elementer kunne fremstille en livseliksir. Alkymisterne opfandt ikke eliksiren, men omkring år 900 opdagede de ved en tilfældighed opskriften på krudt. Den sprængfarlige blanding blev især brugt til fyrværkeriraketter.

Forkrøblede fødder blev højeste mode


Kvindedans blev dyrket i alle lag, men den yndefulde underholdning fik en brat ende under Tangdynastiet, da kejserlige paladsdansere fandt på at indsnøre deres fødder for at gøre dem mindre og mere sexede. Den såkaldte lotusfod blev et kvindeligt skønhedsideal i de næste 1.000 år.

To millioner levede i Evig Fred 


Ifølge en folketælling fra år 742 boede knap to mio. mennesker i Kinas daværende hovedstad, Chang’an (Xi’an), og byen var dermed verdens største. Til sammenligning boede ca. 30.000 indbyggere i 700-tallets Paris. Chang’an betyder Evig Fred, men byen kaldtes også Million Menneske-Byen.

5. dynasti 960-1279: Song-dynastiet

Songdynastiet frembragte nogle af Kinas mest raffinerede opfindelser, bl.a. uret og skibskompasset. Men da mongolske stammer fra nord trængte ind i Kina, begyndte dynastiet at falde fra hinanden.

Vand holdt styr på tiden

Pinlig fejl fik en embedsmand til at bygge et avanceret ur.

Embedsmanden Su Song var udsendt af Kinas kejser for at ønske kejseren af naboriget tillykke med fødselsdagen. Men rigernes forskellige kalendere betød, at embedsmanden kom en dag for tidligt. Den diplomatiske fadæse gjorde Su Song opsat på at bygge et mekanisk ur, som kunne måle tid og dato nøjagtigt.

Kejseren gav sin tilladelse i 1086, og gennem otte år byggede mindst 12 mand løs på Su Songs ur, som blev opstillet i Kaifeng og senere flyttet til Beijing.

Da mongolerne invaderede hoved­­­­­­­­staden i 1215, forsvandt uret sporløst.

Behovet for mønter eksploderede

Allerede under Tangdynastiet havde kineserne opgivet at bruge silkeruller som betalingsmiddel til fordel for mønter. Men efterhånden som både hjemmemarkedet og udenrigshandlen udviklede sig under Songdynastiet, voksede behovet for flere mønter.

I 997 udstedte Songdynastiet 800 mio. mønter om året, og i 1085 var tallet steget til seks mia. Så løb Kina tør for metaller, men problemet blev løst med papir­penge lavet af barken fra morbærtræer.

Kompasset viste vejen til lykken

I 1090 omtales et skibskompas for første gang på skrift. Ifølge den samtidige forfatter Zhu Yu blev kompasset brugt til at holde retningen i dårligt vejr. Men kineserne opfandt i virkeligheden kompasset mange år før.

Verdenshjørnerne var nemlig vigtige for kineserne, der brugte dem til indretning af deres hjem. Vigtigst var syd, og alt fra ydmyge bondehytter til kejserpaladser havde døre i denne retning. Syd kunne udpeges ved hjælp af et særligt kompas: en plade med en magnetiseret sten på. Stenen var ofte udformet som en lykkebringende figur – en fisk eller en ske.

6. dynasti 1279-1368: Yuan-dynastiet

Efter ca. 150 års krig erobrede mongolerne under Kublai Khan hele Kina. Khanen proklamerede sit eget dynasti, Da Yuan, gjorde landet til en økonomisk supermagt og udbyggede Kejserkanalen.

Kejserkanalen bandt Kina sammen

For at slippe for sørøvere byggede kineserne verdens længste kanal, som strakte sig gennem halvdelen af riget og havde indbyggede sluser.

Både handelsmanden Marco Polo og den katolske missionær Matteo Ricci rejste ad Kinas 1.700 km lange Kejserkanal. Kanalen, der går fra Hangzhou i syd til Beijing i nord, regnes for at være den længste menneskeskabte vandvej.

De ældste dele blev anlagt i 500-tallet f.Kr., og kanalen blev hurtigt en livsnerve i det enorme kinesiske rige. Under Yuan­dynastiet blev vandvejen forlænget til Tian­jin lidt syd for hovedstaden Cambaluc.

Kanalen blev dermed også en del af Silkevejen, som fik en stor genopblomstring under mongolernes styre.

Kejserkanalen blev vedligeholdt af 15.000 arbejdsmænd, der også betjente sluserne – en kinesisk opfindelse, som udlignede kanalens højdeforskel på i alt 42 m. Sluserne gjorde det muligt at sejle selv store skibe på den ni m dybe kanal.

7. dynasti 1368-1644: Ming-dynastiet

Et bondeoprør satte en stopper for mongolernes styre, og kineserne kom atter til magten. Mingdynastiet var en renæssance for kinesisk kultur og opfindsomhed – især skibe og porcelæn blev beundret i hele verden.

Kineserne ville se giraffen

27.870 mænd var med, da kejserens udsending admiral Zheng He første gang stod til søs. Han besøgte 30 lande på sine syv sørejser fra 1405 til 1433, bl.a. Indien og flere afrikanske lande. Han hjembragte gaver som elfenben, zebraer, strudse og en enkelt giraf.

Brændt ler blev en guldgrube

Under Mingdynastiet blev porcelæn lige så stor en eksportsucces, som silke havde været i århundreder. For europæerne var kinesisk porcelæn den ypperste luksus, og de blå-hvide vaser og skåle blev for eftertiden synonyme med Ming­dyna­sti­et. Forgæves forsøgte europæ­iske fabrikker at kopiere vaserne.

Bambus gav bedre skibe

I 1400-tallet var kinesiske skibe blandt verdens bedste, og opfindelser som skotter og justerbare sejl bruges i dag over hele verden. Ud over træ var skibene, kaldet junker, bygget af det stærke og smidige bambus.

Ét sejl i mange størrelser. Kinesernes sejl var lavet af flettede bambusmåtter, der kunne foldes ud og ind som en harmonika og tilpasses vinden.

Skotter skulle forhindre forlis. Junkens indre tvær­gående vægge, skotterne, opdelte skibet i sektioner, så kun én blev fyldt med vand, hvis skroget fik et hul.

Stort ror styrede retningen. Bambusroret gjorde kinesernes junker nemme at styre og vende.

Kejseren murede sig inde

Da den tredje mingkejser, Yong Le, flyttede rigets hovedstad til Beijing i 1420, havde op mod en mio. arbejdere i næsten 15 år knoklet med at frembringe hans nye palads: Den Forbudte By. Som navnet antyder, var paladsets 800 bygninger forbudt område for alle andre end kejserfamilien og de højest placerede hoffolk.

For at understrege kejserens ophøjede status havde Den Forbudte By 9.999 rum. Kun himlens kejser måtte bo i 10.000 rum. Komplekset er anlagt, så de fleste døre og vinduer vender mod syd.

8. dynasti 1644-1912: Qing-dynastiet

Manchuerne gjorde Kina til et mægtigt rige, men konservativ ledelse og opiumskrigene mod England fik dynastiet til at vakle. Kinas historie som
kejserdømme sluttede med Qingdynastiet.

7 erobringer gjorde Kina kæmpestort

Manchuerne var et nomadefolk, som væltede Mingdynastiet og erobrede Kina nordfra. I 1644 overtog de kontrollen med hovedstaden Beijing og grundlagde Qingdynastiet. Herefter erobrede de resten af Kina og mange omkringliggende lande.

Omkring 1760 var riget på ca. 15 mio. km2 og større end nogensinde. I 1820 omfattede kejserriget over 380 mio. undersåtter.

Narko besejrede Kina

Kineserne var ikke meget for at importere varer fra andre lande, så i slutningen af 1700-tallet begyndte englænderne at sende opium til Kina. Formålet var at gøre kineserne afhængige, så de ville købe mere og mere.

Planen lykkedes, og en stor del af Kinas befolkning sank ned i ruståger. I 1839 forsøgte de kinesiske myndigheder i Kanton at stoppe en britisk ladning opium. Som svar bombarderede britiske kanonbåde de kinesiske junker. Efter tre års krig åbnede Kina op for udenlandsk handel og ud­lejede Hongkong til briterne.

Retfærdige knytnæver slog på missionærerne

Fanatiske rebeller ville smide alle fremmede ud af Kina, men oprøret blev brutalt slået ned, og kineserne tvunget til at betale erstatning.

Hungersnød og stigende udenlandsk dominans førte i november 1899 til en opstand, som begyndte i Kinas nordøstlige Shandongprovins. Oprøret blev ledet af en fanatisk gruppe, der kaldte sig “De Retfærdige og Harmoniske Knytnæver” – i Vesten blev gruppen hurtigt kendt som “boksere” pga. den kampsport, som medlemmerne dyrkede.

Bokserne var overbeviste om, at de ikke kunne dø af fremmede kugler. De angreb kristne missionærer og afbrændte vesterlandske varer.
Bokseropstanden bredte sig, og flere end 50.000 kinesere sluttede sig til oprørerne. Ifølge rygter blev de også støttet af enkekejserinde Cixi.

I sommeren 1900 nåede oprørerne til Beijing, hvor de belejrede diplomater fra bl.a. Tyskland, England og Frankrig. En koalition af vestlige soldater kom diplomaterne til undsætning og knuste oprøret. Som straf skulle kineserne betale en erstatning på over 300 mio. dollars.

Qingdynastiet havde tabt ansigt, og tronen vaklede.

Måske er du interesseret i...

Læs også