Da tre kongeriger i 200-tallet kæmpede om magten i Kina, fik militærstrategen Zhuge Liang en opgave:
Han skulle på 10 dage skaffe 100.000 pile – ellers ville han miste hovedet.
Liang proklamerede dog, at han blot behøvede tre dage, og lod 20 skibe fylde med halmballer og mænd af strå.
På tredjedagen lagde en tyk tåge sig over området.
Liang sendte skibene ned ad en flod nær fjendens tropper.
Ifølge legenden lod han sine mænd larme, så fjendehæren troede, at den blev angrebet.
Soldaterne affyrede deres buer mod skibene, der vendte om – med 100.000 pile boret ind i halmen.