Kinesiske Ying Zheng var blot 13 år gammel, da han blev konge i riget Qin, som var den af de kinesiske stater, der lå længst mod vest.
En af hans vigtigste rådgivere var Li Si, som anbefalede legalismen, et system, hvor de samme strenge love skulle gælde for alle indbyggere.
Da Ying fyldte 21 år, fik han kontrol over sine hære og gik straks i gang med at erobre og forene de syv kinesiske kongedømmer til ét imperium.
Det tog ham kun nogle få år at virkeliggøre projektet, og i 221 f.Kr. kunne han udråbe sig til Shi Huangdi (der omtrent betyder “den første kejser”).
Erobringen var dog kun første skridt i foreningen af Kina. Gennem de følgende år standardiserede kejseren de kinesiske myndigheder, enheder for mål og vægt samt skrifttegnene.
Der blev gravet kanaler, bygget veje og anlagt ambitiøse vandingsprojekter, der skulle sikre rigets landbrug et bedre udbytte.
Desuden anlagde kejseren et enormt forsvarsværk i nordvest for at stoppe invaderende nomader.
Forsvarsværket blev i eftertiden kendt som Den Kinesiske Mur.
Adskillelige attentater afværget
Lige siden begyndelsen af 400-tallet f.Kr. havde de kinesiske riger af og til befundet sig i krig med hinanden. Da var det tidligere Zhoudynasti blevet svækket og dets tidligere magtområde splittet op.
De mange riger forenedes af og til i forskellige koalitioner og kæmpede mod andre alliancer.
Flere mindre riger blev erobret af de større, og til sidst var der syv større riger tilbage – Han, Wei, Zhao, Chu, Qi, Yan og Qin.
“Jeg foreslår, at alle historiske værker skal brændes”. Førsteminister Li Si i en tale til kejser Shi Huangdi i 213 f.Kr.
Under Shi Huangdis ledelse forvandledes den sidstnævnte stat fra en foragtet grænsestat, hvis befolkning af de øvrige kinesere blev opfattet som barbarer, til en stærk militærmagt.
Mens Qin voksede for hver erobring, forsøgte flere snigmordere fra de andre riger at dræbe Shi Huangdi, men alle drabsforsøg mislykkedes.
Qins mægtigste konkurrent, riget Chu, blev besejret i 223 f.Kr.