Økonomisk fremgang, teknologiske syvmileskridt og enorme politiske ambitioner – i de senere år er Kina trådt frem som en markant global stormagt, men ifølge historikerne har Kina været en supermagt flere gange igennem det store riges historie.
Kina var fx “det største og mest sofistikerede af alle riger på Jorden” i 1600-tallet, skriver den amerikanske historieprofessor og Kina-ekspert Jonathan Spence om Ming-dynastiet, som i perioden 1368-1644 havde handelsforbindelser til store dele af verden.
Driftige kinesiske købmænd kunne tjene formuer på at sælge silke til udlandet.
Handel skabte stormagt
Andre historikere har påpeget, at også nogle af de tidligere kinesiske riger kunne kaldes stormagter, herunder Tang-dynastiet (618-907), der var et “kosmopolitisk imperium”, Song-dynastiet (960-1279), som dannede rammen om “Kinas største tid”, og Qing-kejsernes regeringstid i 1700-tallet, der udgjorde “Kina sidste guldalder”.
Kinas historiske storhed skyldtes først og fremmest, at riget var uhyre effektivt til at bedrive handel – især med tre specifikke varer.
I det første årtusind e.Kr. havde Kina monopol på silke, som var uhyre eftertragtet rundtom i verden og var med til at give Kina fodfæste i Centralasien, Mellemøsten og Europa. På samme måde var porcelæn og senere te særdeles værdifulde varer, der var med til at befæste Kina som global stormagt.