Qin Shi Huangdi: Kejseren som forenede Kina

Qin Shi Huangdi nåede i sin levetid fra 259-210 f.Kr. imponerende meget. Som blot 13-årig blev han konge i staten Qin, og en række erobringer gjorde ham til kejser i næsten hele det område, som udgør dagens Kina.

Qin Shi Huangdi nåede i sin levetid fra 259-210 f.Kr. imponerende meget. Som blot 13-årig blev han konge i staten Qin, og en række erobringer gjorde ham til kejser i næsten hele det område, som udgør dagens Kina.

Shutterstock

Kinesiske Ying Zheng var blot 13 år gammel, da han blev konge i riget Qin, som var den af de kinesiske stater, der lå længst mod vest.

En af hans vigtigste rådgivere var Li Si, som anbefalede legalismen, et system, hvor de samme strenge love skulle gælde for alle indbyggere.

Da Ying fyldte 21 år, fik han kontrol over sine hære og gik straks i gang med at erobre og forene de syv kinesiske kongedømmer til ét imperium.

Det tog ham kun nogle få år at virkeliggøre projektet, og i 221 f.Kr. kunne han udråbe sig til Shi Huangdi (der omtrent betyder “den første kejser”).

Et enormt korps af embedsmænd styrede Shi Huangdis Kina.

© Zhongyi Yuan

Erobringen var dog kun første skridt i foreningen af Kina. Gennem de følgende år standardiserede kejseren de kinesiske myndigheder, enheder for mål og vægt samt skrifttegnene.

Der blev gravet kanaler, bygget veje og anlagt ambitiøse vandingsprojekter, der skulle sikre rigets landbrug et bedre udbytte.

Desuden anlagde kejseren et enormt forsvarsværk i nordvest for at stoppe invaderende nomader.

Forsvarsværket blev i eftertiden kendt som Den Kinesiske Mur.

Adskillelige attentater afværget

Lige siden begyndelsen af 400-tallet f.Kr. havde de kinesiske riger af og til befundet sig i krig med hinanden. Da var det tidligere Zhoudynasti blevet svækket og dets tidligere magtområde splittet op.

De mange riger forenedes af og til i forskellige koalitioner og kæmpede mod andre alliancer.

Flere mindre riger blev erobret af de større, og til sidst var der syv større riger tilbage – Han, Wei, Zhao, Chu, Qi, Yan og Qin.

“Jeg foreslår, at alle historiske værker skal brændes”. Førsteminister Li Si i en tale til kejser Shi Huangdi i 213 f.Kr.

Under Shi Huangdis ledelse forvandledes den sidstnævnte stat fra en foragtet grænsestat, hvis befolkning af de øvrige kinesere blev opfattet som barbarer, til en stærk militærmagt.

Mens Qin voksede for hver erobring, forsøgte flere snigmordere fra de andre riger at dræbe Shi Huangdi, men alle drabsforsøg mislykkedes.

Qins mægtigste konkurrent, riget Chu, blev besejret i 223 f.Kr.

En hær på tusindvis af terrakottasoldater blev begravet sammen med kejseren.

© Shutterstock

Hvad skete siden?

Shi Huangdi havde tænkt sig, at hans efterkommere skulle styre Kina i al fremtid.

For at kontrollere eventuelle konkurrenter til magten tvang kejseren efter sine erobringer alle Kinas gamle konge- og adelsslægter til at bosætte sig i hovedstaden Xianyang.

214 f.Kr.

Shi Huangdi indleder anlæggelsen af Lingqu-kanalen, som skal forene floderne Yangtze og Zhu Jiang for at lette transporten af tropper og muliggøre en ekspansion mod syd.

211 f.Kr.

En ukendt person skriver følgende profeti på en meteorsten i Dongjun: “Den første kejser skal dø og hans rige splittes”. Da ingen indrømmer at have skrevet ordene, lader kejseren alle indbyggere i byen henrette, og efterfølgende bliver stenen knust.

210 f.Kr.

Shi Huangdi dør og begraves i et mausoleum sammen med tusindvis af terrakottasoldater. Nogle år senere begynder hans rige at gå i opløsning.