Vlasta2
Bogen Krigenskunsten på bambus

Hvem brugte først spioner?

En krig bliver vundet med list – ikke kanoner. Derfor må en ambitiøs general have en stor stab af spioner, mente den kinesiske filosof og krigsteoretiker Sun Tzu.

Historikerne kan ikke med sikkerhed sige, hvornår de første spioner begyndte at snige sig omkring. Men den første historiske kilde, som går i dybden med systematisk spionage, er den kinesiske general og militærstrateg Sun Tzu (544-496 f.Kr.). I sit værk Krigskunsten fortæller han, at et veludviklet netværk af spioner er den vigtigste forudsætning for militære sejre, og at enhver krigsherre derfor bør have en masse spioner.

“Hemmelige operationer er altafgørende i krig”, skrev Sun Tzu og slog fast, at en generals største præstation var “at undertvinge sig fjenden uden kamp”.

Sun Tzu

Sun Tzu mente, at brugen af spioner kunne være altafgørende for udfaldet af en krig.

© 663highland

Spioner har forskellige roller

Ifølge Sun Tzu havde militære spioner forskellige opgaver. Nogle skulle infiltrere fjendens lejr og skaffe efterretninger om fjendtlige planer. Andre havde til opgave at fodre fjenden med falske oplysninger og på den måde lægge et røgslør, der kunne forvirre. Desuden skulle en general altid forsøge at rekruttere fjendens spioner ved at bestikke dem og på den måde skaffe sig adgang til fjendens dybeste hemmeligheder.

Flere af Sun Tzus idéer har vist sig så eviggyldige, at hans teorier om spionage stadig bliver brugt i undervisningen på militærakademier – bl.a. i Kina.